Forskning
Professorer: Sundhedsdatastyrelsens nye prispolitik gør Danmark dummere
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Det en komplet bombe under sundhedsforskningen i Danmark, at priserne i styrelsens Forskerservice den seneste tid er steget voldsomt,« siger professor Anton Pottegård, der får opbakning fra forskningschef Gunnar Gislason og professor Jacob Rosenberg.
Høje priser for at få adgang til data får forskningsenhed på Syddansk Universitet til at stoppe med at opdatere data, og til at begrænse nye forskningsprojekter. Det mener Anton Pottegård, professor på SDU.
En af landets største forskningsenheder inden for lægemiddelforskning vil ikke længere bruge penge på at opdatere data på væsentlige områder, og bliver mere restriktive med at starte nye forskningsprojekter. Det sker som direkte konsekvens af høje stigende regninger til at betale Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice
Afdeling for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, har siden prisændringer fra Sundhedsdatastyrelsen i foråret haft næsten fordoblede udgifter til Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice i forhold til før ændringerne, fortæller professor Anton Pottegård, der leder de ca. 40 medarbejdere i afdelingen.
»Sundhedsdatastyrelsen har sammen med Danmarks Statistik monopol på adgang til registerdata, og vi er afhængige af samarbejdet med dem. Derfor er det en komplet bombe under sundhedsforskningen i Danmark, at priserne i styrelsens Forskerservice den seneste tid er steget voldsomt,« siger Anton Pottegård.
Dyre opdateringer
For at få bedre kontrol over udgifterne til Forskerservice har Anton Pottegård derfor besluttet, at alle henvendelser til Sundhedsdatastyrelsen fremover skal koordineres af én medarbejder i afdelingen.
Der er en reel fare for, at Sundhedsdatastyrelsens nye prispolitik ender med at gøre Danmark dummere.
Anton Pottegård, professor, Syddansk Universitet
Men den alvorligste konsekvens af de eskalerende udgifter er, at viden på områder af stor samfundsmæssig betydning ikke opdateres, og at nye forskningsprojekter ikke kommer ud over idéstadiet, mener Anton Pottegård.
Et konkret eksempel er forskningsenhedens ønske om løbende at følge antallet af danske brugere af vægttabslægemidlet Wegovy, og om lægemidlet bruges i de tiltænkte doser
»Der er stort fokus på området, og både behov og interesse for at følge med i, hvordan udviklingen er på området. Vi kan ikke opdatere data uden Sundhedsdatastyrelsens medvirken. Men hvis vi skal betale 4.000-5.000 kr. for at få en programmør i styrelsen til at opdatere data ved at trykke F5 på et tastatur, så bliver løbende opdateringer ikke længere en mulighed,« siger Anton Pottegård.
Projekter kvæles ved fødslen
Anton Pottegård påpeger, at Sundhedsdatastyrelsens prispolitik især bliver en barriere for de forskere og mindre forskningsenheder, som ikke har langvarig erfaring med at formulere ansøgningerne på en måde, så de undgår at bruge uforholdsmæssigt mange timer og penge, inden de overhovedet har fået adgang til data.
»For de forskere, der ikke tidligere har været gennem processen, kan det være en kæmpe barriere at skrive en ansøgning, som kan passere gennem Forskerservice uden for mange benspænd, som nu takseres pr. styk. Derfor har vi lavet en skabelon for ansøgninger, som vi gerne deler med de forskere, der henvender sig,« siger Anton Pottegård.
Sundhedsdatastyrelsens prispolitik hæmmer den frie forskning.
Gunnar Gislason, professor i kardiologi, Københavns Universitet
På grund af de voksende udgifter til Forskerservice har forskningsenheden lukket ned for det, som Anton Pottegård karakteriserer som ny og mere risikobaseret forskning, der kræver adgang til registerdata.
»Hvilke potentielt vigtige nye forskningsresultater risikerer vi dermed at gå glip af? Det ved vi naturligvis ikke. Men der er en reel fare for, at Sundhedsdatastyrelsens nye prispolitik ender med at gøre Danmark dummere,« siger Anton Pottegård.
Det er en problemstilling, som forskningschef i Hjerteforeningen og professor i kardiologi ved Københavns Universitet Gunnar Gislason genkender.
»Vi tænker meget på, om vi allerede har adgang til de nødvendige data, inden vi beslutter os for at starte et nyt forskningsprojekt, eller om vi først er nødt til at henvende os til Sundhedsdatastyrelsen for at få opdateret data,« siger Gunnar Gislason.
Og er der brug for at gå via Sundhedsdatastyrelsen, bliver det en ligning med flere ubekendte: Kan mange måneders sagsbehandling spænde ben for projektet, og risikerer langstrakte forhandlinger med styrelsens Forskerservice til 1.750 kr. plus moms i timen at sprænge budgettet?
»Det kan betyde, at vi fravælger at starte et forskningsprojekt. Derfor er der for mig at se ingen tvivl om, at Sundhedsdatastyrelsens prispolitik hæmmer den frie forskning. Det er et tab for patienterne, og som samfund bliver vi fattigere og dummere,« siger Gunnar Gislason.
Forskerservice på Finansloven
Jacob Rosenberg, professor i mave- og tarmkirurgi ved Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Perioperativ Optimering på Herlev-Gentofte Hospital, er ikke i tvivl om, at vigtig viden går tabt, fordi Sundhedsdatastyrelsens prispolitik betyder, at forskningsprojekter aldrig kommer videre end idéstadiet.
»Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange vi har måttet sige nej til relevante forskningsprojekter, fordi det ville blive for tidskrævende, for besværligt og for dyrt at gennemføre dem,« siger Jacob Rosenberg, der ved siden af arbejdet som professor sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden for Konservative.
Han fremhæver, at der inden for kirurgien er stort behov for forskningsprojekter, som kan skaffe ny viden om f.eks., hvilke operationsteknikker som er bedst for patienterne, og for at få ny viden om efterfølgende komplikationer, senfølger og kroniske smerter.
»Vigtig viden går tabt, fordi vi på forhånd må opgive forskningsprojekter. Det er ikke godt for patienterne, det er ikke godt for Danmark. Jeg er meget bekymret. Der er et påtrængende behov for, at Sundhedsdatastyrelsen gør det nemmere at forstå reglerne for adgang til data. Forskerservice bør sættes på Finansloven, så forskere kan få gratis adgang,« siger Jacob Rosenberg.
Del artiklen: