Fremtidens sundhedsvæsen kræver nyt syn på ledelse: »Man går ikke over til ‘the dark side’«

Med en ændret demografi, der betyder flere ældre, multisyge patienter, har sundhedsvæsenet brug for en stærk faglig ledelse, hvis fremtidens patienter skal sikres den bedste behandling.

Der er brug for, at ledelse bliver noget, man arbejder med allerede som medicinstuderende og tilegner sig mere generiske kompetencer som at kommunikere, samarbejde

Mickael Bech, forsknings- og analysechef, VIVE

Så langt er de fleste enige. Men imens sygeplejerskerne i årevis har sat deres ledelsesuddannelse i system og formået at gøre det attraktivt, halter lægerne langt bagefter.

Kun 22 procent af de ledende overlæger, der med Overlægeforeningens nye overenskomst bliver til cheflæger til foråret, har en masteruddannelse i ledelse. Til sammenligning har hele 72 procent af afdelingssygeplejerskerne en lederuddannelse, og det er en forskel, der er værd at bemærke.

»Når det kommer til ledelse i sundhedsvæsenet, er det vigtigt, at vores ledere både er dygtige fagspecialister og har en stærk lederidentitet. Det betyder, at de skal have interesse i at udvikle deres ledelse på samme måde, som de har arbejdet med deres speciale. Det er kernen i den ledelse, vi har brug for fremadrettet,« siger Mickael Bech, der er forsknings- og analysechef i VIVE.

Det kræver, at ledelse bliver prioriteret helt anderledes højt af især lægerne, end det hidtil har været tilfældet, mener forskningschefen.

»Når jeg ser udviklingen rundt omkring i verden, så bliver ledelse set som kompetencer, man allerede skal bruge som yngste læge i en klinisk situation. Derfor synes jeg, at der er brug for, at ledelse bliver noget, man arbejder med allerede som medicinstuderende og tilegner sig mere generiske kompetencer som at kommunikere og samarbejde, og at man dyrker det på linje med de øvrige faglige kompetencer,« siger Mickael Bech.

Fokuspunkter for fremtidens ledelse

Tidligere har der været et billede af, at ledelse ikke nødvendigvis har været særligt attraktivt for især læger, og det er blandt andet den fordom, som den nye overenskomst skal gøre op med. Det kræver, at ledelse bliver tænkt og italesat anderledes. Mickael Bech ser tre vigtige fokusområder.

»Erkendelsen af, at ledelse har enormt stor betydning for den samlede kvalitet af patientbehandlingen, er ved at være til stede. Det skal vi fortsat dyrke, ligesom at lægerne selv skal holde op med at se på dem, der går ind i ledelse, som nogle, der er gået over til ‘the dark side’, for sådan har det været. Det nytter ikke at shame dem, der tager det ansvar på sig,« siger Mickael Bech og fortsætter:

»Det tredje vigtige punkt, når det kommer til fremtidens ledelse, er, at det skal ses som noget, der kræver træning, øvelse og bevidst tilegnelse af kompetencer.«

Han har en klar fornemmelse af, at der er en bevægelse i den rigtige retning, og at der er flere og flere læger, der har blikket rettet mod ledelse som en disciplin, der kræver at dygtiggør sig.

»Flere og flere læger tager en masteruddannelse i ledelse, og overenskomsten for overlægerne markerer også meget tydeligt, at ledelse er ved at blive mere attraktivt,« siger Mickael Bech.

Han håber, at de, der i fremtiden kommer til at hedde cheflæger, vil påtage sig et endnu større ledelsesmæssigt ansvar, for det er der brug for.

»I dag sidder de fast i administration og har for lidt tid til strategisk ledelse, og det håber jeg, at de gør op med i den nye struktur. Der skal bruges tid på det strategiske, der udvikler afdelinger og styrker kontaktfladerne med det nære sundhedsvæsen, ligesom de skal finde ud af at fordele det administrative ansvar på flere skuldre. Det får de ikke tid til, det skal de tage sig tid til,« siger Mickael Bech.

Attraktivt for sygeplejersker

Én af grundene til, at flere sygeplejersker tager en ledelsesuddannelse er ifølge Mickael Bech, at det er en attraktiv karrierevej, der bliver startet allerede på studiet.

Som situationen er lige nu, er der ofte ingen eller meget få ansøgninger til stillingerne som ledende overlæge

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen

»Det er man nok nødt til at tænke over og se på, hvordan man kan gøre mere attraktivt for de ledende overlæger, dvs. de kommende cheflæger, der er nogle af dem, der arbejder allerflest timer, uden at lønnen nødvendigvis følger med,« siger Mickael Bech.Formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Irene Hesselberg, er enig i, at ledelse er attraktivt for sygeplejersker, hvor ledelsesspændet ikke er lige så stort, som det har været for lægerne. Men hun er spændt på, hvad den nye overenskomst for overlægerne kommer til at betyde reelt.

»Det er svært at gennemskue, hvordan ledelsesopgaverne kommer til at blive fordelt, og hvordan de ledende oversygeplejersker og de kommende cheflæger og de kommende ledende overlæger og afdelingssygeplejerskerne skal arbejde sammen om at lede,« siger Irene Hesselberg og fortsætter:

»Jeg kan godt frygte, at der ikke kommer noget som helst ud af den nye overenskomst, udover nye titler, selvom jeg ikke er i tvivl om, at intentionerne er gode nok. Vi medvirker gerne til, at en ny ledelsesstruktur bliver en succes.«

Hun håber, at ledelse i fremtidens sundhedsvæsen bliver et langt mere attraktivt tilvalg, i stedet for et lidt nødtvunget fravalg af det kliniske.

»Hvis man prøver at være mester i alle discipliner, slår man ikke til nogen af stederne. Derfor er det vigtigt, at vi taler om ledelse som noget, der er attraktivt at være mester i. Samtidigt skal vi have gjort det langt mere gennemskueligt, hvilket ledelsesrum der er på de forskellige ledelsesniveauer,« siger Irene Hesselberg.

Kræver også en ændring af kulturen

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, er ikke i tvivl om, at den nye overenskomst, der træder i kraft 1. april 2022, kommer til at spille en vigtig rolle for fremtidens ledelse af sundhedsvæsenet.

»Der er behov for en styrkelse af den lægelige ledelseskraft i det danske sundhedsvæsen, og som situationen er lige nu, er der ofte ingen eller meget få ansøgninger til stillingerne som ledende overlæge. Med overenskomsten skulle det gerne blive mere attraktivt at søge de stillinger,« siger Lisbeth Lintz.

De nuværende specialeansvarlige overlæger ændrer sammen med andre funktionsansvarlige titler til ledende overlæger. Det gør ledelsesspændet mindre og giver lederne bedre mulighed for at være til stede på afdelingen.

Samtidig er overlægernes rolle som leder og ledelseskompetencer blevet tydeliggjort. Det er nogle af de ting, der skal gøre det mere attraktivt for læger at gå ind i ledelse.

Vi har mange ledere, der er rigtig dygtige til at lede på deres specifikke område, men der er brug for, at man også kender til de områder, der grænser op til

Peter Mandrup Jensen, formand, Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet

I maj skrev Lisbeth Lintz i en kronik i Dagens Medicin, at ‘bag de nye titler ligger afgørende ændringer i ledelsesstrukturen på sygehusafdelingerne, og det er uden tvivl den vigtigste og mest markante fornyelse af sundhedsvæsenet, som nogen overenskomst har bidraget til i mange år’. Og hun er ikke blevet mindre overbevist siden.

»Overenskomsten kommer til at gøre en afgørende forskel, det er jeg sådan set ikke i tvivl om. Lægefaglig ledelse er nødt til at være central, når vi skal se på, hvordan sundhedsvæsenet kan indrettes mest effektivt, mens vi stadig opretholder høj faglighed,« siger Lisbeth Lintz.

Hun ved godt, at en overenskomst ikke kan gøre hele forskellen, hvis ledelse skal blive et mere aktivt tilvalg.

»Der ligger også et internt arbejde med kulturen blandt overlægerne, så ledelse bliver noget, vi bakker op om i stedet for noget, der bliver anset som et mindreværdigt valg. En stærk leder er netop forankret i det kliniske arbejde, så det er en forældet tankegang, at der skulle være en modsætning mellem ledelse og lægefaglighed. Og så skal vi skabe en struktur, hvor flere får snuset til ledelse tidligere i karrieren og på den måde undgår de forhindringer, der kan stå i vejen for rekrutteringen,« siger Lisbeth Lintz.

Ledelse kræver debat

Hos Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet vejrer de også morgenluft – ledelse er kommet højt på dagsordenen som aldrig før. Derfor har man formuleret fem pejlemærker, der skal danne grundlag for et oplæg til diskussion.

De fem pejlemærker er: Ledelse af et integreret sundhedsvæsen. Ledelse med fokus på den enkelte patient og borger. Ledelse af lighed i sundhedsvæsenet. Ledelse af bæredygtighed. Ledelse af ‘det nye og forandringerne’.

»De opgaver, vi står overfor og de løsninger, vi skal finde til gavn for alle patienter og måske særligt for dem, der har mest brug for det, kræver, at vi diskuterer ledelse bredere, end vi har gjort tidligere,« siger Peter Mandrup Jensen, der er formand for Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og fhv. vicedirektør på Nordsjællands Hospital.

Han håber, at debatten omkring ledelse af fremtidens sundhedsvæsen blandt andet kommer til at handle om at bygge langt flere broer på tværs og skabe større sammenhæng.

»Vi skal have mindre siloledelse og mere ledelse på tværs, hvis vi skal sikre patienterne sammenhængende tilbud. Vi har mange ledere, der er rigtig dygtige til at lede på deres specifikke område, men der er brug for, at man også kender til de områder, der grænser op til. Det dér med at falde mellem to stole som patient er stadig et problem. Derfor er punktet ‘Ledelse af et integreret sundhedsvæsen’ ét af vores pejlemærker,« siger Peter Mandrup Jensen.

Han fremhæver et bredt overblik og gode samarbejdskompetencer som nogle af de vigtigste lederegenskaber.

»Jeg er fuld af beundring over for dem, der virkelig har dygtiggjort sig inden for deres eget speciale, men ledelse kræver flere kompetencer og nye kompetencer, hvis der skal skabes mere sammenhæng på tværs. Og det skal der med de kæmpe opgaver, vi skal løse i sundhedsvæsenet. Derfor er vi nødt til at tale mere om ledelse, for det er en vigtig del af regnestykket, hvis vi skal drive sundhedsvæsenet fremad på den måde, som vi alle sammen gerne vil have,« siger Peter Mandrup Jensen.

Læs også:

»Vi skal ikke bare stemple ind som lønmodtagere, men have ambitioner på faget og patienternes vegne«

»Hele mit lægeliv har jeg været draget mod det organisatoriske”

Dagbog: »Jeg har det faktisk godt med at blive kastet direkte ud i ledelsesmæssige beslutninger«