Protonpumpehæmmere associeret med forhøjet risiko for demens

I 2022 indløste over 600.000 danskere mindst én recept på protonpumpehæmmere, som benyttes til behandling af blandt andet mavesår og reflukssygdom, hvor man er generet af sure opstød.

Nu viser et nyt dansk studie, at det muligvis ikke er helt omkostningsfrit at være i behandling med protonpumpehæmmere.

Forskere fra Nationalt Videncenter for Demens og Aarhus Universitet har nemlig fundet en øget risiko for udvikling af demens blandt brugere af protonpumpehæmmere.

Det er meget interessante fund i et meget stort datasæt, men vi har for nuværende ingen klar forklaring på, hvad der er årsagen til disse sammenhænge

Nelsan Pourhadi, forsker, Nationalt Videnscenter for Demens

Resultatet af studiet får forskerne til at kalde på mere forskning inden for området, så den præcise sammenhæng mellem brug af protonpumpehæmmere og demens kan blive kortlagt.

»For det første er det vigtigt at sige, at hvis man er i behandling med protonpumpehæmmere, skal man ikke bare stoppe med at tage sin medicin. Det er vigtigt, at man først taler med sin læge, hvis man har spørgsmål til sin behandling. For det andet giver dette resultat anledning til mere forskning for at belyse blandt andet årsagen til associationen mellem protonpumpehæmmere og demens, og om associationen varierer blandt de forskellige former for demens,« fortæller Nelsan Pourhadi, læge og forsker ved Nationalt Videncenter for Demens.

Forskningen er offentliggjort i Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association.

Association identificeret før

Flere studier har tidligere indikeret en sammenhæng mellem brugen af protonpumpehæmmere og udvikling af demens.

For det første kan lægemiddeltypen krydse blod-hjerne-barrieren og dermed potentielt påvirke hjernen.

For det andet har et nyligt studie vist, at protonpumpehæmmere kan nedsætte produktionen af neurotransmitteren acetylkolin, der er særligt forbundet med demens, herunder Alzheimers sygdom.

Ydermere har studier i mus vist, at protonpumpehæmmere kan stimulere produktionen af beta-amyloid i hjernen, og netop beta-amyloid-ophobning i hjernen er et kardinaltræk ved Alzheimers sygdom.

Studier i mennesker har også fundet en sammenhæng mellem protonpumpehæmmere og demens, men her skal det retfærdigvis siges, at nogle undersøgelser har peget på en sammenhæng, mens andre studier ikke har kunnet finde en sammenhæng.

»Sammenhængen er dog aldrig undersøgt i danske registerdata, og vores registre er verdenskendte for at være meget pålidelige i en nationalt omspændende befolkningsgruppe fulgt i mange årtier. Derudover ønskede vi at undersøge betydningen af det tidspunkt, hvor man tager medicinen, for risikoen for udvikling af demens samt risikoen i henhold til alderen for demensdiagnose,« forklarer Nelsan Pourhadi.

To mio. danskere med i studie

I studiet har forskerne undersøgt forbruget af protonpumpehæmmere i perioden fra 1995 til 2018 hos personer født i årene fra 1925 til 1958.

De har også undersøgt for diagnoser for demens i perioden fra 2000 til 2018.

Data har forskerne hentet fra blandt andet Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistiskregisteret, ligesom de har indhentet data fra andre registre, herunder Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister og Uddannelsesregisteret.

Der skal være et lægevidenskabeligt grundlag for at behandle med protonpumpehæmmere, ligesom for alle lægemidler. Men dermed ikke sagt, at medicinen fører til demens. Det er noget, som vi skal undersøge nærmere

Nelsan Pourhadi, forsker, Nationalt Videnscenter for Demens

Forskerne har i studiet data fra lidt under to mio. danskere.

21,2 pct. af de personer, som udviklede demens, havde brugt protonpumpehæmmere, mens tallet var 18,3 pct. blandt de personer, der ikke udviklede demens.

Forskerne definerede brug af protonpumpehæmmere som indløsning af mindst to recepter på lægemidlet.

36 pct. forøget risiko for demens

Resultatet af datagennemgangen viser, at brugere af protonpumpehæmmere havde forøget risiko for i opfølgningsperioden at have udviklet demens.

Størst var risikoen faktisk for udvikling af demens i alderen 60 til 69 år, hvor brug af protonpumpehæmmere var associeret med 36 pct. forøget risiko for udvikling af sygdommen.

Forskerne fandt også, at risikoen helt generelt var stigende ved yngre alder for demenssygdom, og at der ikke var forøget risiko for udvikling af demenssygdom i alderen 90 år og opefter.

Forskerne fandt også øget risiko for udvikling af demens uafhængigt af tidspunktet for behandling med protonpumpehæmmere.

»Det er meget interessante fund i et meget stort datasæt, men vi har for nuværende ingen klar forklaring på, hvad der er årsagen til disse sammenhænge. Vi kan heller ikke udelukke, at andre faktorer, for eksempel livsstil, har haft indflydelse på studiets resultater,« siger Nelsan Pourhadi.

Mange tager protonpumpehæmmere

Nelsan Pourhadi mener, at resultatet af vigtigt, fordi det illustrerer en forhøjet forekomst af demens blandt brugerne af protonpumpehæmmere.

Han vil dog gerne se mere forskning på området, inden man kan slå fast, om der findes en kausal sammenhæng. Der mangler således afklaring i forhold til, om protonpumpehæmmere kan peges på som den direkte årsag til udvikling af demens.

Han ønsker også, at der kommer mere forskning til at belyse en mulig kobling mellem mave-tarm-systemet og hjernen.

Endelig mener han også, at det er vigtigt at forbeholde medicinen til patienter, hvor der er god indikation for behandlingen, da protonpumpehæmmere, ligesom andre lægemidler, kommer med risiko for potentielle bivirkninger.

Studier har blandt andet vist, at mange personer bliver behandlet med protonpumpehæmmere uden at have en relevant indikation for behandling, for eksempel mavesår eller reflukssygdom. Det peger på et overforbrug af medicinen.

»Der skal være et lægevidenskabeligt grundlag for at behandle med protonpumpehæmmere, ligesom for alle lægemidler. Men dermed ikke sagt, at medicinen fører til demens. Det er noget, som vi skal undersøge nærmere,« siger Nelsan Pourhadi.