Cheflæger giver førstehjælp til nye cheflæger

Da Poul Henning Madsen selv blev cheflæge (daværende ledende overlæge) første gang for syv år siden, var han så heldig, at han hurtigt fik et godt netværk, han kunne spørge om alt fra bøvl med vagtplaner til den svære balance mellem klinik, drift og strategi.

Men ikke alle er så heldige, og derfor fik Poul Henning Madsen, der i dag er cheflæge på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital, idéen til at skabe et netværk. Han håber, at det kan være med til at gøre jobbet, han selv synes er ‘et af de bedste lægejobs’ mere attraktivt.

»Cheflæge er bare et rigtig fedt job, og alligevel er der sjældent ret mange ansøgere til stillingerne, og det forstår jeg slet ikke. Jeg hører rundt omkring, at der er en ‘frygt’ for at blive isoleret og miste det faglige fællesskab. Og det kan vi i hvert fald gøre noget ved,« siger Poul Henning Madsen.

En mentor udefra, der ikke har andre interesser end at guide en kollega, kan være uvurderlig

Poul Henning Madsen, cheflæge, Odense Universitetshospital

Derfor lavede han et opslag på LinkedIn og spurgte sine cirka 300 cheflægekolleger, om de ville være med til at give kommende kolleger en hjælpende hånd. Og det ville de. Mange meldte sig, og i stedet for selv at genopfinde den dybe tallerken i et nyt netværk, er de blevet en del afLægeforeningens mentorordning og sidder klar til at tilbyde deres hjælp. Både til nye cheflæger og til dem med lidt mere erfaring, der stadig har brug for sparring med en kollega.

»Jeg håber, at den her slags kan være med til at gøre det mere attraktivt at blive cheflæge. At det er noget, der bliver kamp om. At det bliver mere tydeligt, at man godt kan få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Det kan overraske mange, men man er altså stadig læge og har stadig indflydelse på patientforløb, det er bare mange flere. Jeg ville så gerne, at det blev mere anerkendt, at cheflæge altså også er en rigtig lægestilling.«

Et andet fællesskab

Selvom man måske ikke længere har det samme fællesskab med de ti-tyve kolleger, man plejede at sidde sammen med i frokoststuen, betyder det bestemt ikke, at man er isoleret.

»Man har stadig et fællesskab, det er bare med nogle andre,« siger Poul Henning Madsen.

Det er netop det fællesskab, han gerne vil være med til at give den næste generation af cheflæger.

»Når man ikke længere er kolleger på samme måde, er det rart at have andre fortrolige, man kan tale med om de daglige udfordringer.«

Men det handler også om at hjælpe hinanden til at passe lidt på, for hvis man ikke gør det, kan cheflægejobbet nemt strække sig fra tidlig morgen til sen aften hver dag. Der kan en mentor være den fortrolige, man kan tale med og trække på deres erfaring med work/life-balance, samarbejdspartnere, drift og meget andet.

»Det er slet ikke en kritik af de introduktionsprogrammer og onboarding, der allerede er på sygehusene. Men man kan jo ikke formelt tilbyde den uformelle sparring, som der kan være brug for. Nogle gange vil man gerne drøfte ting med nogen, der er helt udenforstående og ikke har forbindelse til samme sygehus og aktier i det. En mentor udefra, der ikke har andre interesser end at guide en kollega, kan være uvurderlig.«

3 erfaringer, Poul Henning Madsen vil give videre

Cheflægejobbet giver en helt særlig mulighed for at kombinere den grundlæggende lægefaglighed med fremtidig forbedring af mange patientforløb

Der er mange kolleger der gerne vil hjælpe og give sparring, både hvis du overvejer at blive cheflæge eller er i en cheflægestilling og tænker, det er svært at få ‘det hele til at hænge sammen’

Der er ikke koldt på toppen – men det er en ny kilde, du skal varme dig ved