Mikroplast i patienters åreforkalkningsplak øger risiko for blodprop eller død markant

Mikroplast er de senere år blevet påvist i bl.a. brystmælk, urin, en moderkage og leverbiopsier. Derimod har det hidtil været uklart, om mikro- og nanoplast (MNP) udgør en potentiel risikofaktor for udviklingen af hjertekarsygdomme.

Nu peger en italiensk undersøgelse af patienter med udtalte og behandlingskrævende forsnævringer på halspulsåren på, at mikro- og nanoplast måske også kan have betydning for disse patienters prognose. Undersøgelsen er offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Forskerne gennemførte en undersøgelse af plakmaterialet fra 304 patienter med åreforkalkning i halspulsåren, der havde gennemført en såkaldt carotis endarektomi – et karkirurgisk indgreb, hvor den forsnævrede halspulsåre åbnes og åreforkalkningsmaterialet, dvs. plakket, fjernes. Ca. 58 pct. af patienterne havde polyethylen, som er den type plast, der fremstilles mest af på verdensplan, i deres plak.

Vi vil formodentlig komme til at se resultater, hvor MNP er fundet i de fleste af kroppens organer

Peter Møller, professor, KU

Deltagerne blev efterfølgende fulgt over en periode på i gennemsnit knapt tre år for at følge deres risiko for at få en blodprop i hjertet, stroke eller død. Forskerne fandt, at de personer, der havde mikro- eller nanoplast i deres plak, havde 4,5 gange højere risiko for blodprop i hjertet, stroke eller død under opfølgningsperioden, sammenlignet med den gruppe, hvor der ikke blev fundet MNP i deres plak.

Tidligere forskningsprojekter har også peget på, at mikroplast kan øge inflammation i kroppen. Derfor undersøgte forskerne også, om deltagerne i undersøgelsen havde inflammationsmarkører som interleukin-18, – 1 beta og -6 samt TNF-alfa, og de fandt, at mængden af MNP i plak var sammenfaldende med niveauerne af disse inflammationsmarkører.

Forskning svær at finansiere

Resultaterne fra den italienske undersøgelse er bekymrende, men ikke overraskende. Sådan lyder det fra Peter Møller, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, hvor han især arbejder med forskningsprojekter inden for miljømedicin og toksikologi.

»Undersøgelser af forekomsten af mikro- og nanoplast hos mennesker kræver adgang til specialudstyr og er relativt dårligt undersøgt. I takt med, at der forhåbentligt laves yderligere forskning på området, tror jeg, at denne form for fund vil accelerere yderligere i de kommende år. Vi vil formodentlig komme til at se resultater, hvor MNP er fundet i de fleste af kroppens organer,« siger Peter Møller.

Selv om den aktuelle undersøgelse rejser bekymrende spørgsmål om de helbredsmæssige konsekvenser af MNP i den menneskelige organisme, er bevillinger til forskning på området ifølge Peter Møller lavt prioriteret.

»Det er desværre en type forskning, som det kan være svært at skaffe forskningsmidler til. Den kommer ofte til kort i konkurrencen med andre områder. Én af konsekvenserne af dette er, at MNP endnu ikke er undersøgt i relation til f.eks. luftvejssygdomme eller udvikling af forskellige kræftsygdomme,« siger Peter Møller.

Ét af hans prioriterede forskningsområder er de DNA-skadelige effekter, som kan være forbundet med mikro- og nanoplast.