Sundhedsdata giver muligheder som aldrig før. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi udnytter dem

En smuttur til Elgiganten, et smartwatch i kurven og så har enhver mulighed for at være sit eget helbreds tætteste vogter. EKG, blodtryk, iltniveau i blodet, forbrændte kalorier, stressniveau og søvnovervågning er blot en lille skare af de målinger, som kan foretages direkte fra sofaen eller fitnesscentret.

Wearables har nemlig gjort det nemmere end nogensinde at overvåge sit eget helbred. Spørgsmålet er bare, hvordan danskernes mange sundhedsdata bliver brugt bedst. Og om sundhedsvæsenet er klar til at håndtere opgaven.

For vi har stadig kun set begyndelsen af wearables. Det mener Jens Søndergaard, der er leder af Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, og har forsket i bl.a. wearables og sundhedsteknologi.

Wearables er en betegnelse for de teknologiske produkter, som man kan bære på kroppen. Det kan eksempelvis være smartwatches, armbånd, headsets og VR briller. Artiklen fokuserer på den type wearables, som enhver kan købe i en butik og ikke den type, som patienter kan få udleveret af sundhedsvæsenet.Foto: Thomas Iburg

»Der er nærmest ingen grænser for, hvad wearables kommer til at kunne måle om sundhed i den nærmeste fremtid,« siger Jens Søndergaard og peger på måling af blodsukker med et smartwatch som det næste store skridt.

Et eksplosivt marked

Wearables dækker over teknologiske produkter, som kan bæres på kroppen. Det tæller bl.a. smartwatches, armbånd, ringe, headsets og VR briller, hvor smartwatches er den mest solgte type af wearables. De spænder vidt i forskellige prisklasser fra få hundrede kroner til flere tusinde kroner.

22 pct. af danskerne ejer et smartwatch, viser en undersøgelse lavet af Operate for Danske Regioner i 2020. Ifølge en amerikansk analyse vil omsætningen for wearables på det globale marked vokse med 300 pct. fra 2022 til 2032.

Når salget stiger, stiger mængden af data om danskernes helbred også. Og de data skal udnyttes, mener initiativtagerne bag Nationalt Netværk om Borgerskabte Data.

Trine Rolighed Thomsen er associate professor i bioteknologi ved Aalborg Universitet, projektchef i sundhedsteknologi ved Teknologisk Institut og en af initiativtagerne til netværket. Hun er overbevist om, at borgerskabte sundhedsdata vil medføre store forandringer i sundhedsvæsenet.

»Data fra wearables giver en ny indsigt i patienternes helbred, nye behandlingsmuligheder og måder at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan forandre mange af de processer, som vi kender fra sundhedsvæsenet i dag,« siger Trine Rolighed Thomsen.

Nationalt Netværk for Borgerskabte Data er sat i verden for at skabe viden og forskning om, hvordan vi bedst bruger borgernes sundhedsdata smart, etisk og ansvarligt, fortæller Trine Rolighed Thomsen.

Initiativtagerne bag netværket er syv medlemmer med vidt forskellige baggrunde inden for den offentlige, private og teknologiske verden. Netværksgruppens første arrangement var i foråret i år, hvor der blev åbnet for nye medlemmer og input i netværket.

»Et flertal i Folketinget har netop vedtaget en ændring af sundhedsloven, der betyder, at der kan nedsættes et nævn for sundhedsapps til at skabe overblik over sundhedsapps. Det siger noget om, at det er et højaktuelt emne, hvor der er stort behov for overblik og evidensskabelse,« siger Trine Rolighed Thomsen.

Nye muligheder og indsigter

Når Trine Rolighed Thomsen taler om at wearables kan forandre sundhedsvæsenet, handler det bl.a. om spørgsmålet om prioritering.

For hvis wearables bliver klassificeret som medicinsk udstyr, kan de fungere som hjælpemidler til ressourcestærke patienter, der kan kontrollere og styre deres sygdom hjemmefra. Det vil spare unødvendige kontakter med sundhedsvæsenet og frigøre mere plads til de patienter, som har brug for kontakten.

Nyt netværk sætter spot på borgerskabte data

Nationalt Netværk for Borgerskabte Data består af en kernegruppe og en større netværksgruppe, hvor alle frit kan melde sig til. I kernegruppen sidder syv medlemmer, som repræsenterer både borgere, sundhedsvæsenet og det teknologiske felt.

Også den mere eller mindre konstante overvågning af helbredet kan give nye, værdifulde indsigter om patienter og behandlingsmetoder, mener Frederik Mølgaard Thayssen, der også er en af netværkets initiativtagere og projektleder hos Alexandra Instituttet, som beskæftiger sig med IT-forskning.

»Der vil formentlig være en større usikkerhed ved en pulsmåling taget med et smartwatch, end ved den, som lægen kan tage. Til gengæld giver et smartwatch en 24-7 måling. Vi har brug for forskning til at forstå den kliniske betydning af en 24-7 pulsmåling for f.eks. en diabetiker eller en KOL-patient,« siger Frederik Mølgaard Thayssen.

Forståelsen for det hele menneske og mental trivsel kan også komme til at fylde meget mere med wearables indtog. Mange af borgernes sundhedsdata giver nemlig et bedre indblik i det levede liv og hverdagen, når data beskriver tendenser om f.eks. søvn, bevægelse og kost.

Det er den slags faktorer, der har stor betydning for både det fysiske og mentale helbred. Men også den slags information, der kan være svær at omsætte til værdifuld viden for patienten og sundhedsvæsenet, forklarer Frederik Mølgaard Thayssen.

»Det er svært at huske, hvordan man sov eller havde det for 14 dage siden. Men hvis du har målt det, er der noget meget mere konkret at gå ud fra, som kan understøtte samtalen med lægen,« siger han.

Ingen medicin uden bivirkninger

Jens Søndergaard er enig i, at mulighederne for wearables er store, og at det er meget sandsynligt, at teknologien bliver et bidrag i sundhedsvæsenet. Men udfordringerne puster mulighederne i nakken.

»Der er ingen medicin uden bivirkninger, og det gælder også for wearables,« siger Jens Søndergaard.

Den største udfordring er ifølge forskningslederen forskellen mellem teknologiens og sundhedsvæsenets hastigheder.

»Teknologien løber ufatteligt stærkt. Og så halser sundhedsvæsenet bagefter, fordi der er brug for grundig evidens, før nye tiltag bliver implementeret,« siger Jens Søndergaard,

»Det har altid været svært for sundhedsvæsenet at følge med innovationen, men nu går det stærkere end nogensinde før. Tech-giganterne suser afsted.«

Når sundhedsvæsenet sakker bagud, er det en risiko, at den store mængde borgerskabte data bliver uoverskuelig og uhåndterbar, hvis it-systemerne ikke er gearet til det. Det kan medføre et stort tids- og ressourcespild, pointerer han.

»Hvis lægen først skal gennemgå tonsvis af patientens sundhedsdata fra en wearable for at finde frem til de relevante data, så er det hverken særlig smart, effektivt eller sundhedsfremmende,« siger Jens Søndergaard.

På mange smartwatches er det muligt at tage et mini EKGFoto: Thomas Iburg

Wearables kan også komme til at puste til uligheden i sundhed, fordi de raske og ressourcestærke, der har investeret i wearables, kan komme til at fylde for meget i venteværelserne hos de praktiserende læger.

»Der er en risiko for, at raske borgere dukker op, fordi de er bekymret for målinger fra wearables, og stjæler tiderne fra de syge patienter. Der er en balance i, at de mennesker skal have ro omkring deres helbred, men at de heller ikke skal fylde lægens venteværelse op. Det skal vi finde en løsning på,« siger Jens Søndergaard.

Men uanset antallet af udfordringer slår Jens Søndergaard fast, at det ikke kommer til at være et spørgsmål om, hvorvidt borgernes sundhedsdata skal bruges eller ej.

»Vi kommer jo ikke til at stoppe innovation og sige ‘vi skal lige tænke os om’. Nu er det her. Og vi ved, at der kommer mere. Så vi har brug for hurtigt og effektivt at forstå, hvordan og til hvad vi kan bruge data,« siger Jens Søndergaard.

Tre nøgler

Hvordan vi hurtigt og effektivt forstår mulighederne og potentialet ved borgerskabte sundhedsdata, handler ifølge Trine Rolighed Thomsen om tre nøgleværdier. Forskning, overblik og evidensskabelse.

Der bør bl.a. skabes overblik i form af en oversigt over de forskellige wearables. Her kan officielle certificeringer og godkendelser blive vigtige, så lægen kan blive støttet i, hvilke enheder der kan hvad, og hvad de er godkendt til.

Derudover skal det undersøges, hvordan der sorteres og filtreres i den enorme mængde borgerskabte data. En afgørende del af arbejdet er også at sikre, at data bliver brugt på en etisk forsvarlig måde. Det handler især om borgernes privatliv, sikkerhed og egeninddragelse i overensstemmelse med GDPR.

For at det kan lykkes, skal der skabes et fælles sprog og forståelse mellem det offentlige sundhedsvæsen og de private teknologivirksomheder.

»Drømmescenariet er, at alle data i fremtiden kommer til at følge den enkelte patient. Forstået på den måde at den enkeltes data er bundet sammen i én digital løsning, som kan tilgås af både patienten selv, den praktiserende læge, sygehusvæsenet og andre relevante behandlere,« siger Trine Rolighed Thomsen og tilføjer:

»Der er masser af vigtige dagsordener at tage fat på. Fælles er, at stærk evidens er en forudsætning for nye tiltag i sundhedsvæsenet. Derfor er vores vigtigste opgave at finde ud af, hvad der skaber værdi af wearables og borgerskabte sundhedsdata, og hvad der ikke kan bruges.«