Nyudviklet dansk metode kan måle frit kortisol i en blodprøve

Det er i dag alt andet end trivielt at skulle måle niveauerne af frit kortisol (binyrebarkhormon) i blodet hos en patient.

Vil man det, skal man med de nuværende metoder opsamle urin over flere dage og analysere det, ligesom selve analysen også er kompliceret.

Derfor bliver målinger af frit kortisol i blodet heller ikke benyttet rutinemæssigt.

Alt det kan dog ændre sig, idet danske forskere har udviklet en helt ny metode til meget præcist at måle på kortisolniveauerne i en blodprøve.

Metoden kan ifølge forskerne bag benyttes inden for diagnostikken af forskellige sygdomme eller inden for regulering af behandling med binyrebarkhormon.

Der er med andre ord et kæmpe potentiale for at nedjustere behandlingen med binyrebarkhormon til nogle patienter

Andreas Lodberg, postdoc, Aarhus Universitet

»Vores håb er, at når vi nu har udviklet en metode til let at måle koncentrationen af kortisol i en blodprøve, at læger vil begynde at bruge målinger af kortisol til flere ting, hvilket kan være gavnligt inden for blandt andet lungeområdet, hvor man ofte behandler med binyrebarkhormon, eller ved mistanke om binyrebarkforstyrrelser,« forklarer en af forskerne bag studiet, postdoc Andreas Lodberg fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Forskningen vedrørende udviklingen af metoden er publiceret i Analytical Chemistry.

Celler lyser op ved kontakt med kortisol

Den metode, som Andreas Lodberg i samarbejde med sine kolleger har udviklet, beror på en cellelinje, der kan fornemme mængden af kortisol i omgivelserne.

Binyrebarkhormon er fedtopløseligt og kan på den måde trænge ind over cellemembranen på de benyttede celler.

I cytoplasmaet møder kortisol glukokortikoidreceptoren og danner et kompleks, der kan trænge ind i cellekernen.

I cellekernen binder komplekset til dna’et og aktiverer derved et gen, der hedder glukokortikoid-respons-elementet (GRE).

I den benyttede cellelinje har forskerne lagt genet for luciferase, der lyser kemisk, når det bliver aktiveret – på samme måde som ildfluer – ind efter genet for GRE.

Det vil sige, at jo mere frit kortisol, der er i en prøve, des mere luciferase bliver der produceret, og jo mere lyser cellerne.

Ved brug af det udviklede bioassay kan forskerne måle styrken på lyset fra luciferase og sammenligne det med en standardkurve for kendte mængder kortisol.

»Det smarte er, at vi kan måle det direkte i 100 pct. serum. Det vil sige, at der ikke er anden forarbejdning, end at vi har spundet blodet ned i en centrifuge. Vi lægger serum direkte på cellerne og kan kort tid efter måle på koncentrationen af frit kortisol,« forklarer Andreas Lodberg.

Kan måle både frit og total mængde kortisol

I studiet har forskerne valideret brugen af bioassayet på forskellige grupper af personer, der havde fået taget en blodprøve.

I den ene gruppe af patienter målte forskerne koncentrationen af frit kortisol direkte i en blodprøve og kunne bekræfte, at metoden er meget præcis.

Forskerne målte den nye metode op mod andre metoder, der dog ikke egner sig til klinisk brug.

På en anden gruppe patienter bearbejdede forskerne prøverne for at frigøre det bundne kortisol og kunne dermed også analysere på den samlede mængde kortisol og ikke kun det frie.

»Både frit kortisol og den totale mængde kortisol kan være relevant at måle i diagnostikken af en patient. Vores metode kan gøre begge dele på en let og ligetil måde,« siger Andreas Lodberg.

Kan minimere risikoen for overdosering

Andreas Lodberg forestiller sig, at metoden kan være bredt relevant inden for omgangen med patienter.

Ifølge forskeren kan det som eksempel dreje sig om en patient med astma, som en læge ønsker at overvåge kortisolniveauerne for at se, om patienten bliver behandlet med for meget eller lidt binyrebarkhormon.

Andreas Lodberg fortæller, at specielt inden for lungeområdet kan den nye metode komme til sin ret, fordi især lungepatienter ofte bliver behandlet med binyrebarkhormon.

Alle bliver dog ofte behandlet med den samme mængde binyrebarkhormon og ikke en individualiseret mængde.

Et amerikansk studie har ifølge Andreas Lodberg for nylig vist, at omkring 10 pct. af alle medicinkomplikationer stammer fra behandling med binyrebarkhormon.

»Der er med andre ord et kæmpe potentiale for at nedjustere behandlingen med binyrebarkhormon til nogle patienter og individualisere behandlingen, hvis nogle patienter måske kan klare sig med en mindre dosis på baggrund af målinger af frit kortisol i deres blod. Med metoden gør vi det muligt at pejle sig bedre ind på den rette dosis til den enkelte patient,« siger Andreas Lodberg.