Entreprenøren i maven skubbede lægen til side

På et bord i en blå skål fyldt med vand ligger noget, der ser helt ukendt og fremmed ud. Overfladen er næsten gennemsigtig og dækket af små tentakler, og genstanden føles slimet, når man rører ved den. Til forveksling kunne det ligne en rekvisit til en film om det ydre rum eller en form for vandmand langvejs fra, der var skyllet på land i Danmark.

Det er dog hverken det ene eller det andet, men der er en god grund til, at det er umuligt at genkende den fremmede substans.

Genstanden i skålen er nemlig en prototype på en særlig tampon, der foruden at være mere diskret skal hjælpe stomipatienter imod gener som lugt, lækage af afføring og skader på huden, der kan opstå ved brug af stomiposen.

Det er læge Cecilie Ammitzbøll, der viser Dagens Medicin prototypen i mødelokalet hos startup-virksomheden Ampa Medical, som hun er medstifter af.

Hvor den er i våd tilstand ligner en filmrekvisit, føles stomi-tamponen i tør tilstand mere som filt og ligner et hyggeligt hobbyprojekt. Den er da også syet på den symaskine, der står i hjørnet af virksomhedens mødelokale.

Er den ikke lækker?

Cecilie Ammitzbøll viser prototypen frem med samme stolthed, som nybagte forældre viser deres baby. (Se foto nedenfor)

»Sådan her ser den ud, når den er fyldt med vand, som den også ville se ud, når det har suget afføring. Er den ikke lækker?«

Sammen med makkeren Marie Filipsson Parslov, der er sygeplejerske og cand.IT, har Cecilie Ammitzbøll udviklet prototypen, der om et års tid gerne skal indgå i det første større kliniske forsøg.

De to entreprenører mødte hinanden for fire år siden, da de blev en del af samme team på BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme (BMD), der hører under Aarhus Universitet og Københavns Universitet og er betalt af Novo Nordisk Fonden med frie midler.

Det 10-måneder lange forløb er målrettet blandt andet sundhedsprofessionelle, ingeniører og uddannede inden for business, IT og design.

Forløbet er fokuseret omkring behovsdrevet innovation, og målet er, at fellows i mindre grupper ender med at udvikle en prototype designet til at løse en udfordring, de har observeret i klinikken.

I nogle tilfælde fører dette til, at der udklækkes en startup-virksomhed med fokus på at udvikle et produkt fra en prototype og bringe det på markedet. Sådan et tilfælde er Ampa Medical.

Om BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme

Der bliver hvert år optaget i alt 16 fellows, otte i København og otte i Aarhus. De optagne fellows bliver sat sammen i mindre grupper og gennemgår et program i seks stadier:

Boot camp, hvor fellows får viden og træning i de værktøjer, de skal bruge til at samle observationer fra klinikken. Medarbejdere fra værtsafdelingerne introducerer relevant viden om teknologi, patientpleje og relevante undersøgelser inden for det kliniske område.

Klinisk fordybelse, hvor fellows observerer funktioner, aktiviteter og rutiner på den udvalgte værtsafdeling, der har inviteret dem indenfor. Formålet er at identificere problemer, som sundhedsprofessionelle eller patienter støder på. I processen kan der blive identificeret hundredvis af udækkede behov, der senere skal skæres ned til de to eller tre behov, der har det største potentiale.

Kreativitet, hvor fellows skal skabe og validere forskellige løsninger på behovene. Målet er at skabe så mange forskellige løsninger som muligt gennem forestilling, pretotype (et eksperiment designet til hurtigt at teste en løsning), brugerinvolvering og søgning efter tilgængelige teknologier. I denne fase kan der også sås frø til kommende samarbejder med klinikken.

Konceptudvikling, hvor hvert team skal udvikle og teste forskellige prototyper og tage de første skridt frem imod ‘proof of concept’.

Kommercielle færdigheder, hvor hvert team skal vælge, hvilket koncept de vil gå videre med og begynde på arbejde med prototypen. Hvert team skal også udvikle en forretningsmodel, researche muligheder for patent og designe en strategi for klinisk implementering.

Slutprodukt, hvor hvert team præsenterer én løsning på et dokumenteret, klinisk behov. Der skal indgå en prototype eller genstand samt en rapport med blandt andet beskrivelse af patentstrategi og forretningsmodel.

Selve forløbet bliver afsluttet med en præsentation åben for alle.

Efter forløbet er der flere teams, der i enten samme eller nye konstellationer er gået videre med produktet og har startet en virksomhed.

BioMedical Design udvikler sig hele tiden og har i sin anden bevillingsperiode fået et bredere fokus, så deltagerne kan udvikle løsninger, der ikke nødvendigvis kommercialiseres, men kan implementeres mere direkte i sundhedsvæsenet.

Fra behov til løsning

Selvom fellowshippet har meget fokus på at blive entreprenør, er der plads til en bred vifte af fellows, der har forskellige mål med forløbet.

Cecilie Ammitzbøll var drevet af at tilegne sig kompetencer, hun kunne tage med tilbage til sundhedsvæsenet for at bidrage til og forbedre hverdagen for både kolleger og patienter. Det gik ikke helt efter planen, men det vender vi tilbage til.

»Fellowshippet var mere målrettet gode idéer, der kunne kommercialiseres, så man kunne springe ud som entreprenør, og det var egentlig slet ikke det, jeg drømte om. Jeg ville gerne ændre min egen fremtid inden for lægefaget, hvor jeg synes, der manglede plads til en som mig.«

Så fra begyndelsen af fellowshippet tænkte Cecilie Ammitzbøll mange tanker om, hvordan hun passede ind. Både som læge, der ikke havde en entreprenør i maven, og som selvudnævnt autonom, der har det svært med at følge en rigid plan og arbejde i grupper.

»Jeg havde klart nogle fordomme om, at opbygningen på fellowshippet var sådan lidt smart med en masse modeller med sjove navne, men den måde at udvikle idéer på viste sig at være virkeligt god.«

Behovsdrevet innovation

Efter opstarten blev Cecilie Ammitzbølls gruppe tildelt en mavetarmkirurgisk afdeling som værtsafdeling, hvor de skulle følge personale og patienter i hverdagen for at afdække de udækkede behov. Fokuspunktet for BMD er netop behovsdrevet innovation med basis i klinikken.

»Vi fire i gruppen endte med at identificere over 300 behov, som vi kunne arbejde videre med i forhold til at udvikle en løsning. Det var virkelig fedt at opleve.«

På fellowshippet bliver grupperne bevidst sammensat med forskellige fagligheder, og der er lagt op til samarbejde og idéudvikling, der udnytter de indbyrdes kompetencer og bygger videre på hinandens idéer.

Udover sygeplejersken Marie Filipsson Parslov bestod gruppen af en biokemiker og en elektroingeniør, og sammen skulle de blive enige om, hvilke fire idéer de skulle gå videre med, inden det i slutfasen skulle skæres ned til én idé.

»Vi måtte ikke tænke i endelige løsninger før til allersidst, og det var virkelig svært. Først skulle vi validere idéerne på andre sygehuse og se, om der var et marked. Er der andre på markedet? Hvor stort er det? Hvordan ser forretningsmodellen ud, og hvem skal man sælge varen til?« siger Cecilie Ammitzbøll.

Kan alting selv

Selvom hun altså ikke gik efter at skabe sin egen virksomhed, var BMD med til at give hende alle de kompetencer, der skulle til.

Men selv lægger Cecilie Ammitzbøll vægt på noget helt andet, som det vigtigste hun har fået med sig.

»Jeg er blevet bekræftet i, at man kan lære sig selv nærmest alting. Vi lærte jo, at vi selv skulle finde løsningerne og ringede rundt til alle mulige eksperter, når vi havde brug for viden. Før har jeg måske tvivlet på, om jeg turde eller kunne et eller andet, men nu gør jeg det ofte bare. Det kan være en ulempe, at jeg bliver så stædig omkring, at det kan vi gøre bedre selv, for vi har jo ikke tiden til det.«

Cecilie Ammitzbøll griner afvæbnende af sig selv. Selvtilliden er et tveægget sværd.

»Men det var også en aha-oplevelse, hvor vigtigt det kommercielle er. Det er ikke nok med en god idé, der skal være et behov og et forretningsgrundlag.«

I slutningen af forløbet blev gruppen delt i to, og lægen og sygeplejersken endte med at fokusere på et meget patientnært behov. Efter forløbet var slut blev de enige om at søge fondsmidler for at se, om de kunne komme videre med idéen.

Fandt rette hylde, men …

Da Cecilie Ammitzbøll var færdig med fellowshippet i sommeren 2020, var det altså slet ikke planen, at hun skulle skifte hverdagen som læge ud med hverdagen som grundlægger af en startup. Hun skulle tilbage til hospitalet, blive speciallæge og bruge noget af alt det innovation og entrepreneurship, hun havde fået med i bagagen, ude i klinikken.

»Jeg skulle tilbage i hoveduddannelse og ændre nogle ting ude i klinikken. Jeg synes, at der skal være plads til at stikke lidt af og gå med en idé, hvis noget ikke fungerer optimalt. Det er jo ofte dem, som står med problemet, der er de bedste til at løse det. Det ville jeg gerne være med til at sætte fokus på,« siger Cecilie Ammitzbøll.

Det oplagte valg havde været at fortsætte i neurologien, som hun kom fra. Men efter nogle år i neurologien og flere års forskning i Multipel Sclerose i stillinger som ph.d.-studerende og postdoc, indså Cecilie Ammitzbøll, at hun ikke havde lyst til at deltage i det store produktionsapparat i hverdagen på en hospitalsafdeling. Så selvom forskningen var spændende, havde hun i stedet rettet sit blik mod patologi.

Jeg tror, mange læger ville kunne udvikle kreative løsninger på de udfordringer de møder, hvis de fik mulighed for at arbejde med det

Cecilie Ammitzbøll, chief technology officer, Ampa Medical

På den måde havde hun allerede forladt den slagne vej, da hun tilfældigvis så et opslag om BioMedical Design.

»Det, synes jeg bare, lød super spændende, selvom det også var lidt angstprovokerende, fordi fellowshippet var lidt kommercielt farvet, og det kan jo godt virke lidt fy-fy som læge. Men det med at tænke ud af boksen, være kreativ og bruge sine faglige kompetencer til at løse udækkede behov i klinikken pirrede mig helt vildt,« siger Cecilie Ammitzbøll.

Hun søgte og kom ind på den første årgang af BMD-fellows.

Efter forløbet tog hun en introstilling på Patologisk Afdeling på Rigshospitalet, hvor hun var så heldig at få en chef, der gerne ville udnytte nogle af de kompetencer, hun havde med fra fellowshippet.

Men lige som det faldt på plads med en hoveduddannelsesstilling i patologi, så fik hun og makkeren finansiering til det koncept, de havde udviklet.

Og Cecilie Ammitzbøll var ikke i tvivl om, hvilken vej hun skulle gå.

Det egoistiske valg

Selvom Cecilie Ammitzbøll valgte entreprenørvejen, så strittede lægesjælen alligevel lidt imod.

»Det var en kæmpe beslutning at sige nej til hoveduddannelsesstillingen og springe ind i den her startup. Identitetsmæssigt tænkte jeg en del over, at jeg nu ikke er en udøvende læge længere, men så prøver jeg at sige til mig selv, at nu hjælper jeg en masse patienter på en anden måde,« siger hun og fortsætter:

»Patologisk Afdeling var superfedt, men det var bare så vildt at lande funding til vores idé, at jeg egentlig ikke var i tvivl om, at selvfølgelig skulle jeg det.«

Også selvom det at tage skridtet væk fra patienterne føles lidt naturstridigt.

»Det føles som en mere egoistisk rejse, og det giver en lille nagende følelse, der måske bunder i at komme fra en lægekultur, hvor man virkelig løfter i flok,« reflekterer Cecilie Ammitzbøll.

Selvom det stadig er det sundhedsfaglige, der er i centrum for produktet og de slutbrugere, produktet gerne skal nå ud til, så kan det filantropiske ikke stå alene, når man pludselig driver en virksomhed, har funding bag sig og ansatte på et kontor.

»Vores vision er, at vi gerne vil have produktet til at hjælpe så mange mennesker som muligt. Det er den ideologiske tankegang. Men der er ingen tvivl om, at vi også gerne vil have det til at blive en god forretning. En stor forretning – det er den drøm, vi lever.«

Som læge vil Cecilie Ammitzbøll altid kunne komme i job, men det er et sikkerhedsnet, hun ikke længere tænker så meget over.

»Jeg er så investeret i Ampa, at jeg ville være virkelig ærgerlig over at skulle forlade det,« siger hun.

Og indtil videre har der ikke været brug for plan B. Ampa Medical fik først fire mio. kr. og et år senere 10 mio. kr. af startup-fonden BioInnovation Institute, og for kort tid siden blev de midler spædet op med 4,8 mio. kr. fra Innovationsfonden. Det giver dem i alt halvandet år endnu til at få produktet sat i produktion og finde en investor.

Ingen høje hæle og satinskjorter

På kontoret på Vesterbro tager Cecilie Ammitzbøll imod iklædt en t-shirt, der bortset fra det diskrete logo til forveksling ligner det tøj, man kan hente på uniformdepotet på danske hospitaler. Det er slet ikke noget tilfælde.

»Jeg er bare slet ikke businesstypen med satinskjorte og høj make-up, men jeg klæder mig også efter sammenhængen, og jeg bilder mig ind, at det er en god ting at være lidt mere low key, når vi for eksempel snakker med kollegaer på sygehuset.«

Hun griner lidt ved tanken om at skulle komme anstigende med højt hår. Det har vist aldrig rigtig været med i overvejelserne, så meget kliniker er hun trods alt stadig i maven.

»Jeg kan godt lide at pakke det kommercielle look med de pæne skjorter og de høje sko væk, når vi går ind på hospitalet. Der er vi jo sundhedsfaglige ligesom dem, vi skal snakke med, ikke?« siger Cecilie Ammitzbøll.

Måske er hun lidt farvet af sin tid på Sclerosecentret, hvor der jævnligt kom repræsentanter fra industrien i forbindelse med kliniske forsøg. Lyden af høje stilletter kunne høres på lang afstand, når de kom for at invitere på frokost.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det er en kæmpe fordel, at Marie og jeg er klinikere. Folk vil gerne tale med os og en del af de læger, vi har mødt, synes faktisk, at det er cool, at vi laver denne her forretning,« siger Cecilie Ammitzbøll.

Gennem brugerstudier og samtaler med patienter og sygeplejersker om undersøgelser, spørgeskemaer og fokusgrupper, bruger begge stiftere også deres kliniske baggrund til deres fordel.

Brug for at løfte innovation

På Patologisk Afdeling mødte Cecilie Ammitzbøll en leder, der synes innovationserfaringen var spændende og gerne ville udnytte og give plads til de kompetencer. Men overordnet synes hun, at der er for lidt fokus på innovation i sundhedsvæsenet. En ændring af kulturen og fokus på innovation er heldigvis på vej.

»Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at systemet blev sådan indrettet, at læger kunne trække tid ud til innovation på samme måde, som vi kan med forskning,« siger Cecilie Ammitzbøll.

Som tidligere forsker ved hun præcis, hvilken fordel det kan være at bruge sin viden i nye sammenhænge og nu hvor hun er blevet en lægefaglig Georg Gearløs, ville hun ønske, at mange flere havde samme mulighed. Det kræver en kulturændring.

»Forskning er anerkendt og nærmest en nødvendighed i nogle specialer for overhovedet at få en hoveduddannelsesstilling, og jeg vil bare ønske, at der også bliver et rum til innovation.

At det bliver velanset at trække tid ud til at forfølge en idé eller udvikle en løsning, der mangler i klinikken. Jeg tror, mange læger ville kunne udvikle kreative løsninger på de udfordringer de møder, hvis de fik mulighed for at arbejde med det.«

Hun ved godt, at der er udfordringer omkring rettigheder og ejerskab, der skal løses og særligt, hvis idéerne skal kommercialiseres.

Men med et fokus på offentlig-private partnerskaber, er det løsninger, der alligevel skal findes. Og Cecilie Ammitzbøll synes, der er brug for at få ændret synet på innovation.

»Der er helt sikkert brug for et løft, så det bliver ligeværdigt, og vi får ændret synet på innovation. Men jeg ved godt, at det også er svært, fordi man som læge er opfostret med at skulle være unbiased, og at der aldrig må være tvivl om, om man har interesser på spil i forhold til behandlingen af patienten.

Stomi-tamponen

Stomitamponen svulmer op, når den har suget væske og fylder dermed tarmen ud. Foto: Britt Lindemann

Tamponen er særligt målrettet patienter, der har fået fjernet tyndtarmen, og har en tyndtarmsstomi. Under observationerne på værtsafdelingen blev det klart, at den nuværende løsning kan give mange problemer for patienter, fordi afføringen er ret flydende, og der er højere risiko for lækager, der lugter og æder huden, fordi den er meget enzymholdig. Op imod 80 pct. har hudkomplikationer omkring stomien.

Tyndtarmsstomier sker ofte som følge af inflammatorisk tarmsygdom og rammer et yngre patientsegment. Derfor har de også haft fokus på at udvikle et produkt, der bedre kan fungere i et aktivt liv.

Selve tamponen, der i sin nuværende form er blevet finpudset og er prototype nummer 100+, er lavet af cellulose, der kan suge væske til sig, så der ikke opstår lækager og selve udformningen fylder mindre uden på kroppen. Tamponen kan bruges i op til seks timer, før den skal skiftes (hvor en ‘almindelig’ stomipose skiftes en gang om dagen) og er spiralformet, så den nemmere kan komme ud af det forholdsvis lille hul.

Ampa håber at kunne starte et større klinisk forsøg om ca. 1 år og at være registreret med FDA-godkendelse og CE-mærkning (CE-mærkningen beviser, at et produkt er blevet vurderet af producenten til at opfylde EU’s krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse, kilde: https://europa.eu/.) om cirka 2 år. Sideløbende arbejder firmaets ingeniør med at udvikle de maskiner, der skal producere det endelige produkt.

Derefter venter den endelige lancering.