Den danske videolæge i Vancouver

Inden for mange specialer vinder telemedicin mere og mere frem, både hvad angår diagnosticering, visitation, behandling og kontrol, men børnelæge Ann-Marie Malby Schoos har taget tendensen til sig i ekstrem grad.

Som led i processen mod at blive subspecialiseret i astma og allergi hos børn har hun siden juli arbejdet på BC Children’s Hospital, som ligger i Vancouver, den største by i den canadiske provins British Columbia.

Men under sit i alt 16 måneders lange ophold varetager hun stadig en lang række opgaver hjemme på Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus. Det foregår bare over video.

Hun har således dansk ambulatoriefunktion en dag om ugen kl. 18 dansk tid, hvilket vil sige kl. 9 om morgenen på Canadas vestkyst.

Mellem midnat og et om natten lokal tid superviserer hun yngre læger i Slagelse, hvor det på det tidspunkt er morgen.

Indimellem holder hun også møder med sin danske afdelings sygeplejersker, varetager sit danske forskningslektorat og underviser 12. semester lægestuderende, og så er hun forresten også vejleder for 4 ph.d. studerende i Danmark.

Anafylaksi på skærmen

Ud over, naturligvis at passe patienter i ambulatoriet på hospitalet i Vancouver. Størstedelen af disse konsultationer håndteres også over video.

»Det er noget, man lige skal vænne sig til i Danmark. Men her ser de rigtig mange af deres patienter som videokonsultationer. Det er et levn fra coronatiden, som de har beholdt, fordi det fungerer godt. Mange patienter har jo store afstande ind til hospitalet,« forklarer hun.

Canadiernes brug af telemedicin er ikke blot mere udbredt end danskernes i den forstand, at der er mere af den. De anvender også videokonsultationerne til flere ting, end man typisk ville i Danmark.

Hvor det ikke er ukendt at bruge telemedicinske løsninger ved f.eks. hudsygdomme, er der næppe mange læger i Danmark, der ville binde an med at video-afprøve behandling med oral immunterapi på et lille barn med fødevareallergi.

Det lider canadierne ikke af berøringsangst over for.

»Der er tale om meget små mængder, og de øger dosis af den mad, som børnene ikke kan tåle. Det foregår også over video,« fortæller Ann-Marie Malby Schoos.

»Der sidder så en sygeplejerske og observerer, mens barnet spiser maden i lidt større mængder. Og hvis barnet får anafylaksi (allergisk chok, red.), så guider sygeplejersken i behandling med intramuskulært adrenalin og efterfølgende tiltag.«

Det lyder umiddelbart temmelig risikabelt.­

»Det er nok lidt chokerende i danske øjne, men ikke herovre. De stratificerer, så kun dem med lavest risiko får fjernbehandling. De har rigtig gode erfaringer og har også publiceret flere studier omkring sikkerhed,« siger hun.

»Og så lærer forældrene at genkende tegnene på en allergisk reaktion, og det bidrager til lidt at afdramatisere sygdommen for dem.«

Forskning i immunterapi

Netop canadiernes brug af immunterapi ved fødevareallergi hos børn er en af hovedårsagerne til, at Ann-Marie Malby Schoos opholder sig på hospitalet i Vancouver. Hun er i gang med at sætte et forskningsprojekt op om netop den behandlingsform.

»Jeg skal undersøge de yngste af børnene, inden de bliver opstartet i immunterapi og finde ud af, hvordan immunologiske, genetiske og mikrobiologiske markører ændrer sig under immunterapien,« siger hun.

»Og jeg skal se, om man kan bruge disse markører til at forudsige, hvem af børnene, det går godt, og hvem der ikke responderer på behandlingen. Forhåbentlig kommer vi også dybere i nogle mekanistiske forklaringer. Jeg regner med at inkludere 60 børn, mens jeg er her, og de skal følges i halvandet år, så de forskningssygeplejersker, jeg arbejder sammen med herovre, skal indhente de sidste undersøgelser.«

For efter de 16 måneder skal Ann-Marie Malby Schoos jo efter planen være tilbage i det midtsjællandske igen.

I øjeblikket er hendes forskningsprojekt i den fase, hvor tilladelserne bliver indhentet, og når de foreligger, kan hun begynde at rekruttere patienter. Indtil videre består hendes virke i Vancouver derfor af ambulatoriearbejde. Men der er også en masse inspiration at hente alene der.

Overbevisende resultater

Alene den grundlæggende holdning til behandling af børns fødevareallergi er anderledes end den, hun er vant til fra Danmark.

»Canadierne tilgår de allergiske sygdomme med den tankegang, at de skal kureres, og at man ikke bare skal undgå de fødevarer, man ikke kan tåle, og lindre symptomerne,« siger hun.

Det indebærer, at de mindste børn – dvs. dem under seks år – får tilbudt oral immunterapi, mens de ældre børn bliver tilbudt sublingual immunterapi, hvor man lægger en meget mindre mængde allergen under tungen. Canadierne kan på denne måde behandle allergi over for omkring 80 forskellige fødevarer.

Ann-Marie Malby Schoos

2023: Dr.med. forventes forsvaret

2022: Speciallæge i pædiatri

2015: Ph.d.

2008: Cand.med. fra Københavns Universitet

Ind imellem: Mor til fire

»Den indstilling har man ikke helt fået i Danmark endnu. Selv om vi i princippet bruger samme metode til behandling af luftbårne allergier som f.eks. græsallergi, så har man ikke kommercielle produkter til brug ved behandling af fødevareallergi endnu. Det har de heller ikke herovre, men det er de overkommet ved f.eks. at bruge fødevarerne i pulverform, som man kan købe i supermarkedet.«

Ann-Marie Malby Schoos var i starten ret skeptisk over for den canadiske tilgang på grund af den større risiko for anafylaksi, men ikke længere. For canadiernes resultater er meget overbevisende.

»Det foregår meget kontrolleret og efterprøvet, og jeg ser dagligt børn, der er blevet kureret for f.eks. peanut-allergi. De får immunterapi i halvandet år, og så kan de spise en hel håndfuld peanuts, når de er færdige med forløbet,« som hun siger.

»Herovre er det 80 pct. af patienterne, som bliver erklæret allergifri, når de er færdige, og 10 pct. kan tolerere en meget højere dosis af det, de reagerer på.«

Typisk går der et halvt år med at trappe patienterne op på en vedligeholdelsesdosis, og den holdes så i et år. Nogle gange tager det længere tid, hvis børnenes IgE-niveau ikke er faldet tilstrækkeligt, eller hvis de har mange bivirkninger.

Men som Ann-Marie Malby Schoos siger: »De giver ikke op – de bliver bare ved.«

Ann-Marie Malby Schoos er forlængst begyndt at tænke på, om det kan lade sig gøre at omplante nogle af de canadiske tiltag, hun er blevet begejstret for, i en dansk sammenhæng.

»Det er altid en stor oplevelse at rejse ud. Man bliver virkelig inspireret – både personligt og fagligt. Jeg går hele tiden og tænker på, hvordan jeg skal få det, jeg har set her, introduceret derhjemme.«