Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Innovation

Aalborg Universitetshospital har succes med starthjælp til innovation i klinikken

Udgivet:
Kommentarer (0)

Læge Patrick Butler, der har udviklet en fertilitets-kop, er en af de klinikere, der har fået værdifuld støtte fra Innovationsklinikken.

Tidlig økonomisk støtte har stor betydning for, at der skabes og implementeres nye medicinske teknologier i det danske sundhedsvæsen. Det mener forskningschef Egon Toft, Aalborg Universitetshospital. Rune Holdt, chef for forskning og innovation på Rigshospitalet, peger på, at der på nationalt plan er behov for vidensdeling og strategier, der understøtter innovation.


Innovationsklinikken på Aalborg Universitetshospital har de senere år fungeret som en rugekasse for nye teknologiske landvindinger. Klinikken har med ‘Health Hub – Founded by Spar Nord Fonden’ støttet 33 projekter med 2,72 mio. kr. siden 2019.

Og projekterne har samlet set genereret 24,7 mio. kr. fra offentlige og private fondsmidler.

Ifølge forskningschef Egon Toft, Aalborg Universitetshospital, er rugekasse-modellen af stor værdi.

»For mange klinikere kan det forekomme helt uoverkommeligt at finde ud af, om en ny idé kan blive til virkelighed. Derfor er det afgørende, at de kan trække på nogle kompetencer, der ikke er de rent sundhedsprofessionelle,« siger Egon Toft.

Innovationsklinikken har med forholdsvis små midler hjulpet opfindere – ofte klinikere – med at kvalificere deres ideer og sikre tværfaglig sparring.

Denne starthjælp bringer ideens ophavsmand nærmere en afklaring. Er det en idé, der kan bruges eller ej? Hvor vanskeligt vil det være at realisere den? Kræver det en investering på fem millioner eller en halv milliard?

Værdifuld sparring

Sparring i den første fase kan være helt afgørende for at kvalificere et projekt og opnå yderligere støtte med eksterne midler til udvikling, godkendelse og til sidst markedsføring af et nyt teknologisk hjælpemiddel i hospitalssektoren.

‘Intelligent Shunt Plaster’ er et projekt, der takket være Innovationsklinikken nu er kommet nærmere en egentlig realisering af et produkt, der vurderes at kunne hjælpe nyrepatienter verden over.

»Det var superværdifuldt, at Innovationsklinikken tog ansvar for vores projekt og understøttede det i lang tid. Den stramme projektstyring fra starten var en rigtig god ting,« siger lektor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på AAU, Samuel Schmidt.

Sammen med forhenværende nyremedicinsk overlæge og professor på Aalborg Universitetshospital, Jeppe Hagstrup Christensen, står han bag Intelligent Shunt Plaster, der nu med støtte fra BETA.Health skal afprøves i et klinisk studie på Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet.

Rune Holdt er chef for forskning og innovation på Rigshospitalet. Han siger:

»Vi kan have ret store forventninger til nye løsninger i stil med Intelligent Shunt Plaster. Vi ser flere og flere intelligente former for monitorering af patienter. Det er løsninger, der både er med til at øge trygheden og patientsikkerheden og samtidig gør det muligt at være hjemme eller på arbejde samtidig med, at der holdes øje med én. Disse løsninger er omkostningseffektive, fordi vi er mindre afhængige af ambulant kontrol og indlæggelse.«

Demografisk dobbeltpres

Direktøren pointerer, at innovation i sundhedssektoren er helt afgørende, hvis samfundet skal løse de udfordringer, der ligger i det demografiske dobbeltpres: Flere ældre og syge borgere, færre unge til at varetage behandlings- og omsorgsopgaven.

For at sikre den nødvendige nytænkning er det ifølge Rune Holdt afgørende at give mulighed for tidlig finansiering og sparring i stil med det, som man har gjort på Innovationsklinikken i Aalborg.

Rigshospitalet har selv et innovationsteam af forretningsudviklere, designere og juridiske eksperter, der kan rykke ud og støtte klinikere, der barsler med en idé. Det helt projektnære arbejde svarer i sit formål til Innovationsklinikken på Aalborg Universitetshospital.

»Læger er dygtige til behandling og forskning, men når der tales om at bringe ny forskning i anvendelse, stilles der helt andre krav, som lægerne ikke er uddannet i at efterkomme. Innovationsklinikkens folk er enormt dygtige til sparring, så de kan være med til at udarbejde business case og implementeringsstrategi. Det er to former for fokus, som læger klassisk ikke har, og som er afgørende for de videre muligheder for støtte fra fonde,« siger Rune Holdt.

Ifølge Rune Holdt er tre fokuspunkter afgørende for, at sygehussektoren udvikles med et teknologisk og nytænkende afsæt.

For det første er der behov for et større ledelsesmæssigt fokus på innovation – både politisk og på hospitals- og afdelingsniveau.

For det andet skal der være risikovillig kapital til rådighed. Hospitalerne har selv en begrænset investeringskraft, fordi de arbejder med etårige budgetter.

For det tredje skal der arbejdes generelt med at professionalisere integrationen af nye løsninger.

Rune Holdt kunne godt tænke sig, at der på nationalt niveau blev arbejdet systematisk med det han kalder for ‘technology scouting’. Det vil sige, at anvendelse af nye behandlingsmetoder og teknologier automatisk bliver spottet og udbredt på tværs af regioner til hospitaler i hele landet.

»Der er en tendens til, at man helst ikke vil bruge løsninger, der er udviklet andre steder. Og det er en kæmpe barriere for hastigheden i at implementere nye metoder. Vi skal blive bedre til ‘plug and play’ og stole på, at en metode er god nok, når den er afprøvet og taget i brug et andet sted,« siger han.

Rune Holdt har også en anden kasket på i sit virke. Han er direktør i den nationale innovationsplatform, BETA.Health – sponsoreret af Novo Nordisk Fonden, og han kunne godt forestille sig, at fonden faciliterede et nationalt forum for vidensdeling omkring nye innovative løsninger.

Travlhed spænder ben

Hvis alt går efter planen, vil Intelligent Shunt Plaster være på markedet i 2027-2028. Til den tid vil der være gået en længere årrække, siden ideen blev fostret af Jeppe Hagstrup Christensen.

Travlheden i klinikken spændte i lang tid ben for projektet, og netop manglen på menneskelige ressourcer i sundhedssektoren er efter Egon Tofts mening en barriere for innovation.

»Klinikerne har travlt i hverdagen. Der er for få hænder, og det er den største begrænsende faktor for nytænkning og udvikling. Derfor er det vigtigt med hjælp fra andre faggrupper i den første fase,« understreger han.

Forskningschefen på Aalborg Universitetshospital er overbevist om, at en rugekasse som Innovationsklinikken kan være med til at afmystificere opgaven med at nytænke sygehussektoren.

Han har bemærket, at interessen øges måned for måned. Flere og flere kommer med ideer og ønsker hjælp til at få dem kvalificeret.

»Der er ved at blive skabt en innovativ kultur i Danmark, og vi er bestemt godt med, når vi sammenligner med andre lande i Europa. Vi har det rette mindset, og vi kan se, at kvaliteten de senere år er markant forøget. Det viser, at vi skal fortsætte med at understøtte hele fødekæden fra idé til produktion,« siger Egon Toft, der desuden er medlem af bedømmelseskomiteen for BETA. Health, der yder støtte til projekter, der er kommet igennem den første valideringsfase.

Den 14. juni fejrer Aalborg Universitetshospital de forskere, der på trods af en travl hverdag er lykkedes med at finde overskud og vilje til at prioritere arbejdet med at hjemtage eksterne midler til forskning og innovation.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere