Tarmbakterier peger på ny mulig behandling til personer med sklerose

Personer med multipel sklerose har ikke bare ubalance i immunforsvaret, men også i sammensætningen af tarmbakterier.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, hvori forskere har undersøgt tarmbakteriesammensætningen hos 148 personer med multipel sklerose og 148 raske kontroller.

Undersøgelsen viser, at der ikke bare er ubalance i tarmbakteriesammensætningen hos personer med multipel sklerose, men også at ubalancen er særligt udtalt, når personer med multipel sklerose oplever sygdomsaktivitet i form af attakker.

Resultatet af studiet indikerer dermed, at hvis man kan gøre noget ved ubalancen i tarmbakteriesammensætningen, kan man muligvis også gøre noget ved sygdomsaktiviteten ved multipel sklerose og dermed holde sygdommen mere i ro.

Det er den til dato mest omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem tarmmikrobiomet og multipel sklerose samt sygdomsaktivitet ved multipel sklerose

Oluf Borbye Pedersen, professor, Københavns Universitet

»Vores resultat peger på, at tarmbakteriesammensætningen hos personer med multipel sklerose og attakker er karakteriseret ved flere typer af bakterier, der ser ud til at bidrage til overaktivering af immunforsvaret med flere betændelseshormoner i form af cytokiner i blodet. Omvendt ser vi hos personer med multipel sklerose i ro en større forekomst af bakterier, der producerer sundhedsfremmende stoffer, som sætter en dæmper på et overgearet immunforsvar. Denne viden kan på forskellige måder bruges til at lave forsøg, der kan undersøge, om man ved at ændre på enten tarmbakteriesammensætningen eller med anti-inflammatorisk kost kan nedsætte immunforsvarets overaktivitet og derved holde sygdommen mere i ro,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Genome Medicine og er resultatet af et samarbejde mellem Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, Dansk Sklerosecenter Rigshospitalet, Danmarks Tekniske Universitet og INRAE-universitetet i Paris.

Kortlægning af tarmbakterier hos 296 personer

I studiet har forskerne lavet en fuld genomsekventering af hele sammensætningen af tarmmikrober (bakterier, virus og svampe) i afføringsprøver fra 148 personer med multipel sklerose og 148 raske kontroller.

100 af forsøgspersonerne med multipel sklerose havde sygdommen i ro, mens de 48 oplevede sygdomsaktivitet i form af attakker.

Tidligere har forskning vist, at der er forskelle i tarmbakteriesammensætningen mellem personer med og uden multipel sklerose. Men forskerne bag det nye studie ville et spadestik dybere i forståelsen og blandt andet undersøge forskelle i tarmbakteriesammensætningen under attakker.

»Det er den til dato mest omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem tarmmikrobiomet og multipel sklerose samt sygdomsaktivitet ved multipel sklerose,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Tarmbakterier overaktiverer immunforsvaret

Undersøgelsen bekræftede for det første tidligere fund, altså at der er forskel i tarmbakteriesammensætningen mellem personer med og uden multipel sklerose.

Desuden viser forskningsresultatet, at personer med multipel sklerose kendetegnet ved attakker i tillæg havde en anden tarmbakteriesammensætning sammenlignet med personer med multipel sklerose i ro.

Helt specifikt havde personer med multipel sklerose og attaker flere bakterier, som forskere tidligere har kædet sammen med overaktivitet i immunforsvaret.

Det peger på nogle spændende kliniske perspektiver, hvilket også har været medvirkende til, at vores videnskabelige artikel har tiltrukket sig en del opmærksomhed

Oluf Borbye Pedersen, professor, Københavns Universitet

Forskerne fandt ligeledes en sammenhæng mellem overrepræsentationen af de identificerede bakterier og højere forekomst af inflammationsfremmende cytokiner som interleukin 22, interferon beta, tumor nekrose faktor alfa m.fl. i blodet.

»Det underbygger fundet, at tarmbakterier ser ud til at spille en rolle i attakker ved multipel sklerose,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Gavnlige bakterier producerer sundhedsfremmende stoffer

Forskerne fandt også det meget interessante, at personer, hvor multipel sklerose var i ro, havde højere forekomst af specielt bakterierne Faekalibacterium prausnitzii og Gordonibacter urolithin-faciens, der hører til kategorien af sundhedsfremmende bakterier, som producerer stoffer, der er gavnlige for vores helbred.

Blandt andet producerer bakterierne antiinflammatoriske stoffer, herunder smørsyre, propionsyre og urolitin, der alle er kendt for at tage toppen af et overgearet immunforsvar, så det ikke går til angreb på alt og alle i omgivelserne, herunder kroppens egne molekyler.

»Det peger på nogle spændende kliniske perspektiver, hvilket også har været medvirkende til, at vores videnskabelige artikel har tiltrukket sig en del opmærksomhed,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Specifikke bakterier forbundet med mindre sygdom

Oluf Borbye Pedersen ser flere muligheder for at lave undersøgelser, der kan anvise nye behandlingsveje til personer med multipel sklerose, så de i højere grad kan holde sygdommen i ro.

Den ene af disse muligheder kan komme gennem brug af de førnævnte bakterier som probiotisk kosttilskud.

Nuværende probiotika er i overvejende grad mælkesyrebakterier og bifidobakterier, som ikke har vist sig særligt gode i forhold til at forebygge kronisk sygdom.

Måske kan Faekalibacterium prausnitzii og Gordonibacter urolithin-faciens det. I hvert fald har flere undersøgelser med anaerobe tarmbakterier vist, at bakterierne kan have en gavnlig indvirkning på immunforsvaret og metabolismen hos mennesker.

»Det vil være oplagt at lave undersøgelser, hvor man giver en gruppe patienter med multipel sklerose probiotika i form af disse bakterier og en anden gruppe patienter placebo og så ser på, om bakterierne har en gavnlig effekt på sygdommens aktivitet. Muligvis kan probiotika være et glimrende supplement til moderne biologisk medicin,« mener Oluf Borbye Pedersen.

Den rigtige kost kan måske bremse sygdommen

Det kan dog tage mange år, inden den slags forsøg er tilendebragt, og der er kommet nye anbefalinger på området. Indtil da er der dog andre muligheder for at stimulere væksten af de gavnlige bakterier for derigennem at få en forhåbentlig nedsat aktivitet af sygdom.

Den effekt kan formentlig opnås gennem plantebaseret kost med et højt indhold af flavinoider, mener Oluf Borbye Pedersen.

Flavinoider har i flere forsøg vist sig at stimulere væksten af de gavnlige bakterier i tarmen, herunder de bakterier som producerer antiinflammatoriske stoffer.

Dyreforsøg har også vist, at plantekost med højt indhold af den slags bioaktive stoffer har haft en gavnlig effekt på mus med skleroselignende sygdom.

»Faktisk har et italiensk pilotstudie med 20 personer med multipel sklerose vist, at en plantebaseret kost sammenlignet med almindelige vestlig mad var i stand til at fremkalde betydelige positive ændringer i sygdomsudtrykket ved multipel sklerose og færre sygdomstilbagefald.Derudover har plantebaseret kost også mange andre helbredsfremmende virkninger, herunder på hjertekarsygdom og nogle former for kræft. Vi står på et ret solidt holdepunkt i forhold til at starte forsøg med interventioner blandt mennesker med denne meget frygtelige sygdom, og vi er meget optimistiske,« siger Oluf Borbye Pedersen

Oluf Borbye Pedersen fortæller også, at forskerne for første gang identificerede en forskel i virussammensætningen i tarmene hos personer med og uden multipel sklerose, men at de endnu ikke ved, hvad det har af klinisk betydning for sygdomsudtrykket.

Om multipel sklerose i Danmark

Omkring 16.000 danskere lever med multipel sklerose, og hvert år får omkring 650 yderligere stillet diagnosen. Sygdommen rammer især kvinder i alderen 20 til 40 år.

I et kortlægning af sklerose i Danmark fra 2018 kunne forskere vise, at især personer, der er født eller opvokset i eller omkring Aarhus, Favrskov, Randers og andre midtjyske byer samt Nyborg, Esbjerg og Thyholm, har markant større risiko for at udvikle sklerose sammenlignet med landsgennemsnittet. Til gengæld er risikoen mindre på Lolland, i Juelsminde eller nord for Aalborg. Det samme gælder personer, der er født eller opvokset i København.

Undersøgelsen indikerer, at noget i miljøet, forurening eller drikkevandets kvalitet kan være medvirkende til at udløse sklerose.