Forskning
To svenske forskere til Steno Diabetes Center Copenhagen
Udgivet:
Kommentarer (0)
Mikael Rydén (t.v.) og Niklas Mejhert (t.h.) tilknyttes Steno Diabetes Center Copenhagen.
Steno Diabetes Center Copenhagen henter to eksperter inden for fedtvævsforskning.
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) styrker sin forskning med, hvad de selv kalder for to af Europas mest anerkendte specialister inden for fedtvævsforskning. Det skriver (SDCC) i en pressemeddelelse.
De to forskere Mikael Rydén og Niklas Mejhert tilknyttes Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning og vil fremover dele deres tid mellem SDCC og Karolinska Institutet i Sverige.
Mikael Rydén er professor i klinisk og eksperimentel fedtvævsforskning og er medlem af Nobelforsamlingen. Han tilknyttes sammen med sin videnskabelige kollega Niklas Mejhert, der er molekylærbiolog og docent.
»Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til to europæiske topnavne, Rydén og Mejhert, som vil styrke Stenos forskningsportefølje inden for området og samtidig bidrage til at styrke det skandinaviske samarbejde på tværs af vores institutioner,« siger Magnus T. Jensen, der er direktør på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Mikeal Rydén og Niklas Mejhert håber, at den nye ansættelse af dem kan blive begyndelsen på et stærkt samarbejde mellem SDCC og Karolinske Instituttet.
»Vi håber at styrke den translationelle forskning og bidrage til et præcisionsmedicinsk perspektiv på behandlingen af diabetes, som er en af vores mest almindelige folkesygdomme,« siger Mikael Rydén og Niklas Mejhert i en fælles udtalelse.
Blå bog
Mikael Rydén
Professor i klinisk og eksperimentel fedtvævsforskning og leder af Afdeling for Endokrinologi og Center for Klinisk Metabolisk Forskning i Diabetes, Karolinska Insitutet
Medlem af Nobels Forsamlingen, som vælger modtageren af Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin (2021-)
Æressekretær og bestyrelsesmedlem i den europæiske diabetesforening, EASD (2018-2022)
Niklas Mejhert
Docent i molekylærbiologi og forskningsgruppeleder, Karolinska Insitutet
Postdoc ved Harvard T. H. Chan School of Public Health (2014-2019)
Ph.d. ved Karolinska Insitutet (2013)
Kilde: Steno Diabetes Center Copenhagen
Del artiklen: