Gynækologi & obstetrik
Behandling af kvinders overgangsalder kommer med mange problematikker: »Man kan ikke forvente, at praktiserende læger har styr på alt«
Udgivet:
Kommentarer (0)
Det er alt andet end simpelt at behandle kvinder med medicin for de problemstillinger, der kan komme i forbindelse med overgangsalderen. Til konferencen Praktisk Medicin 2025 uddyber professor og overlæge Ellen Christine Leth Løkkegaard, hvad der er evidens for, og hvor praktiserende læger skal være opmærksomme på faldgruber.
For rigtig mange kvinder er overgangsalderen forbundet med mange gener, for eksempel humørsvingninger, smerter i led, depression og svedeture.
For nogle er generne håndterbare eller forbipasserende, mens de hos andre kan vise sig at være decideret invaliderende.
Mange kvinder søger derfor medicinsk hjælp hos deres praktiserende læge, men ofte er lægen ikke klædt godt nok på til at rådgive om behandlingen.
Det skyldes ikke, at lægen er ringe, men simpelthen at medicinsk behandling af kvinders symptomer i overgangsalderen er en kompleks størrelse.
Det fortæller professor og overlæge Ellen Christine Leth Løkkegaard fra Nordsjællands Hospital, Gynækologisk og Obstetrisk Afd.
»Når det kommer til medicinsk behandling af kvinders overgangsalder, eksisterer der en masse problematikker omhandlede både evidens for effekt, bivirkninger, anbefalinger, muligheder og den enkelte kvinde, og her kan man ikke forvente, at de praktiserende læger har styr på det alt sammen,« siger hun.
Ellen Christine Leth Løkkegaard holder i forbindelse med konferencen Praktisk Medicin 2025, der afholdes 11. marts i København og 18. marts nær Aarhus, et oplæg om netop den medicinske behandling af kvinder i overgangsalderen, hvor hun blandt andet fortæller om, hvad der er evidens for, og hvad der ikke er evidens for.
Klik her
Kom gratis til praktisk medicin 2025
Bliv opdateret på seks af de vigtigste sygdomme i almen praksis på én enkelt dag.
På Praktisk Medicin 2025 gennemgår førende specialister de nyeste principper for udredning og behandling inden for seks sygdomsområder med afsæt i relevante patientcases. Efteruddannelsesdagen er gratis for praktiserende læger, uddannelseslæger og læger i kommunerne.
Se programmet og tilmeld dig konferencen i København 11. marts her
Se programmet og tilmeld dig konferencen nær Aarhus 18. marts her
Hormonbehandling er ikke uden risiko
Når det drejer sig om kvinders overgangsalder, handler det alt sammen om hormoner.
Når en kvindes sidste æg er brugt op, begynder blandt andet svedeturene, og det skyldes, at østrogenniveauerne falder og dermed også østrogens påvirkning af de termoregulerende centre i hjernen.
Den lette løsning er at give østrogen som behandling, men allerede her bliver det kompliceret.
Har kvinden som eksempel stadig sin livmoder, kan man ikke bare behandle med østrogen, men skal også behandle med et gestagen, som virker som progesteron.
Behandlingen har god effekt på svedeturene, men behandlingen med hormoner kan komme med risiko for langsigtede bivirkninger, herunder øget risiko for blodprop i hjernen eller øget risiko for brystkræft.
»Der findes ikke risikofrie behandlinger mod symptomerne i overgangsalderen, og det gør hele tilgangen til behandling kompliceret, for hvornår skal man så give behandlingen, og hvornår skal man undlade det? Det kræver, at man som praktiserende læge har adgang til alt informationen, og det har de fleste praktiserende læger naturligvis ikke,« forklarer Ellen Christine Leth Løkkegaard.
Hun uddyber, at det, som mange læger kan huske, er, at et forsøg med hormoner til kvinder i overgangsalderen blev stoppet før tid for 20 år siden, fordi for mange kvinder fik blodprop i hjernen.
Det gjaldt både kvinder, der kun blev behandlet med østrogen, og kvinder, som blev behandlet med en kombination af østrogen og gestagen.
Studiet ledte til et dramatisk fald i brugen af hormoner til kvinder i overgangsalderen.
»Det gør det svært for læger at navigere i samtalen med patienterne, for man kan ikke sige, at det er risikofrit at give hormonbehandling. Derfor, tror jeg, at praktiserende læger er meget interesserede i at vide noget mere om mulighederne og problematikkerne,« siger Ellen Christine Leth Løkkegaard.
Mangel på plastre skaber problemer for lægerne
Til Praktisk Medicin 2025 fortæller Ellen Christine Leth Løkkegaard om muligheder og udfordringer med både nye og gamle behandlinger.
Mange patienter efterspørger ikke bare behandling, men også råd om behandling. Det afføder også en interesse fra lægernes side i at vide noget mere om emnet, og det kan vi mærke
Ellen Christine Leth Løkkegaard, professor og overlæge, Nordsjællands Hospital
Hun fortæller blandt andet om mulighederne med nye neurokininreceptorblokkere, der målrettet rammer det sted i hjernens termoregulerende center, hvor svedeturene har deres oprindelse.
Hun fortæller også om den nyeste forskning, som peger på, at det at få svedeture kan være en indikator for underliggende subklinisk kardiovaskulær sygdom, og at det måske for mange bedre kan betale sig at lave noget intensiv træning fremfor at spise piller.
Så fortæller hun også om mulighederne med plasterbehandling og behandling med hormoncreme.
»Der eksisterer også andre problematikker end bare de kliniske. For eksempel har vi et stort problem med hormonplastre, som er i restordre, og det gør, at mange læger er nødt til at finde andre løsninger for deres patienter. Skal man justere en dosis af piller eller creme, så den matcher det, som man ellers ville have fået med et plaster, kan det godt gå hen og blive rigtig bøvlet,« siger Ellen Christine Leth Løkkegaard.
Bioidentiske hormoner skaber udfordringer
Med sit oplæg vil Ellen Christine Leth Løkkegaard klæde læger på til bedre at navigere i det landskab, som omhandler medicinsk behandling af symptomer relateret til overgangsalderen.
Det drejer sig ikke kun om selve behandlingen, men også at klæde læger bedre på til samtalen med patienter.
Som eksempel er der i disse år et stort fokus og ønske om hormonbehandling med bioidentiske hormoner, altså hormoner der ligner dem, som kroppen selv danner.
Det er ikke et problem, når det kommer til østrogen, men vedrørende progesterondelen af hormonbehandlingen peger den nuværende evidens på et ringere optag over tarmvæggen.
Det gør, at bioidentisk progesteron måske ikke har den forventede effekt.
»Mange kvinder bestiller som eksempel utrogestan på nettet, da det er bioidentisk progesteron. Men sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke benytter utrogestan som progesteron i hormonbehandling til kvinder i forbindelse med overgangsalderen, fordi evidensen for effekten ikke er der. Vi er selv ved at samle data inden for området og lave et review, men det kan allerede nu være godt, hvis læger ved, at når deres patienter taler om at købe utrogestan på nettet som progesterondelen af deres behandling, ser evidensen ikke solid ud. Det kan de tale med deres patienter om,« siger Ellen Christine Leth Løkkegaard.
Kompetencen til at udskrive recepter er forsvundet
Ellen Christine Leth Løkkegaard håber, at de læger, som hører hendes oplæg til Praktisk Medicin 2025, vil føle sig bedre rustet til at guide deres patienter gennem behandlingslandskabet omhandlende medicinsk behandling af symptomerne i overgangsalderen.
De vil i hvert fald blive opdateret på den seneste viden og også finde ud af, hvor der mangler evidens.
»Siden det omtalte studie for 20 år siden faldt brugen af hormoner i behandlingen af symptomer på overgangsalderen, og det betyder, at mange praktiserende læger helt holdt op med at udskrive recepter på medicin til denne gruppe patienter. Det betyder også, at deres kompetencer til at udskrive recepterne er forsvundet, men det skal vi gerne have tilbage igen, da mange patienter efterspørger ikke bare behandling, men også råd om behandling. Det afføder også en interesse fra lægernes side i at vide noget mere om emnet, og det kan vi mærke,« siger Ellen Christine Leth Løkkegaard.
Del artiklen: