Antibiotika øger risikoen for kroniske tarmsygdomme – særligt efter 40-årsalderen

Antibiotika slår ikke bare infektioner ned. De antimikrobielle lægemidler slår også sammensætningen af tarmbakterier ud af balance, og det kan lede til udvikling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme som Crohn’s sygdom og ulcerøs colit.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, hvor forskere har undersøgt, hvordan brugen af antibiotika og risikoen for udvikling af inflammatorisk tarmsygdom hænger sammen.

Resultatet af studiet peger på, at brug af antibiotika øger risikoen markant for udvikling af inflammatorisk tarmsygdom – jo mere antibiotika, des større risiko – og at sammenhængen er stærkest blandt personer over 40 år.

Resultatet af studiet er endnu en fortælling om den store betydning, som sammensætningen af tarmbakterier har for et godt helbred.

»Vi forsøger for tiden at lægge et puslespil for at finde årsagerne til udvikling af inflammatoriske tarmsygdomme og dermed også den optimale behandling til personer med disse sygdomme. Jo bedre vi forstår biologien, des bedre kan vi målrette behandlingerne,« siger en af forskerne bag studiet, professor dr.med. Tine Jess.

Hun er leder af det nationale grundforskningscenter i inflammatoriske tarmsygdomme PREDICT ved Aalborg Universitet og overlæge ved Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme ved Aalborg Universitetshospital.

Det er utroligt, at vi har at gøre med nogle sygdomme, som titusindvis af danskere lider af, og som millioner af mennesker lider af på verdensplan, men at vi stadig ikke forstår sygdommene til fuldeTine Jess, professor dr.med.

»Vores resultat er endnu et tegn på, at tarmbakteriesammensætningen spiller en central rolle i udvikling af kronisk tarmsygdom,« siger hun.

Forskningen er offentliggjort i Gut.

50.000 danskere er ramt

Inflammatoriske tarmsygdomme er kendetegnet ved kronisk inflammation af tarmene, hvilket leder til blandt andet blødning, smerter og diarré.

Der findes i dag ikke gode behandlinger til at komme af med sygdommene, som omkring 50.000 danskere lider af.

Ofte er personer med sygdommene i behandling med stærk medicin, og tit skal de opereres for at få fjernet et stykke af tarmen. Sygdommene kan påvirke både arbejdsevne, fertilitet og livskvalitet.

Studier har allerede vist, at hyppig brug af antibiotika i barndommen, hvor tarmbakteriesammensætningen dannes, kan have betydning for risikoen for udvikling af inflammatoriske tarmsygdomme. Derudover spiller genetikken formentlig også ind.

‘Utroligt vi stadig ikke forstår sygdommene’

Forskere kan dog endnu ikke sætte fingeren på den præcise årsag til, at nogle personer udvikler inflammatorisk tarmsygdom, mens andre ikke gør.

»Det er utroligt, at vi har at gøre med nogle sygdomme, som titusindvis af danskere lider af, og som millioner af mennesker lider af på verdensplan, men at vi stadig ikke forstår sygdommene til fulde eller er helt klare på, hvordan vi skal behandle dem,« siger Tine Jess.

I studiet har forskerne gennemgået de danske registre og sammenlignet forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom med brugen af antibiotika.

Over 6 millioner danskere med

Forskerne har til formålet fundet diagnosekoder for inflammatorisk tarmsygdom i Landspatientregisteret og sammenholdt det med indløsning af recepter på antibiotika op til fem år før diagnosetidspunktet.

Forbruget af antibiotika blev identificeret i Lægemiddelstatistikregisteret.

Forskerne kiggede udelukkende på alle danskere over 10 år og inddelte befolkningen i aldersgrupperne 10 til 40 år, 40 til 60 år og over 60 år.

Data er fra perioden fra 1995 til 2018, hvor forskerne identificerede 52.898 nye tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom blandt 6.104.245 danskere i aldersgrupperne.

»Vi har kigget på forbruget af antibiotika op til fem år før en diagnose med inflammatorisk tarmsygdom, idet den umiddelbare tid inden diagnose, hvilket vil sige de sidste et til to år, kan reflektere behandling af begyndende symptomer på endnu ikke diagnosticeret sygdom,« siger Tine Jess.

50 pct. forøget risiko for sygdom

Resultatet af studiet viser soleklart, at brug af antibiotika er forbundet med øget risiko for udvikling af inflammatorisk tarmsygdom.

På tværs af alle aldersgrupperne var brug af antibiotika forbundet med omkring 50 pct. forøget risiko for udvikling af inflammatorisk tarmsygdom. Risikoen var størst blandt de 40-60-årige og lavest blandt personer under 40 år.

Derudover fandt forskerne, at højere forbrug af antibiotika ledte til højere risiko i en dosis-respons-sammenhæng.

»50 pct. forøget risiko er et relativt højt tal, fordi vi taler om, at så mange mennesker lider af sygdommene. Derfor er det en risikoforøgelse, som er værd at notere sig. Derudover skal man huske på, at vi i Danmark er ret konservative i forhold til brugen af antibiotika, så i andre lande vil det slå endnu hårdere igennem,« siger Tine Jess.

Gælder alle former for antibiotika

Ifølge Tine Jess peger studiet – på trods af at det kun er en associationsstudie og som sådan ikke har undersøgt årsagssammenhængen – ret klart på, at brug af antibiotika sætter tarmbakteriesammensætningen under pres, og hvis først den sammensætningen skrider, kommer de inflammatoriske sygdomme snigende.

»Det er nok ret lige til. Der er en naturlig balance i tarmbakteriesammensætningen, som har betydning for vores tarmhelbred og generelle helbred, og hvis man først forstyrrer denne sammensætning i en uheldig retning, kan det have uoprettelige helbredsmæssige konsekvenser,« siger Tine Jess.

Derfor er hendes budskab også, at der skal mere forskning i, hvordan tarmbakterier beskytter mod blandt andet inflammatoriske tarmsygdomme, og hvordan man kan rette op på tarmbakteriesammensætningen, hvis den er blevet slået ud af kurs af en antibiotikabehandling.

»I vores undersøgelse prøvede vi at kigge på effekten af de forskellige klasser af antibiotika på risikoen for at udvikle inflammatoriske tarmsygdomme for at se, om nogle former for antibiotika udgjorde en særlig risiko. Men vi kunne se, at det gjaldt alle former for antibiotika, så det hjælper ikke at holde sig fra specifikke typer. I stedet skal vi være påpasselige med vores antibiotikaforbrug, hvilket er en generel anbefaling, og vi skal undersøge, hvordan man bedst genopretter eller beskytter tarmbakteriesammensætningen mod de skadelige effekter af en antibiotikakur, der kan føre til udvikling af nye sygdomme,« siger Tine Jess.