Medicinrådet afviser lægemiddel til psoriasisgigt

Guselkumab er efter Medicinrådets vurdering en mindre effektiv behandling til at forebygge kroniske skader i leddene, sammenlignet med den nuværende standardbehandling, som er enten adalimumab (Humira m.fl.) eller ixekizumab (Taltz). Derfor anbefaler Medicinrådet ikke guselkumab (Tremfya) som mulig standardbehandling af patienter med psoriasisartrit, uanset pris. Det besluttede Medicinrådet på sit seneste møde.

Derfor bør guselkumab fortsat være til rådighed som et supplement eller som 3. linjebehandling efter adalimumab og ixekizumab

Lars Erik Kristensen, forskningschef ved Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals reumatologiske forskningsenhed

Konkret har rådet vurderet guselkumab til patienter med psoriasisartrit uden eller med moderat til svær plaque psoriasis, der ikke har haft tilstrækkelig effekt, eller ikke har kunnet tåle en forudgående behandling med et sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel – en såkaldt DMARD.

De vigtigste mål for den medicinske behandling af patienter med psoriasisartrit er forebyggelse af kroniske ledskader og kontrol af patienternes sygdomsaktivitet. Ud over at rådet som nævnt finder, at guselkumab er mindre effektivt til at forebygge kroniske skader i leddene end den nuværende standardbehandling, fremgår det også af anbefalingen, at guselkumab sandsynligvis også er mindre effektivt til at kontrollere patienternes sygdomsaktivitet.

Rådet anerkender dog, at nye studier med direkte sammenligninger af guselkumab med nuværende standardbehandling muligvis kan ændre konklusionen.

Bør være til rådighed

Medicinrådets anbefaling overrasker Lars Erik Kristensen, der er forskningschef ved Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals reumatologiske forskningsenhed. Han mener, at guselkumab fortsat bør have en plads i rækken af lægemidler til behandling af patienter med psoriasisartrit.

»Guselkumab har fortsat en plads i rækken af lægemidler til behandling af de patienter, der både har hudpsoriasis og psoriasisartrit. Samtidig har guselkumab tilsyneladende en bedre sikkerhedsprofil i forhold til andre lægemiddelgrupper. Vi ser f.eks. ikke i samme grad forekomsten af alvorlige infektioner, som kan forekomme ved brugen af IL-17 hæmmere, JAK-hæmmere og TNF hæmmende lægemidler,« siger Lars Erik Kristensen, der undrer sig over, at Medicinrådet ved vurderingen af guselkumab ikke har taget stilling til langtidseffekten.

»Effekten af IL-23 hæmmere som guselkumab ses især på den lange bane, og bruges også til nogle af de patienter, der ikke har effekt af behandlingen med andre typer lægemidler. Derfor bør guselkumab fortsat være til rådighed som et supplement eller som 3. linjebehandling efter adalimumab og ixekizumab. Vi har aktuelt flere patienter, som vi gerne vil kunne bruge behandlingen til,« siger Lars Erik Kristensen.