Lægemidler påvirker vores tarmbakterier og dermed også vores helbred forskelligt

Lægemidler påvirker ikke bare vores helbred gennem den direkte effekt.

Lægemidler kan potentielt set også påvirke vores helbred indirekte gennem en modulering af tarmmikrobiomet.

Mens nogle lægemidler påvirker sammensætningen og funktionen af tarmbakterier i en positiv og sundhedsfremmende retning, har andre lægemidler en negativ effekt på tarmmikrobiomet og dermed formentlig også på vores helbred.

Dermed kan lægemidler, der bliver taget for at behandle én sygdom, potentielt set lede til udvikling eller forværring af andre.

Opsigtsvækkende resultater

Det er blot nogle af de opsigtsvækkende konklusioner i et nyt stort europæisk studie, der også viser, at når man kombinerer lægemidler, kan den enten positive eller negative effekt på tarmbakterierne blive forstærket.

Det nye i dette studie er, at vi kan skelne mellem, hvilke ændringer i tarmmikrobiomet der er koblet til sygdom, og hvad der er associeret med enkeltstående lægemidler eller kombinationer af lægemidler

Oluf Borbye Pedersen, profesor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, KU

»Mange patienter og læger kan blive bekymrede for bivirkninger, når patienter skal tage flere lægemidler på samme tid. Det kan eksempelvis dreje sig om en patient med hjertekarsygdom, der kommer i behandling med både vanddrivende medicin, blodtrykssænkende medicin og statiner. Men her viser vores forskning, af netop disse tre lægemidler har synergistiske effekter på tarmmikrobiomet, som medicinen skubber i en gunstig retning, så tarmbakterierne danner flere sundhedsfremmende molekyler, der er kendt for at være hæmmende for sygdom,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Oluf Borbye Pedersen er leder af den danske del af det europæiske forskningsprojekt, som også har deltagelse af forskere fra Hjertecentret på Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i Nature.

Model sætter nye standarder for mikrobiomforskning

I forskningsarbejdet har forskerne ved hjælp af DNA-teknologi og avanceret bioinformatik analyseret tarmens milliarder af bakterier hos 2.173 forsøgspersoner fra Danmark, Tyskland og Frankrig. Derefter har de sammenholdt fundene med forsøgspersonernes indtag af 20 forskellige slags medicin.

Forsøgspersonerne var enten raske, eller havde fået stillet en diagnose med en folkesygdom som for eksempel åreforkalkning i hjertet, type 2-diabetes eller fedme.

Oluf Borbye Pedersen fortæller, at forskere førhen har kigget på effekten af forskellige former for medicin på tarmmikrobiomet, men at det nye studie præsenterer en ny matematisk model, som gør det muligt at adskille mikrobiomændringer, der associerer med kroniske sygdomme, fra mikrobiomændringer, der er forbundet med indtag af mange forskellige slags medicin.

Det har ikke tidligere været muligt at gøre systematisk.

»Mange patienter med for eksempel hjertesvigt eller hjertekramper har også diabetes, er overvægtige eller har andre komorbiditeter. Det betyder, at de ofte behandles kraftigt med fem til ti forskellige slags lægemidler, der påvirker tarmmikrobiomet. Det nye i dette studie er, at vi kan skelne mellem, hvilke ændringer i tarmmikrobiomet der er koblet til sygdom, og hvad der er associeret med enkeltstående lægemidler eller kombinationer af lægemidler. Det sætter rammen om et helt nyt paradigme inden for undersøgelser af alle mulige kroniske sygdomme, hvor folk bliver behandlet med flere forskellige lægemidler med mulig effekt på tarmmikrobiomet og dermed på helbredet,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Nogle lægemiddelkombinationer er koblet til helbredsfremmende tarmbakterier

I studiet har forskerne undersøgt effekten af ikke bare 20 forskellige lægemidler, men også kombinationen af forskellige ofte benyttede lægemidler.

Bakteriesamfundet er ligesom menneskesamfundet. Det gælder om at have så stor diversitet som muligt

Oluf Borbye Pedersen, profesor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, KU

Det drejer sig blandt andet om kombinationen af vanddrivende medicin, blodtrykssænkende medicin og statiner, der samlet ser ud til at øge forekomsten af bakterier af slægten Roseburia.

Roseburia er i en helbredsmæssig sammenhæng interessant, fordi bakterien er i stand til at omdanne madens plantefibre til smørsyre, der er kendt for at have en positiv effekt på helbredet. Blandt andet er smørsyre antiinflammatorisk, og så har det også en gavnlig effekt på epigenomet.

»Smørsyre er en kronjuvel blandt metabolitterne, fordi den kommer med så mange gavnlige effekter på vores helbred. Derfor er det spændende, at vi kan se, at ved at kombinere forskellige ofte benyttede lægemidler får vi ikke bare en additiv effekt på forekomsten af Roseburia i tarmene, men en synergistisk effekt, der må antages at øge mængden af tilgængelig smørsyre,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Hjertemagnyl synes at øge mængden af sundhedsfremmende tarmbakterier

Et andet opsigtsvækkende fund i det nye studie er, at indtag af hjertemagnyl helt uventet er koblet til en nedsat koncentration af gammabutyrobetain i blodet.

Gammabutyrobetain er en metabolit, som naturligt forekommende tarmbakterier danner i større mængder, når vi spiser kød fra firbenede dyr. Metabolitten er samtidig associeret med øget risiko for åreforkalkning hos både dyr og mennesker.

»Sammenkoblingen af hjertemagnyl og nedsat koncentration af gammabutyrobetain er yderst interessant. Det bør undersøges nærmere i kliniske studier for at se, om hjertemagnyl reelt kan reducere åreforkalkning ud over dets kendte effekt til at hindre blodplader i at klumpe sammen,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Antibiotika slår mikrobiomet ud af kurs

Alt er dog ikke fryd og gammen, når det kommer til lægemidlers effekt på tarmmikrobiomet og derigennem vores helbred.

De pågældende bakterier gør meget godt, så længe de er i mundhulen, hvor de hører hjemme

Oluf Borbye Pedersen, profesor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, KU

Ikke overraskende har gentagne antibiotikakure en negativ effekt på sammensætningen af tarmbakterier, og det er alt andet lige ikke sundt.

Oluf Borbye Pedersen forklarer, at helt generelt er et righoldigt og mangfoldigt tarmmikrobiom forbundet med et sundt helbred, mens et fattigt og smalt mikrobiom ofte ses ved en række forskellige folkesygdomme.

»Bakteriesamfundet er ligesom menneskesamfundet. Det gælder om at have så stor diversitet som muligt, så der i samfundet findes kompetencer til at klare alle tænkelige udfordringer. Den diversitet ødelægger hyppige behandlinger med antibiotika,« siger han.

Protonpumpehæmmere øger måske risikoen for tyktarmskræft

Endelig er der i studiet også den interessante iagttagelse, at protonpumpehæmmere er associeret med øget forekomst af mundhulebakterier i tarmen.

Protonpumpehæmmere, der benyttes til behandling af blandt andet halsbrand eller sure opstød, var førhen receptpligtige, men kan i dag købes som håndkøbsmedicin.

Det er måske i virkeligheden en dårlig idé, idet forekomsten af mundhulebakterier i tarmen er associeret med øget risiko for udvikling af nogle former for tyktarmskræft.

»De pågældende bakterier gør meget godt, så længe de er i mundhulen, hvor de hører hjemme. Normalt bliver disse bakterier slået ihjel i mavesyren, men tager man protonpumpehæmmere, sker det ikke, og så kan bakterierne kolonisere tyktarmen, hvor de absolut ikke hører til. Vores observation bør kalde på en landsdækkende registerundersøgelse, der skal kortlægge, om det at tage protonpumpehæmmere er associeret med øget risiko for at udvikle tyktarmskræft,« siger Oluf Borbye Pedersen.