Mens vi venter på en kur – HIV er blevet markant billigere for samfundet

Der var engang, hvor personer med HIV kostede samfundet dyrt.

I 1980erne og begyndelsen af 1990erne gik der typisk 10 til 12 år fra smitte med HIV til diagnosen med AIDS og derfra kun omkring to år, før personen døde.

I løbet af de 12 til 14 år var omkostningerne forbundet med HIV enorme for samfundet.

Alt det ændrede sig dog fra først 1996 og siden 2006 med udviklingen af nye og effektive lægemidler til at sikre, at personer med HIV kunne leve et så normalt liv som muligt.

I dag er omkostningerne forbundet med HIV bragt langt ned fra det niveau, hvor de lå for 35 år siden, men før de kan komme endnu længere ned, er det nok nødvendigt med en kur.

Det fortæller overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Carsten Schade Larsen.

Carsten Schade Larsen har som læge været med fra starten af HIV-pandemien og fulgt, hvordan det går både patienter og økonomiske omkostninger bedre i dag end nogensinde før.

Sidste år publicerede han med sine kollegaer en undersøgelse i HIV Medicine om omkostningerne forbundet med HIV i Danmark, ligesom forskerne arbejder på en fremskrivning af, hvad det kommer til at koste fremadrettet.

»Vi må konstatere, at medicinsk behandling af patienter med HIV er omkostningseffektivt, også selvom behandlingerne kan virke dyre. Det skyldes, at personer med HIV kan leve et næsten helt normalt liv, hvor de ikke bare har mindre brug for sundhedsvæsenet, men også bidrager til samfundet generelt,« siger Carsten Schade Larsen.

HIV var engang en voldsomt dyr sygdom

Går vi tilbage til midten af 1980erne, var udgifterne til personer med HIV store og mange.

For det første havde personer med HIV gentagne indlæggelser, der kun blev flere i takt med fremskridt i sygdommen.

Vi har taget de første skridt mod en kur, og det bliver spændende at se, hvornår det lykkes at udvikle sådan en

Carsten Schade Larsen, overlæge, Aarhus Universitetshospital

Indlæggelserne var ofte med opportunistiske bakterier, virus og svampe, der udnyttede det kollapsende immunforsvar.

Det krævede medicinsk behandling, behandling og atter behandling.

Carsten Schade Larsen fortæller, at mange af lægemidlerne mod de opportunistiske infektioner var meget dyre, og det samme var hospitalssengene.

»Specielt var nogle svampelægemidler ret dyre, men i det hele taget kostede den medicinske behandling meget, og ofte havde vi patienterne indlagt i en periode, sendte dem ud ad døren og så dem igen tre mdr. senere, når de havde fået en ny og livstruende infektion. Desuden blev de også behandlet med forebyggende antibiotika, forebyggende herpeslægemidler og forebyggende svampelægemidler. I løbet af sygdommen steg udgifterne løbende og var højest i de sidste leveår, da patienterne havde udviklet AIDS,« forklarer han.

Carsten Schade Larsen uddyber, at i tillæg til behandlingen for HIV og de associerede infektioner var personer med HIV også for næsten alles vedkommende på førtidspension, og ingen stiftede familie.

Dyr behandling gjorde HIV billigere

I 1996 skete den første revolution i behandlingen af HIV, da der blev udviklet en trestofbehandling, som kunne reducere mængden af virus i blodet til under det målbare.

Immunforsvaret hos patienter i behandling med denne kombinationsbehandling blev markant forbedret med højere niveauer af CD4-celler i blodet.

Overlevelsen for personer med HIV blev også betydeligt forbedret, og for første gang nogensinde kunne man leve et mere normalt liv med HIV.

Omkostningerne til disse nye lægemidler var dog også til at tage og føle på.

Per patient løb udgifterne til alene medicin op i 100.000 kr. om året. Det betød faktisk, at livstidsomkostningerne forbundet med en person med HIV steg fra 91.000 euro om før 1996 til 103.000 euro per person med HIV efter 1996.

»Til gengæld så vi også, at personer med HIV vandt syv leveår, men de første behandlinger mod HIV var også meget bivirkningstunge, og patienterne udviklede over tid resistens,« siger Carsten Schade Larsen.

Er dyrere, men nedbringer næsten alle andre udgifter

I 2006 skete den næste revolution i behandlingen af HIV med udviklingen af de lægemidler, som vi også benytter i dag, og som giver personer med HIV meget tæt på et normalt liv med lige så lang restlevetid som resten af befolkningen.

Prisen er i dag omkring 50.000 kr. pr. person med HIV i medicinudgifter om året, hvilket over en livstid løber op i et betydeligt beløb.

Til gengæld er udgifterne til komplikationer associeret til HIV næsten væk.

Tallene fra den undersøgelse, som Carsten Schade Larsen har været med til at lave, viser, at sundhedsudgifterne til personer med HIV er omtrent tre gange så høje som til en sammenlignelig person uden HIV.

Omkostninger til behandling af komorbiditet og psykiatrisk sygdom er dobbelt så høje som behandlingen af hiv.

»Omkostningerne over et liv er blevet højere, men når jeg tænker på, hvad vi har fået til gengæld, synes jeg, at det er ret billigt. Prisen pr. QALY (kvalitetsjusterede leveår red.) er lav,« siger han.

Personer med HIV har også ofte et job og har som sådan ikke behov for sociale ydelser.

»Og så har vi ikke iberegnet, at personer med HIV ikke smitter længere, hvis de er i denne form for behandling, og det betyder, at der kommer færre nye tilfælde af HIV, ligesom personer med HIV heller ikke længere skal have hjælp fra fertilitetsklinikker til at få børn. Der er en masse skjulte udgifter forbundet med HIV, og dem har vi meget færre af i dag sammenlignet med tidligere,« forklarer Carsten Schade Larsen.

Generelt flere komorbiditeter

Når man taler om udgifterne forbundet med personer med HIV i Danmark, kommer man dog ikke uden om, at der er forskel på patienter.

Nogle bliver diagnosticeret tidligt, og tidlig behandling betyder også mindre risiko for komplikationer.

Andre bliver diagnosticeret sent og langt henne i forløbet, og denne gruppe har ofte et så ødelagt immunforsvar, at der blandt dem er en overdødelighed i de første to år efter diagnosen.

Dertil kommer en masse udgifter til indlæggelser og behandling af forskellige infektioner.

Carsten Schade Larsen fortæller ydermere, at det er velkendt, at der blandt personer med HIV er en overhyppighed af komorbiditeter i form af hjertekarsygdom, diabetes, knogleskørhed og leversygdom.

De har også overhyppighed af psykisk sygdom.

Denne overhyppighed for somatiske og psykiske sygdomme skyldes dog formentlig ikke kun HIV, men også livsstil, hvor personer med HIV har højere alkoholforbrug og oftere er rygere.

»Det resulterer i, at selvom personer med HIV i dag modtager en rigtig god behandling, som burde give dem samme forventede levetid som baggrundsbefolkningen, er der stadig en lille forskel. Det kan vi også se i studier fra den danske HIV-kohorte,« fortæller Carsten Schade Larsen.

Der kommer en dag en kur

Når Carsten Schade Larsen kigger ind i fremtiden, ser han, at udgifterne til personer med HIV vil fortsætte med at falde og måske endda gå i nul.

Blandt andet er der fra RKKPs side et ønske om at lukke nogle af de danske sygdomsdatabaser, og her er HIV-databasen på blokken, fordi den gennemsnitlige HIV-patient er meget velbehandlet.

Der er også sket store ændringer i kontrollen med personer med HIV.

Før i tiden gik de til kontrol hver tredje mdr. I dag får de taget blodprøve to gange om året og går til ambulant kontrol én gang om året.

De kontrolbesøg skal måske være endnu sjældnere, mener Carsten Schade Larsen, som peger på, at det hos de cirka 5.000 danskere, som har HIV, helt generelt går rigtig godt.

Det store håb er selvfølgelig, at behandlingen af HIV når samme sted hen som behandlingen af for eksempel hepatitis C, hvor det i dag er muligt at kurere patienter med virusinfektionen.

Det er noget, som også danske forskere arbejder på, hvor sigtet er at aktivere en del af immunforsvaret til at genkende og dræbe de celler, med latent hiv-infektion. Alternativt kan man også forsøge med udvikling af medicin til at lukke ned for de receptorer (CCR5), som tillader HIV at komme ind i celler.

»Jeg vil tro, at vi en dag står med en kur, og at udgifterne til behandling af HIV vil falde dramatisk. Vi har taget de første skridt mod en kur, og det bliver spændende at se, hvornår det lykkes at udvikle sådan en,« siger Carsten Schade Larsen.