Infektionsmedicin
COVID-19-vaccination gavner ved både HIV og diabetes: »Gode nyheder for vores patienter«
Udgivet:
Kommentarer (0)
Professor Susanne Dam Poulsen fra Afdeling for Infektionsmedicin på Rigshospitalet er en af forskerne bag studiet.
Både HIV og diabetes kan mindske kroppens immunrespons og respons på vaccinering mod for eksempel COVID-19, men efter tre doser er også denne sårbare gruppe beskyttet, viser nyt dansk studie. Det er en positiv overraskelse, siger forskere.
Personer med HIV eller diabetes har nedsat immunforsvar og er som sådan mere sårbare over for smitte med en lang række sygdomme.
Det så man for eksempel ved indgangen til COVID-19-pandemien, hvor disse grupper blev særligt hårdt ramt ved smitte.
På ovenstående baggrund er læger meget interesserede i at finde ud af, hvordan personer med HIV og diabetes responderer på vaccinering. Er de først og fremmest lige så godt beskyttet som alle andre, eller er det nødvendigt med en anden vaccinestrategi, og hvad hvis personer både har HIV og diabetes samtidig?
Det sidste spørgsmål besvarer et dansk studie nu, og resultatet er en god nyhed.
Forskningen viser nemlig, at efter tredje vaccinedosis mod COVID-19 er personer med både HIV og diabetes godt beskyttet mod smitte med virussygdommen.
Kommer man først dertil, hvor man har fået tre vaccinedoser, er immunforsvaret stimuleret nok til, at alle har et dækkende respons. Det er betryggende at vide
Susanne Dam Poulsen, professor, Rigshospitalet
Studiet er en del af en større undersøgelse (VACCIM-studiet), hvor forskere undersøger vaccinerespons hos både raske og personer med forskellige former for sygdom, der nedsætter immunforsvaret og dermed også responset på vaccinering.
»Personer med HIV og diabetes har i forvejen høj forekomst af andre sygdomme. Det gælder både sygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme, men også smitsomme sygdomme. Derfor er den samlede sygdomsbyrde hos disse grupper højere end bare HIV eller diabetes i sig selv. Vi har tidligere set, at personer med HIV har nedsat respons på vaccinering med en COVID-19-vaccine efter én eller to doser, men at de efter tre doser kommer op på et beskyttende respons. Det spørgsmål, som vi besvarer i dette studie, er, hvordan det så ser ud for gruppen af patienter med både HIV og diabetes,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Susanne Dam Poulsen fra Afdeling for Infektionsmedicin på Rigshospitalet.
Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet AIDS.
To doser giver ikke tilstrækkelig beskyttelse
Heldigvis er gruppen af personer med både HIV og diabetes ikke særligt stor, men det er alligevel vigtigt at vide, om denne gruppe også er godt beskyttet ved vaccination mod ikke bare COVID-19, men også andre sygdomme, som vi i dag vaccinerer imod.
Når forskere undersøger for vaccinerespons, kigger de ikke nødvendigvis på, om personerne bliver smittet med for eksempel COVID-19 eller ej, men om immunforsvaret producerer de relevante beskyttende antistoffer.
»Mange faktorer kan spille ind i, om personer med HIV og diabetes har et godt respons på vaccinering. For eksempel ved vi i dag meget lidt om, hvorvidt sværhedsgrad af diabetes, og om personerne er velbehandlede for deres diabetes eller ej, har betydning for vaccineresponset, og det er noget af det, som vi kommer ind på med dette studie. Formålet er at komme tættere på at kunne identificere de behov, som forskellige skrøbelige grupper kan have ved vaccinering,« forklarer en anden af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Louise Bering Pedersen.
Undersøgte immunresponset i blodet
I studiet har forskerne indsamlet blodprøver fra personer med HIV med eller uden diabetes fra før første vaccinedosis med en COVID-19-vaccine til to år efter første vaccination.
De kunne dermed følge vaccineresponset efter første vaccinedosis, anden vaccinedosis og tredje vaccinedosis og se, om responset matchede responset hos raske personer, og om det var yderligere nedsat hos personer med både HIV og diabetes sammenlignet med personer med kun HIV.
Forskerne havde adgang til blodprøver fra 239 personer med HIV, hvoraf 18 også havde diabetes.
Forsøgsdeltagerne var blevet vaccineret nogenlunde skemalagt med de to første vaccinedoser, men havde så fået tredje vaccinedosis på forskellige tidspunkter.
99,5 pct. havde fået tre vaccinedoser efter to år, og 97,4 pct. var vaccineret med vaccinen fra Pfizer.
Forskerne undersøgte både antistofresponset, samt om niveauerne af antistoffer var tilstrækkeligt høje til at kunne neutralisere virus.
Ingen forskel mellem grupperne
Resultatet af studiet er gode nyheder for personer med både HIV og diabetes.
I hvert fald viser studiet, at der ingen forskel var mellem personer med HIV og personer med både HIV og diabetes.
Umiddelbart tyder vores data på, at har man HIV og er i behandling for sygdommen, betyder det i forhold til vaccinerespons ikke så meget, om man også har diabetes. Det er gode nyheder for vores patienter
Louise Bering Pedersen, ph.d.-studerende
Her havde begge gruppe lige stor gavn af tredje vaccinedosis, omend begge grupper også havde behov for netop tre skud af vaccinen, før de var tilstrækkeligt beskyttet.
Forskerne forklarer, at resultatet er en positiv overraskelse, idet de faktisk havde frygtet – og måske endda forventet – at personer med begge tilstande ville have haft nedsat respons ved vaccinering.
Sådan så det ikke ud.
Selv de personer, der havde HIV og ikke-velbehandlet diabetes målt som højt HbA1c, havde også god vaccinedækning efter tredje vaccineskud.
»Derfor er vi rigtig glade på vores patienters vegne. Kommer man først dertil, hvor man har fået tre vaccinedoser, er immunforsvaret stimuleret nok til, at alle har et dækkende respons. Det er betryggende at vide,« siger Susanne Dam Poulsen.
Gælder også ved andre smitsomme sygdomme
Selvom studiet omhandler vacciner mod COVID-19, mener Susanne Dam Poulsen og Louise Bering Pedersen, at resultaterne også kan være relevante ved andre smitsomme sygdomme, som vi forsøger at beskytte risikogrupper mod ved at vaccinere dem.
I den sammenhæng har COVID-19-pandemien været til stor gavn for forskning, da forskere har fået adgang til en masse information om immunrespons ved vaccination, som det ikke ville have været muligt eller have taget meget lang tid at fremskaffe på andre måder.
»Det er utroligt interessant set ud fra et fagligt perspektiv, fordi der er blevet samlet så meget viden på kort tid, og at vi også har fået en masse data om selv de helt små risikogrupper. Det giver os noget viden, som vi også kan bruge i en anden kontekst, og som i høj grad handler om, at vi hos risikogrupper har mulighed for at undersøge, om de har opnået et beskyttende immunrespons eller ej ved vaccinering, eller om de har behov for flere vacciner for at være lige så godt dækket som andre. Umiddelbart tyder vores data på, at har man HIV og er i behandling for sygdommen, betyder det i forhold til vaccinerespons ikke så meget, om man også har diabetes. Det er gode nyheder for vores patienter,« siger Louise Bering Pedersen.
Del artiklen: