Netcompany-direktør: Stort potentiale for innovation i sundhed, hvis alle trækker i samme retning

De fleste er enige om, at der er brug for udvikling af nye sundhedsløsninger, hvis et i forvejen presset sundhedsvæsen skal kunne følge med udsigten til en befolkning, der kommer til at leve længere og længere.

Den første vigtige pointe er, at du skal have de sundhedsfaglige – og her særligt sygeplejersker og læger – i spidsen for udviklingen

Thomas Koefoed, direktør og partner, Netcompany

Men skal vi komme i mål med de store, nødvendige udviklingsprojekter i sundhed, er der ifølge Thomas Koefoed, direktør og partner i Netcompany, en række barrierer, der skal rives ned.

Thomas Koefoed har som øverste chef i Netcompanys Healthcare-afdeling været tæt på udviklingen af flere store sundhedsprojekter – som det digitale coronapas og appen Smittestop – og han har derfor et godt indblik i de særlige vilkår, der findes på sundhedsområdet.

Løsninger uden for standarden

Innovations-forskningsprojektet Influenz-er, som Netcompany har udviklet sammen med Nordsjællands Hospital, giver ifølge Thomas Koefoed et godt indblik i udfordringer og muligheder, når man laver innovation på sundhedsområdet.

I projektet, der blev startet op i den tidlige corona-periode, har man udviklet appen Mit e-Hospital, der gør det muligt for patienter at være indlagt i eget hjem. Mit e-Hospital sørger løbende for at opdatere Nordsjællands Hospital med data om patientens vejrtrækning, iltmætning, blodtryk, puls og temperatur.

»Nordsjællands Hospital havde selvfølgelig først kigget på Sundhedsplatformen og vurderet, at den ikke levede op til behovet, og at det ville tage flere år, hvis platformen skulle videreudvikles til det. Så de henvendte sig til os. Det er et godt eksempel på en løsning, hvor vi går ind og laver noget, der ikke findes nogen standardsystemer, der kan løse,« siger Thomas Koefoed.

Sundhedsprofessionelle i spidsen

På Nordsjællands Hospital blev der indrettet et fælles projektlokale, hvor sygeplejersker og læger flere timer dagligt sad i samme rum som udviklerne fra Netcompany og var med til at designe skærmbilleder, fortælle hvordan alarmerne skulle virke, hvilke SMS’er der skulle sendes, og hvordan kommunikationen med patienten over video-chat skulle foregå.

»Den første vigtige pointe er, at du skal have de sundhedsfaglige – og her særligt sygeplejersker og læger – i spidsen for udviklingen. Det var ikke Netcompany, der sad hjemme i vores kælder og programmerede sådan en løsning fra bunden. Når læger og sygeplejersker kan sidde og tale med de mennesker, som programmerer løsningen, så kan dem, der udvikler løsningen, lave den, så den lige præcis understøtter forretningen. Hvis du skal innovere i sundhedsvæsenet, så er det vores klare erfaring, at du bliver nødt til at have de sundhedsfaglige i spidsen, du kan ikke få en leverandør til at lave et program derhjemme og så gå ud og sælge det bagefter. Det fungerer ikke.«

En anden vigtig læring fra projektet handler om processen med at få godkendt nyt medicinsk udstyr.

»Der er et stort regulatorisk apparat rundt om innovation inden for sundhed, som gør, at den tid, det tager at lave nye, innovative løsninger, bliver længere inden for sundhed, end den gør i andre brancher. Processen med at få Mit e-Hospital CE-certificeret tog 3-4 gange så lang tid, som det tog at udvikle løsningen. Læringen er, at hele det støtteapparat, der i Danmark burde være rundt om at få ting CE-certificeret, er stort set ikke-eksisterende, og det kan give en masse udfordringer,« siger Thomas Koefoed.

Behov for mere smidig godkendelse

Han mener, at CE-godkendelsesprocessen kan være en stopklods for mange mindre virksomheder.

Pointen er her, at infrastrukturen, der skal understøtte skalerbarheden af de her nye løsninger, ikke findes i Danmark

Thomas Koefoed, direktør og partner, Netcompany

»Processuelt er det meget svært at få den CE-godkendelse, det er en teknisk svær proces med mange tilbageløb, og den går ikke så hurtigt, som den skulle. Selv for en stor virksomhed som Netcompany med 8.000 ansatte er det en stor opgave at få det til at ske. Vi har postet mange ressourcer i det. Ofte er det jo små virksomheder, der kommer med noget nyt, smart og innovativt, og for dem kan det være en fuldstændig uoverstigelig opgave, hvor de skal stille med et tocifret millionbeløb i selvfinansiering for overhovedet at komme i gang med CE-godkendelsesprocessen. Så næste læring er, at der skal være en meget bedre infrastruktur i Danmark, der kan hjælpe virksomheder med at få sådan en CE-certificering, så man sikrer, at det ikke skal være så svær en proces.«

Det tredje læringspunkt handler om muligheden for at få bredt den nyudviklede løsning ud til flere hospitaler.

Mit e-Hospital-appen viste sig hurtigt at fungere efter hensigten og bruges i dag på Nordsjællands Hospital til flere andre patientgrupper end COVID-19-patienter, som der ikke er mange tilbage af. Men at gå fra ét hospital og til at få appen rullet ud til flere hospitaler har været problematisk.

»Der har vist sig en stor barriere, fordi det kræver, at du integrerer det ind i hospitalernes eksisterende it-platforme, i det her tilfælde Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. De it-platforme er ikke klar til at åbne op og integrere sådan nogle produkter her – det tager 3, 4, 5 år, hvis det nogensinde kommer til at ske. Så der bliver strategien at forsøge at få løsningen flyttet ind i Sundhedsplatformen, som igen tager år, og det bliver en revideret løsning, der risikerer ikke at fungere lige så godt som den oprindelige,« siger Thomas Koefoed.

It-platforme begrænser skaleringspotentiale

Han ser det som et stort problem, at de mange nye sundhedsløsninger, der udvikles rundt omkring i sundhedsvæsenet, ikke kan udnyttes i større målestok.

»Pointen er her, at infrastrukturen, der skal understøtte skalerbarheden af de her nye løsninger, ikke findes i Danmark. Det er fint, at du kan lave innovation, og at du kan lave nogle rigtigt gode løsninger rigtigt hurtigt ude på hospitalerne. Men den tekniske skalerbarhed af de løsninger bliver begrænset af de it-platforme, som Danmark har i dag. Danmark har brug for nye it-platforme til ny infrastruktur på hospitalerne til at sikre, at blandt andet sådan nogle løsninger som Mit e-Hospital bedre kan skaleres.«

Når det handler om at organisere udviklingsprojekterne på sundhedsområdet, kan man ifølge Thomas Koefoed lære meget af et par vidt forskellige, men hver for sig skelsættende projekter: Computer-pionerernes arbejde under 2. verdenskrig med at dekryptere det tyske militærs kodede meddelelser. Og i nyere tid og herhjemme fra arbejdet med at få udviklet et digitalt coronapas.

Mangler fælles succeskriterium

Thomas Koefoed har fra flere udviklingsprojekter på sundhedsområdet oplevet, hvordan det giver store udfordringer, fordi projekterne breder sig hen over de forskellige sektorer på sundhedsområdet, med forskellige interessenter såsom privatpraktiserende læger, hospitaler, kommuner og måske styrelser eller ministerier.

Hvis vi bare sætter projekter i gang, som vi plejer, og ikke tænker over, hvordan vi organiserer det, hvordan vi skaber fælles gevinstmodeller, og hvordan ledelsen hænger sammen, så kommer det ikke til at lykkes

Thomas Koefoed, direktør og partner, Netcompany

»De projekter bliver ikke altid drevet af en fælles gevinstmodel, der hedder, at patienten skal have en bedre understøttet rejse på tværs af sundhedsvæsenet. De bliver drevet ud fra, at lægerne har nogle ting, de godt vil have ud af det, kommunerne har nogle andre ting og hospitalerne nogle helt tredje. Der bliver ikke lagt en fælles gevinstmodel op, der bliver ikke lavet et fællesprojekt. Derfor bliver det et projekt, hvor der sidder nogle beslutningstagere og trækker i forskellige retninger.«

Derfor handler det ifølge Thomas Koefoed om at få skabt en fælles, ensrettet styring af projekterne, samtidig med at alle har et fælles succeskriterium, som det f.eks. var tilfældet med coronapasset.

»Projektet med at få skabt coronapasset er et rigtigt godt eksempel. Her blev hele organiseringen sat op med én fælles styregruppe, der gik på tværs af sundhedsvæsenet, Finansministeriet, Justitsministeriet og regionerne. Alle sad i den samme styregruppe. Og så var der defineret et fælles succeskriterie for projektet, som var, at samfundet skulle genåbnes inden sommerferien. Det var meget nemt at forstå for alle, hvad det handlede om, så alle trak i samme retning. Og det projekt blev leveret på otte uger,« siger Thomas Koefoed.

Klare mål gav elektrisk stemning

Det klare, fælles mål i coronapas-projektet skabte en helt særlig stemning blandt projektdeltagerne, som fik tankerne hos Thomas Koefoed hen på filmen ‘The Imitation Game’, der er baseret på hændelser under 2. verdenskrig, hvor nogle computer-pionerer i England lykkedes med at bryde det tyske militærs kodede meddelelser.

»Filmen handler om, hvordan de allierede brød tyskernes kode. Det var også et projekt, hvor de sad og byggede verdens første computer, der kunne dekryptere tyskernes beskeder. Der var en helt elektrisk stemning i projektgruppen, fordi de vidste lige præcis, hvad det var, de skulle lykkes med.«

Den samme stemning oplevede Thomas Koefoed omkring projektet med coronapasset. Hvordan der blev lagt en helt anden energi i møderne end sædvanligt. Engagerede mødedeltagere, der lænede sig ind over bordet, når der var problemer, der skulle løses. Når der var gnidninger og uenigheder, talte man sig frem til konstruktive løsninger i stedet for at mundhugges, husker han.

»Stemningen rundt om projektet, både i ledelsen og i de teams, der arbejdede med løsningen, glemmer jeg aldrig nogensinde. Den var helt elektrisk. Du kunne mærke energien fra de mennesker, der arbejdede med løsningen, fordi de forstod, hvad den skulle bruges til. Det er den samme stemning, vi skal skabe på de store nationale løsninger, vi laver.«

Behøver ikke at være svært

Thomas Koefoed understreger samtidig, at Danmark står med store muligheder for at lykkes med innovation på sundhedsområdet.

»Vi har et kæmpestort potentiale for at lykkes. Vi er et foregangsland på digitalisering foran rigtigt mange andre lande. Og så har vi en meget digital-moden offentlig ledelse. Mange af de ledelser, vi arbejder sammen med i det offentlige, er kompetente på digitalisering. I mange andre sektorer end sundhed er Danmark langt, langt foran på digitalisering. Inden for sundhed kræver det som nævnt tidligere nogle strukturelle ændringer, hvis vi skal lykkes med it-projekterne,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi bare sætter projekter i gang, som vi plejer, og ikke tænker over, hvordan vi organiserer det, hvordan vi skaber fælles gevinstmodeller, og hvordan ledelsen hænger sammen, så kommer det ikke til at lykkes. Så kommer der til at være flere forsinkede it-projekter. Men vi kan godt, det er ikke særlig svært, og vi gør det i mange andre sektorer. Så vi kan også godt i sundhed, det kræver bare, at vi organiserer det anderledes, end vi gør i dag.«

Tirsdag 21. november er Thomas Koefoed en af mange interessante oplægsholdere på Dagens Medicins sundhedskonference ‘2 dage for sundheden’, der i år blandt andet sætter fokus på innovation i sundhedsvæsenet. Der er stadig ledige pladser både 21. og 22. november. Læs mere og tilmeld dig her.