Professor i sundhedsinnovation: Vi kommer ikke i mål med vores store ambitioner uden at få data til at hænge bedre sammen

Sundhedsvæsenets fremtid er lige nu til genovervejelse.

Ændringer i dansk demografi gør, at sundhedsopgaven kun bliver større og mere komplekst i fremtiden.

Derfor bliver der arbejdet på højtryk på at lave og implementere en ny life science-strategi, en sundhedsreform og danne rammerne for den struktur, som sundhedsvæsenet skal fungere i.

Alt det kommer dog aldrig til at blive den store succes, som vi alle sammen håber på, hvis ikke vi også finder løsninger på at få data til at flyde frit mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet.

Det mener i hvert fald tidligere innovationschef på Rigshospitalet og nuværende konsulent og professor med fokus på data ved Københavns Universitet, dr.med. Henning Langberg.

Klik her

Deltag i konference om sundhedsteknologi

Hvordan undgår vi, at teknologi bare bliver et buzzword, Hvordan holder vi fokus på patienterne, hvem skal betale for digitaliseringen, og hvad er forretningen i det? På konferencen ‘Hvordan skal ny teknologi integreres i hjertet af sundhedsvæsenet?’ til februar går vi helt ind i maskinrummet: Hvordan kan offentlige og private aktører skabe værdi med teknologi, der ikke blot pynter på bundlinjen, men faktisk styrker patientbehandlingen?

Se programmet og tilmeld dig konferencen her.

Henning Langberg er mødeleder på en konference til februar, hvor Dagens Medicin og Medicoindustrien samler sundhedssektorens nøgleaktører til et dybdegående blik på, hvordan ny teknologi kan transformere sundhedsvæsenet fra hospitaler til kommuner og almen praksis.

»Når jeg kigger på sundhedsvæsenet i krystalkuglen, er det helt centralt, at vi får data til at hænge meget bedre sammen, end de gør i dag. Det er dog ikke bare et spørgsmål om politisk vilje, men også om viljen til at investere i det. På samme måde som vi tidligere har set nødvendigheden i at lave store investeringer i sygehusene, mangler vi nu at lave investeringer på digitaliseringssiden for at skabe et sammenhængende datanetværk. Får vi ikke gjort det, får vi heller ikke løst de sundhedsudfordringer, som vi står over for,« fortæller Henning Langberg.

De fleste med indblik i sundhedsvæsenet kan se, at der mangler sammenhængskraft i data og håndtering af data, mener Henning Langberg.

Der er som eksempel ingen digital sammenhæng mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne.

Det betyder, at kommunerne ikke på forhånd ved, hvordan de skal gå til en borger, der lige er kommet hjem fra hospitalet efter en indlæggelse.

Kommunens sygehjælper ved end ikke, hvad lægerne på hospitalerne har lagt af planer for den enkelte patient, og om det er meningen, at patienten skal indlægges igen.

Det kan de heller ikke undersøge ved et digitalt opslag, og det gør deres opgave mere besværlig.

Lægerne i almen praksis kører også ud af deres egen data-motorvej.

»Der er en række dataspor, som ikke hænger sammen, og som kan gøres meget bedre ved at lave en samlet datastruktur, som alle kan bidrage til og trække information fra,« forklarer Henning Langberg.

Nødvendigt for brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet

Ifølge Henning Langberg kan der være mange gevinster at hente ved at have en sammenhængende datainfrastruktur på sundhedsområdet i Danmark.

Han fortæller, at det er nødvendigt for blandt andet at kunne implementere AI som et værdifuldt værktøj i for eksempel overvågning af borgeres sundhed.

I takt med at flere patienter formentlig skal passes i eget hjem, er der behov for, at der kan sættes alarmer, som kan underrette blandt andet sygehuspersonale eller sundhedspersonale i kommunerne.

Med en god datainfrastruktur vil det være muligt at sætte sådanne alarmer op hierarkisk, så de relevante sundhedspersoner bliver informeret, når der er behov for det.

Kunstig intelligens kan sikre, at alarmen kun lige akkurat når de personer, der har behov for at få det at vide, og at resten af sundhedssystemet ikke aktiveres.

»Det handler om, at vi skal hjælpe borgere med at få så almindelige liv som muligt, uden at der hos sundhedspersoner opstår alarm-træthed, fordi ikke-relevante alarmer bimler hele tiden. Det vil også kunne bidrage til at holde på sygeplejersker, så sundhedsvæsnet ikke mister varme hænder,« mener Henning Langberg.

Kan blive dyrere at lade være

Henning Langberg håber på, at konferencen om ny teknologi til at transformere sundhedsvæsenet kan lede til flere ting.

For det første skal konferencen gerne bidrage med gode eksempler på, hvordan tingene kan komme til at se ud, hvis vi får taget hånd om problemstillingen og vælger en god løsning for datadeling på sundhedsområdet i Danmark.

Data skal sættes i arbejde for bedre sundhed i Danmark. Det kommer til at blive dyrt, men det vil også få kommunerne, hospitalerne og almen praksis til at hænge meget bedre sammen, end de tre gør i dag.

Henning Langberg, professor, Københavns Universitet

For det andet håber han også på, at konferencen kan være med til at skabe de ringe i vandet, som er nødvendige for at fange opmærksomheden hos dem, der skal lave investeringen i den digitale infrastruktur.

Henning Langberg erkender, at det bliver alt andet end billigt at udvikle, men alternativet kan blive endnu dyrere.

»Vi skal se på, hvad vi gør i dag, og hvad det koster, og hvad det vil komme til at koste i fremtiden med eller uden den nødvendige finansiering nu og her til at gøre de fantastiske danske sundhedsdata tilgængelige. Vi skal også forstå, hvad der skal til, for at vi kommer derhen, hvor vi gerne vil hen, og hvad der er brug for i forhold til indkøb af løsninger. Vi skal også være klare på, hvilken værdi løsningerne skaber. Vi kan heller ikke bare putte ny teknologi oven på det, som vi har i dag, og det må heller ikke bare blive dyrere. Det har vi ikke råd til,« siger han.

Løsningerne kommer ikke af sig selv

Henning Langberg ser også gerne, at vi i Danmark ikke har en naiv tilgang til, at teknologien kommer af sig selv.

Det gør den ifølge professoren ikke.

Derfor er der behov for investeringspuljer og en national diskussion om, hvordan vi kan få etableret et sammenhængende datasystem i sundhedssektoren.

»Det helt store håb er, at vi efter konferencen er enige om, at vi skal have en åben dialog om, hvad vi gerne vil have, og hvad det skal koste. Derfor har vi brug for både klinikernes knowhow, politikerne til at træffe beslutninger om investeringer og en samlet vilje til, at Danmark på det her område skal være et foregangsland,« siger Henning Langberg.

Han uddyber, at hvis vi ikke får bundet digitaliseringen sammen, vil alle de meget værdifulde danske sundhedsdata være døde og ikke kunne bruges til det, som ellers er potentialet, nemlig at give bedre sundhed til danskerne.

»Data skal sættes i arbejde for bedre sundhed i Danmark. Det kommer til at blive dyrt, men det vil også få kommunerne, hospitalerne og almen praksis til at hænge meget bedre sammen, end de tre gør i dag. Samtidig vil det også kunne bringe Danmark helt op i eliten, når det kommer til de sundhedsydelser, som borgerne i et land bliver tilbudt,« siger Henning Langberg.