Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Karkirurgi

Almen praksis får hotline til speciallæger i Region Sjælland

Udgivet:
Kommentarer (0)

Praktiserende læger i Region Sjælland får 15. september direkte og hurtig adgang til specialisterne på de kliniske afdelinger i regionen. Allerede nu er der direkte adgang til karkirurgerne.


Den nationale rapport om amputationer og amputationsforebyggende indgreb, der udkom i sidste uge, får nu Region Sjælland til at fremrykke indførelsen af en hotline, der giver praktiserende læger direkte adgang til råd og vejledning fra regionens karkirurger.


Læs Dagens Medicins dækning af amputationssagen i Midtjylland


I den oprindelige plan for den nye hotline til regionens praktiserende læger skulle tilbuddet træde i kraft 15. september og give direkte adgang til alle kliniske afdelinger på regionens sygehuse. Den dato fastholdes for alle andre områder end karkirurgien.

Muligheden for at give de praktiserende læger en direkte linje til specialisterne er et længe næret ønske for regionen, og for regionens praktiserende læger, fortæller Henrik Møller, der er konstitueret lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital i Køge.

»Gennem halvandet år har vi i samarbejde med de praktiserende læger arbejdet på at udvikle en model for en hotline mellem almen praksis og speciallægerne på regionens hospitaler. Efter planen skulle den lanceres 15. september, men på grund af den aktuelle store opmærksomhed omkring amputationer og regionens karkirurgi har vi fremrykket adgangen til karkirurgerne,« siger Henrik Møller.

Kan ringe mellem 8-15

De praktiserende læger har hidtil været henvist til at tage kontakt til bagvagten på den relevante kliniske afdeling, hvis de havde presserende spørgsmål vedrørende en aktuel patient, men i praksis fungerer det ikke altid efter hensigten.

»Bagvagten kan være optaget af presserende opgaver, glemme at ringe tilbage eller ringe tilbage sent. Det er ikke særlig effektivt,« siger Henrik Møller.

Fra 15. september kan de praktiserende læger ringe til ét fælles nummer, hvor de via et omstillingsnummer taster sig videre til den relevante kliniske afdeling.

»Alle afdelinger er blevet udstyret med en særlig telefon, som fra kl. 8 til 15 vil befinde sig i lommen på én af afdelingens speciallæger.

Målet er, at hotlinen skal give de praktiserende læger let og hurtig adgang til at få svar på presserende spørgsmål. Samtidig håber vi også, at vi ved at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og de kliniske specialister yderligere kan reducere antallet af indlæggelser,« siger Henrik Møller.

Dagens Medicin har tidligere beskrevet, hvordan en lignende model i Region Syddanmark har haft stor succes.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere