AUH-karkirurger dumpede ledelsen i trivselsundersøgelse

Resultaterne var ellers ikke til at tage fejl af.

Da medarbejderne på Aarhus Universitetshospital tilbage i 2019 besvarede regionens undersøgelse af trivsel og ledelse, den såkaldte TULE-rapport, scorede karkirurgerne lavt. Som i ekstremt lavt.

Karkirurgerne, der på afdelingsniveau i Region Midtjylland i gennemsnit tæller 12 speciallæger, var særdeles utilfredse med ledelsen og endda også med deres egen faglige indsats. Og de var det i markant højere grad end deres kolleger på hjerte- og lungeafsnittet, som de deler afdeling og ledelse med.

Læs Dagens Medicins dækning af amputationssagen i Midtjylland

Dele af TULE-rapportens resultater er inkluderet i den eksterne analyse af karkirurgien i Region Midtjylland, som Kim Houlind, professor og ledende overlæge ved Karkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus, har stået bag, og som har afsløret, at regionen i perioden 2016-2020 årligt i gennemsnit har foretaget 47 benamputationer for meget, amputationer, der formentlig kunne være undgået.

Ifølge analysen er resultaterne i TULE-rapporten udtryk for en generel utilfredshed med ledelsen blandt lægerne på karkirurgisk afsnit. Specifikt fremhæver Kim Houlind, der i forbindelse med sin analyse desuden har interviewet afdelingens læger, at manglen på karkirurgisk ledelse på afdelingen har resulteret i, at afdelingsledelsen ifølge karkirurgerne mangler forudsætninger for at forstå de faglige problemstillinger.

Et lokomotiv uden bremser

Sven Felsby, der er anæstesioverlæge og tillidsrepræsentant for overlægerne på AUH, har løbende fulgt situationen på afdelingen og er bekendt med resultaterne fra TULE-rapporten fra 2019.

Af hensyn til sin tavshedspligt ønsker han ikke at gå i detaljer med, hvilke tiltag rapporten resulterede i, eller hvordan den efterfølgende blev håndteret. Men helt generelt fortæller han, at rapportens resultater understregede ledelsens og karkirurgernes samarbejdsvanskeligheder på AUH.

Det er helt exceptionelt lavt, for det betyder, at stort set alle på afdelingen svarer, at de ikke har tillid

Kasper Edwards, seniorforsker, DTU

»Resultaterne siger jo, at der er noget at arbejde med i forhold til samarbejdet på afdelingen. Ledelsen ved det, og overlægerne ved det. Det kræver stor opmærksomhed fra alle.«

Han mener, at karkirurgiens problemer i bund og grund handler om manglende ressourcer.

»Problemerne omkring karkirurgien på AUH er som et lokomotiv, der kører tre kilometer i timen uden bremser. Det går langsomt, men det rammer muren før eller siden. Problemerne omkring ressourcer i karkirurgien er ikke nyt, og alle har været vidende om det,« siger Sven Felsby.

Scorer lavest på afdelingen

Dykker man ned i TULE-rapportens resultater, springer særligt karkirurgernes lave tillid til ledelsen i øjnene.

Under udsagnene ’Ledelsen medvirker til at skabe en motiverende og inspirerende arbejdsdag’, ’Ledelsen angiver en klar retning’, og ’Har du tillid til de udmeldinger, som ledelsen kommer med’ scorer karkirurgerne henholdsvis 20, 9 og 22 ud af 100.

Til sammenligning scorer hjertelægerne, som karkirurgerne deler afdeling med, hhv. 55, 42 og 54 på samme spørgsmål.

Scoren er et gennemsnit, der kan spænde fra 1-7, hvor 7 er ’i meget høj grad’, mens 1 er ’slet ikke’.

Samtidig scorer karkirurgerne også lavt på spørgsmålet om deres egen faglighed. Under udsagnet ’Jeg er generelt tilfreds med den faglige indsats, vi yder’ scorer de blot 44, mens hjertelægerne scorer 74.

Helt exceptionelt lavt

Seniorforsker på DTU Kasper Edwards har over en længere årrække forsket i arbejdsmiljø på hospitaler i Region Hovedstaden – bl.a. på Rigshospitalets hjerteafdeling – og han kender til hverdagen på en hospitalsafdeling.

Hvis jeg var leder højere op i systemet, ville jeg sætte ind med en meget alvorlig indsats for at rette op på det her, for svarene betyder rent faktisk, at folk ikke gider være der

Kasper Edwards

På Rigshospitalet undersøgte han specifikt samspillet mellem trivsel og produktivitet ud fra en medarbejderdrevet tilgang, hvor medarbejderne fandt løsningerne, mens ledelsen skabte rammer og muligheder for implementering.

Kasper Edwards har gennem årene læst mange trivselsundersøgelser blandt medarbejdere i sundhedsvæsenet, og ifølge ham er karkirurgernes svar i TULE-rapporten fra 2019 voldsomt lave.

»Normalt siger man, at man gerne vil ligge på en score på omkring 50-60, men på udsagnet om tillid til ledelsens udmeldinger ligger karkirurgernes score nede omkring 9. Det er helt exceptionelt lavt, for det betyder, at stort set alle på afdelingen svarer, at de ikke har tillid,« siger han.

Arbejdsmiljøforsker Peter Hasle, der er professor på SDU, har sammen med bl.a. Kasper Edwards de seneste otte år forsket i arbejdsmiljø på flere hospitaler i Region Hovedstaden.

Derfor har han også tidligere gransket trivselsrapporter blandt læger. Efter at have set uddraget fra Region Midtjyllands TULE-rapport fra 2019 hæfter han sig især ved karkirurgernes syn på egen faglighed, hvor scoren lå på 44.

»Når man læser de her tal, virker de relativt logiske set i lyset af den aktuelle omtale af karkirurgien i Region Midtjylland. For resultaterne viser, at karkirurgerne er utilfredse, og selv har syntes, at de har svært ved at yde den faglige indsats, de bør yde. Det tyder på, at de har en opfattelse af, at de burde gøre mere, end de kan,« siger han.

Peter Hasle fortæller, at netop medarbejdernes syn på egen faglighed ellers ofte scorer højt i denne type af spørgeskemaer.

»Tilfredshed med egen arbejdsindsats er normalt et tal, som ligger relativt højt i forhold til andre udsagn, men der ligger karkirurgerne altså meget lavt med en score på under halvdelen,« siger Peter Hasle.

Drænet for kompetencer

Ifølge Kasper Edwards er karkirurgernes svar en klar besked til ledelsen om, at der skal indføres tiltag, der kan vende faggruppens syn på både deres egen ledelse og egen faglighed.

»Hvis jeg var leder højere op i systemet, ville jeg sætte ind med en meget alvorlig indsats for at rette op på det her, for svarene betyder rent faktisk, at folk ikke gider være der. Som leder ville jeg frygte, at afdelingen ville blive drænet for kompetencer, og at de nye folk, de får ind, hverken bliver bedre eller gladere karkirurger,« siger han.

Peter Hasle fortæller, at ledelsen har en forpligtelse til at følge op med en handlingsplan, når den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) indikerer problemer med arbejdsmiljøet.

De samme regler gælder dog ikke for TULE-rapporter. En TULE-rapport er en undersøgelse af den fælles trivsel og ledelse på en arbejdsplads, hvor medarbejderne svarer anonymt, og bunder i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

»Der er ingen faste regler for, hvordan resultaterne i sådan en undersøgelse skal håndteres, men et område med så stor utilfredshed bør give anledningen til, at ledelsen iværksætter tiltag, som løser problemerne,« siger Peter Hasle.

Dagens Medicin har forsøgt at få et interview med lægefaglig direktør på AUH Claus Thomsen om bl.a. karkirurgernes arbejdsmiljø, men han har ikke ønsket at medvirke.

TULE-rapport: Stor utilfredshed med ledelsen på Karkirurgisk afsnit på AUH

Resultater fra TULE-rapport blandt lægerne på Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, 2019, score fra 0-100.