Flere bliver smittet med multiresistente bakterier på danske hospitaler

Landets hospitaler oplever en stigning i smitte med multiresistente bakterier. I 2022 var der 304 smittetilfælde, hvor tallet i 2023 er steget til 436 smittetilfælde, hvilket svarer til en stigning på 43 pct. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Det er den særlige gruppe af antibiotikaresistente bakterier, der går under navnet carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), som patienter smittes med på de danske hospitaler. En bakterie som tidligere kun smittede danskere, som havde været indlagt på udenlandske hospitaler. Men nu tyder tallene fra SSI på, at smitten ikke længere kan spores tilbage til udlandet, men at CPE nu har et dansk smittereservoir.

CPE-bakterier findes typisk i tarmen, og de er resistente over for meropenem eller et andet carbapenem, som er nogle af de mest vigtige antibiotikatyper til at behandle kritisk syge patienter.

Raske patienter har kun en lille risiko for at blive alvorligt syge, men en infektion med CPE-bakterier kan være farlig for patienter med nedsat imunforsvar. Og det er denne kombination, som kan være alvorlig, fortæller Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Referenceafsnittet for Antibiotikaresistens på SSI.

»Det er kombinationen af en særligt sårbar patient og langvarig behandling med antibiotika, som kan føre til en CPE-infektion. Bakterierne kan blive farlige, når de forlader deres vanlige miljø i tarmen og ender i blodbanen, hvor de giver blodforgiftning. Når vores vanlige antibiotikabehandling ikke slår til, fordi vi ikke var forberedt på, at infektionen skyldtes en resistent bakterie, kan det blive kritisk med en CPE-bakterier i blodet,« siger Ute Wolff Sönksen i pressemeddelelsen.

Bekymrende udvikling

Ifølge SSI findes CPE-bakterier både i kliniske prøver fra patienter, men også i miljøprøver fra eksempelvis hospitalets toiletter. Miljøprøver tages, når antallet af CPE-smittede stiger blandt patienter på samme sengeafsnit. Og på trods af rengørings- og screeningsinitiativer steg tallet af CPE-udbrud stadig i 2023. Det er bekymrende, mener Anne Kjerulf, overlæge ved Central Enhed for Infektionshygiejne på SSI.

»Det er bekymrende, at CPE i stigende grad findes på danske hospitaler. Antallet af udbrud med CPE er nu på et niveau, hvor det begynder at fylde meget i hverdagen på nogle af hospitalsafdelingerne, og her bruges mange ressourcer på at begrænse forekomsten,« siger hun.

Det er heldigvis sjældent, at CPE-bakterier giver blodforgiftninger i danske tilfælde. Bakterier findes typisk i podninger, fæces eller urin fra patienter. Ifølge SSI er andelen af blodforgiftninger med carbapenemase-producerende E.coli fortsat under én pct.