Forskning
Sundhedsstyrelsen fastslår COVID-19-vaccines effekt hos personer med nedsat immunforsvar
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Det er vores klare vurdering, at de fleste personer med nedsat immunforsvar vil være godt beskyttet mod et alvorligt forløb med COVID-19, når de er færdigvaccineret. Derfor anbefaler vi også, at personer med nedsat immunforsvar efter vaccination følger styrelsens generelle anbefalinger for vaccinerede personer,« siger enhedschef Bolette Søborg i en pressemeddelelse.
Det vil være et fåtal af personer med nedsat immunforsvar, der ikke vil have effekt af en COVID-19-vaccine, meddeler Sundhedsstyrelsen, der anbefaler, at alle lader sig vaccinere mod COVID-19. Udmeldingen kommer i kølvandet på debat om forskning fra OUH.
Langt de fleste personer med nedsat immunforsvar vil være beskyttet mod et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, når de er færdigvaccinerede. Det samme gælder for personer i behandling for kræft.
Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Sammen med en ekspertgruppe har Sundhedsstyrelsen set på effekten af vaccinen mod COVID-19 for personer med nedsat immunforsvar. Det er Sundhedsstyrelsen anbefaling, at alle lader sig vaccinere mod COVID-19, fordi enhver grad af beskyttelse mod sygdommen er ønskværdig.
Læs også:
OUH-læger vil undersøge kræftpatienters immunrespons på COVID-19-vaccine
Formand for DSKO: Forskning fra OUH har gjort mange kræftpatienter unødigt bekymrede
»Det er vores klare vurdering, at de fleste personer med nedsat immunforsvar vil være godt beskyttet mod et alvorligt forløb med COVID-19, når de er færdigvaccineret. Derfor anbefaler vi også, at personer med nedsat immunforsvar efter vaccination følger styrelsens generelle anbefalinger for vaccinerede personer,« siger enhedschef Bolette Søborg i en pressemeddelelse.
Sundhedsstyrelsen fastslår, at der kan være en nedsat eller manglende effekt af COVID-19-vaccinen for nogle få personer med svært nedsat immunforsvar. Det kan eksempelvis gælde personer, der har fået en transplantation, personer med nogle former for blodsygdomme, samt enkelte personer med primære immundefekter, som er sjældne sygdomme i immunforsvaret.
Debat om OUH-forskning
Et forskningsprojekt på onkologisk og hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital kiggede netop på, hvordan kræftpatienter responderer på en COVID-19-vaccination.
»Ud fra de foreløbige data ser det ud, som om, at en fjerdedel ikke responderer på COVID-19-vaccinen. Størstedelen har været patienter med blodkræft, men det gælder også patienter inden for flere solide kræftformer,« lød det fra Henrik Ditzel, professor og overlæge på Onkologisk Afdeling R og forskningsansvarlig for projektet.
På daværende tidspunkt havde forskerne færdiganalyseret prøver på 10 pct. af de ca. 500 kræftpatienter, som havde takket ja til at deltage i forskningsprojektet.
Lotte Engell-Nørregård, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, oplevede, at rigtig mange kræftpatienter efterfølgende blev bekymrede for vaccinens effekt. Derfor ville hun efter samråd med andre ledende overlæger trække flere nuancer ind i diskussionen om COVID-19-vacciners effekt hos kræftpatienter.
»Der, hvor forvirringen opstår, er i mødet med offentligheden, og når patienter holder den foreløbige viden og de mange nyheder op mod sig selv. For det kan man ikke. Særligt ikke når studiet, som i det her tilfælde fra OUH, foreløbigt omhandler så få patienter inden for et område, der ikke er særlig belyst. Her har vi som læger pligt til at fordøje og fortolke de data, vi sender ud, for ikke at skabe en unødig frygt i befolkningen,« sagde Lotte Engell-Nørregård i den forbindelse.
Men Henrik Ditzel sagde efterfølgende, at han mente, det ville være forkert ikke at gøre patienter opmærksom på den potentielle risiko.
»Grunden til, at vi gik ud med den her pressemeddelelse så tidligt i forløbet, var, at vi følte en forpligtelse over for de patienter, som deltog i forskningsprojektet. De havde krav på at høre om resultaterne, og fordi vi skrev til dem, var det også nødvendigt at sende en pressemeddelelse ud til resten af befolkningen,« sagde Henrik Ditzel.
Ikke nødvendigt med antistoftest
I forskningsprojektet på OUH bliver Patienternes immunrespons undersøgt løbende dels ved en antistoftest og dels ved en T-celletest, som foretages første gang godt en måned efter færdigvaccination.
Mange kræftpatienter har ifølge Lotte Engell-Nørregård været af den overbevisning, at de skal have lavet en antistoftest. Dette giver efter hendes syn ikke mening, fordi der endnu ikke er nok viden om, hvad immunresponset betyder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke rutinemæssige målinger af antistoffer i blodet efter vaccination mod COVID-19. Antistoftest måler nemlig ikke hele immunforsvarets reaktion på vaccinen, og derfor er manglende antistoffer ikke ensbetydende med, at der er nedsat eller manglende effekt af vaccinen.
Del artiklen: