Studie: Data for selvskade og selvmordsforsøg er ikke gode nok

Psykiatrien i Region Syddanmark kan i et nyt studie vise, at data for selvskade og selvmordsforsøg, der er tilgængelig, er mangelfuld. Det kan få konsekvenser for behandlingen. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Når en patient kommer ind på en skadestue efter et selvmordsforsøg, bliver oplysninger om selvmordsforsøget ikke registreret korrekt, for somatiske skadestuer har mere fokus på sygdom og ulykke, mens psykiatriske skadestuer er opmærksomme på patientens symptomer.

»De koder, der anvendes til at notere selvskade eller selvmordsforsøg i journalerne i psykiatrien er ret komplekse og baseres på ekstra tilføjelser, så i mangel på tid eller personale vil det ikke kunne forventes at blive registreret,« siger Sarah Grube Jakobsen, der er ph.d.-studerende ved psykiatrien i Region Syddanmark og hovedforfatter på det nye studie.

Studiet kommer i kølvandet af en ny national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, hvor et af fokusområderne bl.a. er forbedring af datagrundlaget.

»Når vi som forskere går ind og laver dataudtræk og danner os et overblik over patienternes risikoprofiler i et forebyggelsesøjemed, kan det være meget afgørende, om det vi kigger på er vanemæssig selvskade eller et enkeltstående selvmordsforsøg,« siger Sarah Grube Jakobsen og fortsætter:

»Først og fremmest er det derfor vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed på problemet – det er forudsætningen for at der kan ske forbedringer, som kommer selvmordstruede til hjælp.«

I studiet bliver 20 fagpersoner interviewet. De blev alle spurgt om mulige forbedringstiltag, hvilket er blevet til otte forslag.

Studiet er udgivet i BMC Primary Care. Du kan læse hele studiet her.

Otte konkrete forslag skal forbedre registreringspraksis af selvmordsforsøg

Forslagene er baseret på interviews med fagpersoner

• Sikre synlige og enkle instruktioner til relevante sundhedspersoner

• Sikring af lægesekretærer til at udføre kvalitetssikring af kodningsdata på især psykiatriske skadestuer

• Formidling af metoder, hvor personalet kan dobbelttjekke, om relevante diagnoser er blevet anvendt

• Afprøvning af alternativer for patientindtjekning med anonym registrering af kontaktårsag samt fjernelse af overflødige glasskærme mellem sekretærer og patienter for at forbedre kommunikationen

• Tilfældige kontroller af, hvordan kontakter er registreret, baseret på en liste over variable til evaluering, der kan fremhæve kodningsrelevans

• Forbedring af dataflow mellem somatisk og psykiatrisk skadestue ved at have et struktureret samarbejde på både individuelt patientniveau og overordnet organisationsniveau. (For højere politiske niveauer)

• Diskussion af simplere kodningsfunktioner, der kan bruges på tværs af sektorer og af flere sundhedsprofessionelle. For at undgå overrapportering af den samme hændelse, bør koder automatisk afbrydes for hver ny kontakt

• Overvejelse af økonomiske incitamenter til korrekt kodning af selvskadehændelser og selvmordsforsøg.

Kilde: Center for Selvmordsforskning, Jakobsen et al., 2024.