Udåndingsluft kan blive en værdifuld diagnostisk metode

»Du har en virkelig god teknik, kan jeg høre.«

Læge Inger Lise Gade har netop instrueret forsøgspersonen i at trække vejret helt normalt og roligt gennem ‘snorklen’.

Det skal personen gøre i et kvarter. Så er der nemlig opsamlet nok væske i beholderen til, at der kan laves en test af proteinindholdet i udåndingsluften.

Inger Lise Gade tilbringer mange af sine arbejdstimer i Forskningens Hus, der er en del af Aalborg Universitetshospital.

Her findes laboratorier, kontorer og medicinsk bibliotek samt auditorier og simulationslaboratorier, der samlet set skaber rammerne for sundhedsvidenskabelig forskning og undervisning i Nordjylland.

Inger Lise Gade har siden 2016 været i gang med sin forskning, der allerede har vist sig at være banebrydende inden for lægevidenskaben.

Det begyndte med en idé, der blev fostret af, at hun blev ved med at støde på det samme kliniske problem.

Inger Lise Gade arbejdede dengang som ung læge på Hæmatologisk Afdeling. I sit arbejde med kræftpatienter havde hun oplevet en svær problemstilling, når hun stod med en patient, hvor der var mistanke om blodprop i lungen. De meget syge patienter tåler ikke altid at blive skannet med kontrastvæske i blodet.

»Jeg følte tit, at jeg manglede et værktøj til at lave en mindre indgribende undersøgelse af, om der var indikation på lungeemboli«, forklarer hun.

Idé opstod under bruseren

Ideen til en ny metode opstod en dag, mens hun stod under bruseren.

Først havde hun funderet over alternative billeddiagnostiske muligheder og nye biomarkører i blodprøver, men hun kom frem til, at begge disse tilgange sikkert var søgt igennem af andre forskere.

»Pludselig slog det mig, at den sky af damp, der kommer ud af munden, jo kommer nede fra lungerne. Tænk hvis man kunne måle noget klinisk brugbart i den damp, vi puster ud med hvert åndedrag.«

Kort tid efter gik Inger Lise Gade i gang med en ph.d., der var et registerstudie omkring blodpropper i ben og lunger hos kræftpatienter.

Sideløbende begyndte hun at undersøge, hvor meget viden og forskning, der internationalt fandtes omkring biomarkører i udåndingsluft. Området viste sig stort set ikke at være belyst.

I den forbindelse fik hun kontakt til professor Bent Honoré i Aarhus, og de blev enige om at lave et mini-forskningsprojekt sammen om at undersøge proteinindholdet i udåndingsluftens kondensvand.

I samarbejde med forskere fra Kardiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital fik Inger Lise Gade mulighed for at opsamle udåndingsluftprøver fra grise, der blev behandlet, så de fik blodpropper i lungen.

Grisene blev lagt i narkose og respirator, og der blev taget prøver af udåndingsluften både før og efter en lungeemboli. Resultaterne var opsigtsvækkende.

Proteiner i udåndingsluften

»Der var proteiner i udåndingsluften, og vi kunne måle en tydelig forskel før og efter lungeembolien,« pointerer Inger Lise Gade.

Der blev lavet forsøg med i alt 30 grise, og Inger Lise Gade har kortlagt omkring 1.000 forskellige proteiner i udåndingsluften fra grisene. Siden er der lavet test af udåndingsluften fra mennesker, og her er der fundet næsten lige så mange forskellige proteiner.

I fremtiden vil man kunne diagnosticere sygdomme baseret på den luft, vi puster ud. Det her kan blive den nye blodprøve

Inger Lise Gade, forsker, Aalborg Universitetshospital

Metoden er nyskabende, og forskningsresultaterne er så lovende, at Inger Lise Gade har søgt patent på metoden både i Danmark og USA.

Ansøgningen er udarbejdet sammen med professor og biomediciner Bent Honoré, Aarhus Universitet, og professor, klinisk biokemiker Søren Risom Kristensen, Aalborg Universitetshospital, og med juridisk assistance fra Idéklinikken på Aalborg Universitetshospital.

»Jeg har lært helt vildt meget af den her proces, og jeg er så taknemmelig for at have været en del af det,« lyder det fra Inger Lise Gade, der nu også bruger sine erfaringer som innovationskoordinator i et projekt, som Idéklinikken står bag.

Selv om metoden kan virke simpel, er en kommercialisering nødvendig for at sikre den videre vej fra forskningslaboratoriet til klinikken. For der skal udvikles effektive opsamlings- og analysemetoder.

Kan blive den nye blodprøve

Inger Lise Gade er overbevist om, at der ligger meget interessante lægevidenskabelige perspektiver i metoden.

»I fremtiden vil man kunne diagnosticere sygdomme baseret på den luft, vi puster ud. Det her kan blive den nye blodprøve,« lyder det begejstret fra forskeren.

Hun forestiller sig, at udåndingsluften repræsenterer hele den menneskelige organisme. Proteinerne vil derfor også kunne afsløre tilstanden i for eksempel lever og fordøjelsessystem.

Men før man kan anvende metoden til diagnosticering af flere sygdomme, skal normalbilledet kortlægges.

»Det er så nyt at måle på proteinkompositioner, og det er en metode, der skal modnes,« siger hun.

Inger Lise Gade fortæller, at et af de næste mål bliver at beskrive det normale indhold af proteiner i udåndingsluften. I den forbindelse er hun i gang med at udvide sit netværk af forskerkolleger, som interesserer sig for udåndingsluftens indhold.

»Hvor utroligt det end lyder, så er der faktisk en lille international forening af forskere i udåndingsluft (International Association of Breath Research (IABR), red.), men der er ikke rigtig nogen af dem, som har beskæftiget sig med proteiner. Det var noget, jeg bragte med ind i sammenslutningen på et møde sidste forår, og vi er nu ved at etablere et tættere netværk for at løfte arbejdet til et internationalt niveau«.

Måler på svampeinfektion i lungerne

Inger Lise Gade er allerede i gang med næste delforskningsprojekt.

For tiden indsamler hun i samarbejde med forskellige projektsygeplejersker prøver fra patienter, der har indikation på svampeinfektion i lungerne. Der indsamles data fra patienter i Skejby og Aalborg.

Inger Lise Gade og Aalborg Universitetshospital har fået godt to millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet ‘Non-invasive diagnosis of pulmonary Aspergillus by use of biomarkers in exhaled breath condensate’, som undersøgelsen af svampeinfektion i lungerne kaldes.

Det sikrer midler til forskning frem til begyndelsen af 2026.

Samtidig er hun godt i gang med sin hoveduddannelse til speciallæge i hæmatologi, og hun har en aftale med Aalborg Universitetshospital om at måtte bruge 20 procent af sin arbejdstid på at forske. Det bliver ofte til mere, når aftener også bruges foran computeren.

Kobling mellem klinisk arbejde og forskning

»Jeg er meget glad for mit arbejde med patienterne, for det er her, man støder på problematikkerne. Men det er koblingen mellem klinisk arbejde og forskning, der er så unik. Klinikken er et godt arnested for nye ideer til forskning, og det er der gode muligheder for at understøtte på Aalborg Universitetshospital.«

For Inger Lise Gade trives i Forskningens Hus, hvor Aalborg Universitetshospital har samlet forskningsmæssige kompetencer fra en bred vifte af afdelinger og faggrupper.

»Huset rummer mange fagligheder, og i hæmatologisk forskningsenhed er vi rigtig gode til at understøtte hinanden. Det er et meget uformelt forskningsmiljø, hvor man har gode muligheder for at få sine ideer prøvet af, så man nemt kan komme videre. Det er rigtig motiverende.«

Om et år, når Inger Lise Gade er færdig som speciallæge, går hun over til at forske cirka halvdelen af sin arbejdstid.

»Jeg glæder mig til at bruge endnu mere tid på forskning i det her. Det er et livstidsprojekt for mig,« siger den 40-årige forsker.