Gynækologi & obstetrik

Nyt samarbejde: »Vi vil gerne mobilisere kvinderne og give dem en stemme i forskningen«

Maria Søndergaard, forkvinde i Dansk Kvindesamfund fortæller, at de i organisationen blandt andet har fokus på den ulighed, der er i forskning, når det kommer til kvinders helbred.

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Dansk Kvindesamfund har indgået et nyt partnerskab. Sammen vil de formidle ny viden og sætte fokus på, at der mangler forskning i sygdomme, som rammer kvinder.

Der er stor ulighed, når det kommer til forskning i sygdomme, der rammer kvinder, og kvinders sundhed generelt. Området har historisk set været underprioriteret og overset.

Den skævhed skal der rettes op på. Derfor har Odense Universitetshospital (OUH) og Dansk Kvindesamfund indgået et partnerskab. Annemette W. Lykkebo, der er cheflæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, OUH, som er den afdeling, der har indgået samarbejdet, glæder sig til at komme i gang.

»Vi har indgået det her samarbejde, fordi vi har nogle fælles interesser, hvor vi kan bruge hinanden. Vi vil gerne gøre kvindernes behov synlige i den brede befolkning. Og vi vil gerne mobilisere kvinderne og give dem en stemme i forskningen,« siger Annemette W. Lykkebo.

Hos Dansk Kvindesamfund er forkvinde Maria Søndergaard også begejstret for det nye samarbejde. I organisationen har de blandt andet fokus på den manglende forskning i sygdomme, som rammer kvinder.

»Det er et område, som berører alle kvinder, og som ligestillingsorganisation har det været oplagt for os at have et fokus på. Det er et vigtigt felt, som der skal formidles mere om og investeres mere i.«

»Vi har et fælles mål om at få sat det på dagsordenen, at der skal flere ressourcer til området. Vi har forskellige fagligheder, perspektiver og platforme, som vi nu arbejder på at få ind i samarbejdet,« siger Maria Søndergaard.

Formidling af forskning

Annemette W. Lykkebo og hendes afdeling har særligt et område, hvor de gerne vil have Dansk Kvindesamfunds hjælp. Det handler om formidling.

Vi vil gerne have kvindernes bud på, hvad de synes er vigtigt, at der bliver forsket i
Annemette W. Lykkebo, cheflæge, Odense Universitetshospital

»Som afdeling har vi et ønske om at nå ud med oplysninger til en bredere kreds af kvinder. Både når det gælder almen oplysning og med vores forskningsresultater,« siger Annemette W. Lykkebo.

Det kunne for eksempel være alt fra områder som graviditetstab til gener i overgangsalderen og vandladningsbesvær.

Annemette W. Lykkebo forklarer, at det er vigtigt at få formidlet forskningsresultater, så de hurtigere kan gøre en forskel ude i samfundet.

»Det tager mange år i sundhedsfaglige kredse, før forskningsresultater bliver implementeret i klinikken. Men vi ved, at hvis befolkningen får kendskab til forskningen, så går det meget hurtigere.«

»Det sker, fordi der kommer en forventning til lægerne om, at de er opdaterede. Borgerne får adgang til viden på området og kan spørge lægen, om det kan være relevant i deres situation,« siger Annemette W. Lykkebo.

Et panel af kvinder

Hos Danske Kvindesamfund har de netop adgang til at nå en masse kvinder rundt omkring i landet gennem deres kommunikationskanaler og arrangementer.

»Vi har mange følgere og kan række ud til rigtig mange kvinder i forskellige aldre og demografier. Mange af de kvinder vil helt sikkert være interesserede, fordi det også handler om deres eget hverdagsliv,« siger Maria Søndergaard.

Hun ser blandt andet frem til at kunne trække på fagligheden på OUH – både til at formidle viden om sygdomme og forskning, men også til at finde deltagere til events og paneldebatter.

Det var i slutningen af februar i år, at Dansk Kvindesamfund og Gynækologisk Obstetrisk Afdeling underskrev en partnerskabsaftale. Der er oprettet en styregruppe, som mødes fast en gang om måneden, med to repræsentanter fra henholdsvis OUH og Dansk Kvindesamfund.

De er nu i gang med at finde ud af, hvordan samarbejdet helt præcist skal organiseres. Det første skridt bliver at få nedsat et brugerpanel af kvinder og beslutte, hvem der skal sidde i det, og hvordan det skal organiseres.

»Vi har et ønske om at få etableret et panel af kvinder, som kan rådgive os. Vi vil gerne have kvindernes bud på, hvad de synes er vigtigt, at der bliver forsket i. Og vi vil gerne inddrage dem, når vi skal udfærdige studier,« siger Annemette W. Lykkebo.

Et underprioriteret område

Historisk set har mænd været omdrejningspunktet i forskning i biologi og ny medicin, og medicinsk viden har været baseret på den mandlige standard, lyder det blandt andet i en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey fra 2024.

Der bliver forsket langt mindre i sygdomme, som kun eller fortrinsvist rammer kvinder. Kun fem procent af den finansiering, som bliver brugt til sundhedsforskning og -innovation, bliver investeret i sygdomme, som rammer kvinder.

Det viser en anden rapport fra McKinsey fra 2022. Hvis man ser bort fra kræftområdet, er det blot cirka én procent, der bliver investeret i den type sygdomme.

Der er også ulighed, når det gælder diagnosticering af sygdomme. Generelt bliver kvinder diagnosticeret senere end mænd.

Det har et studie fra Københavns Universitet, der blev udgivet i Nature Communications i 2019, blandt andet vist.

Forskerne havde undersøgt data fra 6,9 millioner patienter over en periode på 21 år. De viste, at på tværs af 770 typer af sygdomme bliver kvinder gennemsnitligt diagnosticeret cirka 4 år senere end mænd.

Studiet viste også, at kvinder gennemsnitligt blev diagnosticeret 2,5 år senere end mænd, når det kom til kræftsygdomme. For ADHD var der en forskel på næsten seks år mellem, hvornår de to grupper fik stillet en diagnose.

Der er også forskel på, hvor effektive behandlinger er for kvinder og mænd.

Ifølge 2024-rapporten fra McKinsey har forskning vist, at behandlingen af astma med en inhalator er cirka 20 pct. mindre effektiv for kvinder end for mænd.

Når det kommer til hjertesygdomme, viser forskningen ifølge rapporten, at kvinder har syv gange større sandsynlighed for at blive fejldiagnosticeret sammenlignet med mænd.

Kilder:

‘Population-wide analysis of differences in disease progression patterns in men and women’, Nature Communications, febr. 2019

‘Closing the women’s health gap: A $1 trillion opportunity to improve lives and economies’, McKinsey Health Institute, jan. 2024