Camilla Rathcke om opgør med nulfejlskultur: »Vi kan alle sammen komme til at begå fejl, uanset hvor dygtige vi er«

Den Lægefaglige Tænketank ATLAS sætter i en ny analyse fokus på, hvordan der kan støttes op om initiativet ‘Vælg Klogt’, og hvilke udfordringer som spænder ben.

En af de store udfordringer er ifølge analysen lægers frygt for at begå fejl og få en klage. Derfor er der brug for et opgør med ‘nulfejlskulturen’, mener tænketanken.

Som læger kan vi ikke selv gøre op med nulfejlskulturen. Det er en kultur, som systemet også skal gøre op med

Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen

Det er Camilla Rathcke, som er formand for Lægeforeningen, enig i. Hun peger på, at de i Lægeforeningen har et stort fokus på nulfejlskultur.

»Som læger kan vi ikke selv gøre op med nulfejlskulturen. Det er en kultur, som systemet også skal gøre op med,« siger hun og fortsætter:

»En nulfejlskultur er i vores optik, at der er en forventning om, at der ikke sker fejl fra lægers hånd. Og der er konstrueret et system med den præmis, at der ikke kan ske fejl. Det er naivt,« siger hun.

Formanden mener, at der er brug for at acceptere, at der kan ske fejl, hvis der skal gøres op med nulfejlskulturen.

»Det kræver, at vi tillader og accepterer, at hvor der er mennesker involveret, sker der fejl. Vi kan alle sammen komme til at begå fejl, uanset hvor dygtige vi er.«

Ansvar for at oplyse

Det er Styrelsen for Patientklager, som håndterer og behandler klager fra patienter. Hvis en patient vælger at klage over et behandlingssted, er det Styrelsen for Patientklager, der afgør sagen.

Hvis en patient derimod vælger at klage over en eller flere sundhedspersoner, afgør Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn sagen. Styrelsen for Patientklager fungerer som et sekretariat for nævnet.

Hos Styrelsen for Patientklager kan de genkende, at der er nogle læger, som frygter at få en klage. Det fortæller Lizzi K. Jakobsen, der er direktør i styrelsen.

»Derfor synes vi, at vi som styrelse har et ansvar for at oplyse, hvad der sker, når man får en klage. Men vi har også et ansvar for at se på, hvor mange det reelt er, som får en klage,« siger direktøren.

I 2022 blev der afsluttet 4.026 sager af disciplinærnævnet, viser tal fra Styrelsen for Patientklager. 13,6 pct. af de sager endte med kritik.

I disciplinærsagerne fra 2022 var der i knap 3.000 tilfælde blevet klaget over en læge ifølge Lizzi K. Jakobsen. Hun peger på, at tallene skal ses i lyset af den daglige kontakt, der er hver dag i sundhedsvæsenet.

»Læger er den faggruppe, som oftest oplever at få klager. Mange af os er i kontakt med læger,« siger Lizzi K. Jakobsen og fortsætter:

Vi er ikke tjent med systemer, hvor oplevelsen er, at det i udgangspunktet er den enkeltes kompetencer, der halter, hvis der sker fejl

Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen

»Men hvis du sætter det i relief til, hvor meget aktivitet der er i sundhedsvæsnet i alt, så er det overraskende få klager i forhold til al den kontakt, som der egentlig er mellem patienter og sundhedspersoner i sundhedsvæsenet,« siger Lizzi K. Jakobsen.

Defensiv medicin

Det er knap hver fjerde læge, som under en behandling, konsultation eller undersøgelse ‘ofte’ eller ‘meget ofte’ tænker på, om patienten, de sidder med, kan finde på at klage. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Lægeforeningen står bag, fra foråret 2022.

»Det siger noget om, hvor meget det fylder hos læger, at man potentielt kan blive klaget over,« påpeger Camilla Rathcke.

Frygten for at få klager kan føre til defensiv medicin, som både belaster sundhedsvæsenets ressourcer unødigt, og patienterne bliver udsat for undersøgelser, som ikke er nødvendige, lyder det i analysen fra ATLAS.

Problemet med defensiv medicin fører ifølge Camilla Rathcke tilbage til den måde, som klage- og tilsynssystemerne er indrettet på.

»Vores undersøgelse viste, at læger laver rigtig meget defensiv medicin, fordi de er bekymrede for at begå fejl. Det bunder i, at vi har et klagesystem og et tilsynssystem, hvor fokus er mere på ’skyld’ end på ’læring’. Og der er mange læger, der undersøges, uden at det fører til kritik eller sanktion,« siger hun og fortsætter:

»Det er enormt vigtigt, at der er tilsyn og et klagesystem. Det bakker vi fuldstændig op om. Men vi er ikke tjent med systemer, hvor oplevelsen er, at det i udgangspunktet er den enkeltes kompetencer, der halter, hvis der sker fejl,« siger Camilla Rathcke.

Åben og gennemsigtig

Lizzi K. Jakobsen lægger ikke skjul på, at patientklagesystemet er komplekst. Det er også en af årsagerne til, at de i styrelsen arbejder aktivt med at være åbne og forsøger at skabe gennemsigtighed omkring deres afgørelser og processer.

»Vi offentliggør langt flere afgørelser end tidligere i anonymiseret form. Det betyder også, at man kan gå ind og læse afgørelserne både som leder og sundhedsperson.«

»Men jeg synes også, at den lokale ledelse har et ansvar i forhold til at bidrage til at skabe en kultur, hvor man lærer af de klager, der er. Særligt i de tilfælde, hvor der er begået en fejl. Det er også en måde at skabe en kultur, hvor man kommer væk fra en nulfejlskultur,« siger direktøren.

Anbefalinger til nyt system på vej

Det nuværende patientklagesystem er i gang med at blive set efter. I foråret nedsatte Indenrigs- og Sundhedsministeriet nemlig en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan systemet kan blive forbedret.

Der er brug for, at systemerne bliver gentænkt ifølge Camilla Rathcke, som sidder med i gruppen.

Hun håber blandt andet på, at det kan blive muligt for patienter at få en dialogsamtale med deres behandlingssted uden at skulle oprette en formel klage.

»Man skal have ret til en dialogsamtale, uden at man først skal oprette en formel klage hos en myndighed. Hvis der er gået noget galt, får man på den måde også hurtigere bragt læring tilbage til behandlingsstedet, som så kan rette op.«

»Og så vil det bedste udgangspunkt, for at afdække om der er sket fejl, være, at hele forløbet gennemgås frem for at fokusere på enkeltpersoner som årsag til, at fejl sker,« siger Camilla Rathcke.

Styrelsen for Patientklager sidder også med i arbejdsgruppen. Lizzi K. Jakobsen vil dog ikke gå ind i, hvordan systemet konkret skal ændres eller justeres, men pointerer:

»Vi kan kun bakke op om enhver dialog, som kan fjerne den misforståelse, der er mellem patient og læger, og som kan få klagen til at gå væk,« siger Lizzi K. Jakobsen.

Det er forventningen, at arbejdsgruppen præsenterer sine forslag inden udgangen af året.

Læs også:

27. oktober 2023: Nyudnævnt programchef for ‘Vælg Klogt’ på Sygehus Lillebælt: »Defensiv medicin er ikke en gratis omgang«

27. oktober 2023: Kulturen skal i behandling, hvis ‘Vælg Klogt’ skal lykkes