Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Forskning

Stort dansk studie: Nej, rødvin er ikke bedre for blodtrykket end andre typer alkohol

Udgivet:
Kommentarer (0)

Nyt dansk studie påpeger at alt alkohol får blodtrykket til at stige, og rødvin er ikke en undtagelse.

Et stort dansk forskningsstudie slår fast, at alle former for alkohol får blodtrykket til at stige. Det gælder også rødvin, som mange ellers har set som bedre end andre typer alkohol, når det gælder blodtrykket. Læger, der håndterer forhøjet blodtryk hos deres patienter, skal nok i højere grad rådgive om alkoholindtag, siger forsker.


Alkohol får blodtrykket til at stige.

Så simpelt kan det siges, og det er også hovedkonklusionen i et stort dansk studie med data på flere end 100.000 danskere.

I studiet har forskere undersøgt, i hvilket omfang alkoholindtag påvirker blodtrykket, og om nogle former for alkohol er bedre end andre, når man udelukkende ser på blodtrykket.

Hvis nogen håbede på, at rødvin kunne tages ud af ligningen, skuffer det nye studie dog.

Rødvin er på linje med alle andre typer alkohol associeret til forhøjet blodtryk.

Det bør danskerne vide, og det bør deres læge fortælle dem, mener en af forskerne bag studiet.

»Blodtrykssygdom er et kæmpe sygdomsområde i hele verden, og WHO anser blodtrykssygdomme som værende den største dræber på globalt plan. Her er det interessant, at noget så banalt som indtag af alkohol kan være en knap at skrue på til at få blodtrykket ned. Det er budskabet til de læger, der tager sig af blodtryksbehandling hos deres patienter. De bør nok i højere grad rådgive vedrørende betydningen af alkoholindtag,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor og læge Gorm Boje Jensen fra Østerbroundersøgelsen, Arbejds-og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Forskningen er offentliggjort i American Journal of Medicine.

Flere end 100.000 danskere med i studie

I studiet har forskerne sammenholdt blodtryk og alkoholindtag i data fra 104.467 danskere i alderen 20 til 100 år.

Studiedeltagerne er en del af Herlev-Østerbroundersøgelsen, der havde til formål at etablere data til forskning i blandt andet helbred.

Studiedeltagerne svarede i forbindelse med undersøgelsen på forskellige spørgsmål, blandt andet i forhold til indtag af alkohol, og hvilken type alkohol de i så fald drak.

Forskerne havde fra fysiske undersøgelser også adgang til information om studiedeltagernes blodtryk.

Forskerne justerede data for blandt andet køn, alder og komorbiditeter.

Højt indtag af alkohol får blodtrykket til at stige

For det første viser studiet, hvad danskerne i undersøgelsen drak.

73,3 pct. drak mere end én type alkohol, 12,6 pct. drak kun rødvin, 4,5 pct. drak kun øl, 1,9 pct. drak kun hvidvin, og 1,0 pct. drak kun spiritus eller dessertvin.

Det betyder, at det ikke nytter noget at skifte fra for eksempel hvidvin til rødvin eller fra øl til rødvin med forhåbning om, at det ikke vil være lige så skadeligt for blodtrykket

Gorm Boje Hansen, forsker, Arbejds-og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital

Forskerne sammenlignede efterfølgende blodtrykket hos folk med lavt indtag af alkohol (én til to genstande om ugen) med blodtrykket hos personer med højt indtag af alkohol (mere end 35 genstande om ugen).

Gorm Boje Jensen fortæller, at en relativ stor del af studiedeltagerne drak mere end 35 genstande om ugen.

Resultatet af sammenligningen viste, at blodtrykket gennemsnitligt var 11 mmHg højere hos dem, der drak mere end 35 genstande om ugen, sammenlignet med dem, der drak mellem én og to genstande om ugen.

I hele træskolængder fandt forskerne, at én ekstra genstand om ugen var associeret til en stigning i det systoliske blodtryk på 0,15 til 0,17 mmHg og en stigning i det diastoliske blodtryk på mellem 0,08 og 0,15 mmHg.

Efter forskerne havde inddelt studiedeltagerne efter alder og køn, fandt de, at effekterne af at drikke alkohol var mere udtalte blandt kvinder og blandt personer under 60 år.

»Hovedresultatet i vores studie er, at alkohol påvirker blodtrykket i en uhensigtsmæssig retning. Når vi taler om en stigning på 11 mmHg, taler vi om en effekt i en størrelsesorden, som man også kan se ved medicinsk behandling af forhøjet blodtryk. Giver man patienter med forhøjet blodtryk blodtryksmedicin, er en sænkning på 11 mmHg omtrent det, som man kan opnå,« siger Gorm Boje Hansen.

Rødvin er ikke fredet

Anden del af studiet er kedelig læsning for dem, som måske håbede på, at blodtrykket ikke blev lige så påvirket ved indtag af rødvin, som ved indtag af de andre former for alkohol.

Den dårlige nyhed er, at det faktisk er fuldstændigt ligegyldigt, hvad man drikker af alkohol. Blodtrykket stiger lige meget hvad.

»Det betyder, at det ikke nytter noget at skifte fra for eksempel hvidvin til rødvin eller fra øl til rødvin med forhåbning om, at det ikke vil være lige så skadeligt for blodtrykket. Det hjælper kun at reducere alkoholforbruget,« siger Gorm Boje Hansen.

Han uddyber, at man også kan se positivt på resultatet af studiet, for det viser, at har man forhøjet blodtryk og et højt forbrug af alkohol, er det faktisk muligt at få blodtrykket ned ved at skære ned på antallet af genstande.

»Det er en samtale, som læger bør tage med deres patienter med forhøjet blodtryk. Der vil det være relevant at rådgive omkring alkoholindtag, og hvad det kan gøre for blodtrykket at reducere dette indtag,« siger Gorm Boje Hansen.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere