Amputationssagen: Mangeårige og omfattende kapacitetsproblemer i Region Midtjylland

12. maj kl. 10.16: Artiklen er opdateret med et nyt tal for årlige amputationer, der måske kunne være undgået. 10. maj oplyste Region Midtjylland, at det korrekte tal er 47 amputationer, og ikke som tidligere meddelt af regionen 92 årlige amputationer.

Da Region Midtjylland torsdag i sidste uge præsenterede en analyse af karkirurgien i regionen var én af de væsentligste konklusioner, at alvorlig underdimensionering i forhold til at dække behovet for især amputationsforebyggende behandlinger kan have kostet ca. 50 patienter årligt amputation på lår eller underben på grund af for sen behandling for blodprop eller åreforkalkning i benet.

Læs Dagens Medicins dækning af amputationssagen i Midtjylland

Analysen, som er lavet på initiativ af direktionen i Region Midtjylland, kommer med en række forklaringer på karkirurgiens problemer i regionen: Underbemanding. Manglende faglig ledelse. Markant færre amputationsforebyggende behandlinger end det øvrige Jylland. Et lavt behandlingsvolumen, hvor der kun var plads til at behandle patienter med fremskreden sygdom.

Og vigtigst, et facit i form af et større antal patienter, der årligt kunne have reddet ben og førlighed, hvis de havde fået tilbudt en bedre og tidligere forebyggende indsats.

Sundere befolkning i Midtjylland

Forudsætningerne for analysen er en sammenligning mellem den karkirurgiske aktivitet i Region Midtjylland (Aarhus og Viborg), sammenlignet med den karkirurgiske aktivitet i Region Nordjylland og den jyske del af Region Syddanmark (dvs. Aalborg og Kolding).

Befolkningsgrundlaget er sammenligneligt, om end Midtjylland har en yngre befolkning, og dermed færre indbyggere over 50 år, der ellers er de typiske karkirurgiske patienter. Derfor burde f.eks. antallet af amputerede patienter være ca. 10 pct. lavere i Region Midtjylland end i de to øvrige regioner.

Behandlingsaktivitet i form af forebyggende bypass-operationer og ballonudvidelser på blodårer i benene har i hele perioden fra 2007 til 2020 været ‘væsentligt lavere’ i Region Midtjylland end i resten af Jylland, og Midtjylland har heller ikke i samme grad gjort brug af nye ballon-baserede teknikker, fremgår det af analysen.

For hele periode 2007-2020 udførte Midtjylland 3.151 amputationsforebyggende behandlinger, sammenlignet med 7.069 i resten af Jylland. Behandlingsvolumen i Midtjylland var dermed langt under det halve af sammenligningsgrundlaget.

Database viste faretegn

Allerede fra 2010 var der i årsrapporterne fra den kliniske kvalitetsdatabase for karkirurgien, Karbase, advarsler om, at der var problemer i Midtjylland.

Blandt de patienter, der fik foretaget bypass-operation på blodårer i benene (infrainguinal bypass), fik 25 pct. af patienterne i Midtjylland trods indgrebet amputeret benet inden for et år, sammenlignet med et landsgennemsnit på 15 pct.

En audit i 2012 viste, at Aarhus og Viborg havde en amputationsrate på ca. det dobbelte af landsgennemsnittet. Tendensen genfindes i de efterfølgende årsrapporter fra Karbase frem til 2020.

Det er værd at bemærke, at data fra Karbase ikke giver en fuldt dækkende forklaring på, hvorfor Midtjylland har en øget hyppighed af amputationer: Databasen dækker i sagens natur alene de patienter, der har fået en operation.

Det større antal amputerede patienter skal derfor findes blandt de patienter, der ikke blev tilbudt en forebyggende operation, og hvis data derfor ikke indgår i Karbase. De findes derimod i de ortopædkirurgiske databaser..

Når der i omtalen af analysen tales om i gennemsnit 47 flere amputationer om året i Midtjylland end i det øvrige Jylland, er det med udgangspunkt i antallet af amputationer i perioden 2016-2020.

Færre speciallæger

Antallet af speciallæger på de to karkirurgiske afdelinger i Midtjylland er i alt 12,4, hvor der i det øvrige Jylland er ansat 25,4 speciallæger. Karkirurgerne i det øvrige Jylland råder desuden over næsten det dobbelte antal operationsstuer, fremgår det af analysen. Der er med andre ord afsat færre ressourcer til karkirurgien i Midtjylland end i det øvrige Jylland.

Samtidig er karkirurgien Midtjylland præget af mangel på karkirurgisk ledelse. Mens karkirurgien i Viborg i 2019 blev nedlagt som selvstændig afdeling og lagt ind under en generel kirurgisk afdeling er karkirurgien i Aarhus en del af en stor hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling. Den ledes af en thoraxkirurg, og karkirurgerne har ikke været en del af ledelsen af afdelingen i mere end ti år.

Medarbejdertilfredshedsundersøgelser på afdelingen i Aarhus har vist, at afdelingens karkirurger i langt højere grad end deres thoraxkirurgiske kolleger er utilfreds med afdelingens ledelse.

Analysens konklusioner bekymrer Dansk Karkirurgisk Selskabs formand, overlæge Jacob Budtz-Lilly.

»Som selskab arbejder vi for, at karkirurgiske patienter i alle regioner kan tilbydes samme høje standard af undersøgelser og behandlinger. Analysen påpeger en række problemer med både kapacitet og organisering af karkirurgien i Region Midtjylland, som kan have fået alvorlige konsekvenser for en større gruppe patienter. De problemer vil vi som selskab gerne gå i dialog med regionen for at få rettet op på,« siger Jacob Budtz-Lilly.

Læs også:

2. maj:Kühnau afviser: Ingen sammenhæng mellem besparelser og amputationer

29. april:Amputationer i Midtjylland: Regionen fik flere advarsler