Nyt videnscenter vil gøre op med massive huller i børnefarmakologien

Der mangler viden om børnefarmakologi.

I dag er kun omkring halvdelen af den medicin, der anvendes til børn, rent faktisk godkendt til børn. Et tal, der falder til ti pct. for nyfødte. Det betyder manglende brugsanvisninger for lægemidler på børne- og ungeområdet og risiko for under- eller overdosering med bivirkninger til følge.

Ligesom antallet af anmeldelser om bivirkninger nærmest er ikke eksisterende for nyfødte, der får medicin.

Hvis vi ikke ved hvordan medicin påvirker børn, så ved vi ikke, hvordan vi skal dosere korrekt

Christina Gade, leder, Videncenter for Børnefarmakologi

Det vil et nyt regionalt Videnscenter for Børnefarmakologi gøre op med.

Porten i den ældre hovedbygning på Bispebjerg Bakke åbner op for sin egen lille by – en hospitalsby. Vi er i hovedbygningen på Bispebjerg-matriklen af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og her ligger Klinisk Farmakologisk Afdeling, som det nyoprettede Videnscenter for Børnefarmakologi er en del af.

På anden sal for enden af en mellemlang gang til venstre har Christina Gade kontor. Hun er daglig leder af det nyoprettet Videnscenter for Børnefarmakologi, overlæge og postgraduat lektor ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, hvor hun i en årrække har beskæftiget sig med børnefarmakologi og bl.a. har lavet et ph.d.-projekt om, hvordan lægemidler påvirker børn med overvægt.

For en måneds tid siden blev dørene til det nye Videnscenter for Børnefarmakologi slået op, og opstarten er gået over al forventning, beretter daglig leder Christina Gade.

»I mange år har der været et stort ønske om at oprette et videnscenter, særligt fra børnelægerne. Der har manglet én indgang, hvor man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp,« siger Christina Gade.

Videnshuller

Med videnscentret forventer Christina Gade, at det bliver lettere for fagpersoner at få viden om børnefarmakologi, som de ikke tidligere har haft adgang til. Der mangler nemlig viden hele vejen rundt, mener den daglige leder.

Det er hendes indtryk, at læger ved mere om børnefarmakologi i dag end for bare fem-ti år siden, men der er stadig mange videnshuller, både i empirien og ude på gulvet.

Videnscenter for Børnefarmakologi skal trække på de mange kloge hoveder, der allerede er samlet ved Klinisk Farmakologisk Afdeling og bl.a. tæller sygeplejersker, farmaceuter og læger.

»Vi går meget op i at have forskellige faggrupper med i arbejdet, fordi vi ved, at det giver de bedste resultater,« siger Christina Gade.

Gennem rådgivning, undervisning, forskning og udvikling af retningslinjer inden for børnefarmakologi skal centret øge viden og sikre kvaliteten af medicin til børn i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Christina Gades fem gode råd til dig, der medicinerer børn:

1. Undersøg om lægemidlet er godkendt til barnet eller den unges aldersgruppe. Hvis det er godkendt, findes der data på patientgruppen, og myndighederne har blåstemplet, at midlet kan anvendes til børn. Du er på den relativt sikre side og kan anvende midlet.

2. Meget medicin er dog ikke godkendt til børn og unge og anvendes derfor off-label. Orienter dig i børnebasislisten for praksissektoren, i rekommandationslisten for neonatale eller for børn og unge, som giver forslag til førstevalg af lægemidler.

3. Når man bruger off-label medicin, skal man være opmærksom på bivirkninger. Børn kan ikke nødvendigvis selv fortælle om bivirkninger, så det er vigtigt, at man som sundhedsfaglig er opmærksom og indberetter, når bivirkninger opstår.

4. Indberet også formodede bivirkninger. Det gør, at der kan samles viden om lægemidler, der anvendes til børn og unge.

5. Du kan bruge en bivirkningsmanager, som er ansat i næsten alle regioner, til at melde bivirkninger. Du skal blot ringe, forklare den formodede bivirkning og oplyse patientens CPR-nummer, og så gennemgår bivirkningsmanageren journalen og indberetter til styrelserne. Du sparer tid, og vi bliver klogere på en overset gruppe.

Som en hotline

Målet med videnscentret er, at sundhedsprofessionelle, forskere og klinikere skal kunne foretage en mere sikker og effektiv medicinering af børn, og at de får en øget bevidsthed om bivirkninger og risici, når børn medicineres.

»Rigtig mange lægemidler er ikke udviklet til børn, og derfor er det også et komplekst og svært område. Det største formål med videnscentret er, at vi vil samle den viden, der eksisterer på området ét sted, så alle børn kan få den bedste lægemiddelbehandling,« siger Christina Gade og fortsætter:

»Der er eksempelvis meget lidt medicin inden for psykiatrien, som er udviklet til eller afprøvet på børn og unge. Det er kritisabelt, for det er altså medicin, patienterne får rigtig mange bivirkninger af.«

Desuden kan det være nødvendigt at anvende flere lægemidler på samme tid i børne- og ungdomspsykiatrien. Derfor opstår der ofte tvivl hos lægerne om valg, dosering og skift af lægemidler til børn og unge med psykiske lidelser, forklarer hun.

Hvad kan I nu med videnscentret, som I ikke kunne før?

»Det giver os lidt mere mandat til at rykke på tingene. Vi kan bedre optimere behandlinger på tværs, end hvis en børnelæge eller hver enkelt børneafdeling selv skal sætte tingene i gang. Vi skal hjælpe dem, så de ikke selv skal bruge så meget krudt på det,« siger Christina Gade og uddyber:

»Når lægerne går stuegang, er det jo spild af tid, at de skal bruge to timer på at kigge i litteraturen og ringe rundt. Så er det meget lettere, at de bare kan kontakte os.«

Det vigtigste i opstarten er at gøre opmærksom på, at videncentret eksisterer, så fagfolk kan søge hjælp hos dem, når der opstår udfordringer i forbindelse med medicin til børn.

»Hvis man står med et lægemiddelrelateret problem, skal man vide, at der findes støttesystemer, og at der altid er nogen, man kan spørge,« siger Christina Gade.

Godkendt, bare ikke til børn

Værst står det til på neonatalafdelingerne, hvor 90 pct. af de lægemidler, der står på hylderne, ikke er myndighedsgodkendt til behandling af nyfødte. På en almindelig børneafdeling gælder det for omkring halvdelen af lægemidlerne, fortæller Christina Gade.

Der er et meget stort hul i viden om børn og bivirkninger

Christina Gade, leder, Videncenter for Børnefarmakologi

»Børn er en helt anderledes patientgruppe og skal som regel have medicin i nogle helt andre doser end voksne. Derfor er det meget komplekst at give medicin til børn, som ovenikøbet kun er testet på og godkendt til voksne,« siger hun.

Trods de manglende godkendelser findes der en masse viden i den akademiske verden om, hvordan medicinen påvirker børn, og hvordan det skal doseres. Den viden ser Christina Gade som den fornemmeste opgave at få samlet i det nye videnscenter, så sundhedsprofessionelle kan give børn den bedste medicinske behandling.

Hvorfor er det vigtigt, at sundhedspersoner ved mere om, hvordan medicin påvirker børn?

»Hvis vi ikke ved hvordan medicin påvirker børn, så ved vi ikke, hvordan vi skal dosere korrekt, og så risikerer vi, at vi ikke behandler dem godt nok. I værste fald kan det ende med, at barnet får en for lav dosis og deraf manglende effekt eller en overdosis, der fører til forgiftning,« siger Christina Gade og fortsætter:

»Vi gør jo alle vores bedste, men optimalt set bør der være nogle flere lægemiddelstudier med børn. Men det er nok urealistisk, at medicinalfirmaerne begynder at teste på f.eks. nyfødte, så vi pludselig får godkendt lægemidler til neonatale børn.«

Babyer er særligt udsatte

Der kan særligt være udfordringer med for tidligt fødte børn og medicin, da deres organer er umodne, og dermed kan have svært ved at udskille og omsætte medicinen, hvilket kan ende med en lægemiddelforgiftning, oplyser Christina Gade.

Forgiftninger kan også komme fra de tilsætningsstoffer, der ofte er tilsat lægemidler for at forlænge holdbarheden eller gøre dem mere opløselige. I et forskningsprojekt har Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med neonatalafdelingen på Rigshospitalet og Region Hovedstadens Apotek identificeret problematiske tilsætningsstoffer i 20 pct. af de lægemidler, der anvendes på landets neonatalafdelinger.

Tilsætningsstoffet benzylalkohol findes f.eks. i mange lægemidler til børn, selvom stoffet ikke bør anvendes til børn under tre år. Christina Gade forklarer, at det kan have fatale konsekvenser og lede til ‘Gasping Syndrome’, hvis benzylalkohol indtages af småbørn og særligt for tidligt fødte.

Spotlight på bivirkninger

I fremtiden vil man i Videnscenter for Børnefarmakologi bl.a. kigge nærmere på medicinbivirkninger hos nyfødte, da der stort set ikke bliver indberettet bivirkninger på de mindste. Selvom nyfødte selvfølgelig også får bivirkninger, pointerer Christina Gade, som i samme moment undrer sig over de manglende indberetninger.

»Der er et meget stort hul i viden om børn og bivirkninger. For at bekæmpe det, skal vi blive bedre til at observere bivirkninger og indberette, når vi støder på dem,« opfordrer hun.

Hun tænker, at det måske skyldes, at de neonatale børn, som får lægemiddelbehandling, ofte er så små og syge, at det kan være svært for lægen at afgrænse, hvad der er hvad.

»Vi vil i det hele taget gerne have mere viden om bivirkninger hos børn. Derfor kigger vi på data fra hele Europa, som vi har fået adgang til gennem et samarbejde med Lægemiddelstyrelsen,« siger Christina Gade og forklarer:

»Lige nu har vi ikke redskaberne til at identificere bivirkninger hos neonatale, så det arbejder vi på at skabe øget opmærksomhed omkring. Personalet skal blive bedre til at observere bivirkninger og indberette dem,« siger Christina Gade.

Medicinalindustrien mangler incitament

Christina Gade mener, at den manglende udvikling kan bunde i, at medicinalfirmaerne ikke kan se den store økonomiske fidus i at få godkendt deres lægemidler til småbørn, fordi det er en lille populationsgruppe sammenlignet med patienter, der f.eks. har diabetes eller alzheimers.

Med forordningen om lægemidler til børn i 2006 gjorde EU det obligatorisk for medicinalproducenter at have en plan for, hvordan de vil teste deres medicin på børn, når de ansøger om markedsføringstilladelse. Det gælder dog i udgangspunktet kun for de lægemidler, som er udviklet efter 2006. Og forskellen på før og nu er ikke stjerneklar, mener Christina Gade:

»Jeg vil ikke sige, at forordningen ikke har gjort nogen forskel, men det er desværre ikke blevet meget bedre. I bund og grund er der ikke det store incitament for medicinalindustrien i at lave studier på børn, da gruppen er relativ lille.«

Men Christina Gade mener, at man kan gøre andet end at vente på, der kommer flere forsøg med børn. Hun foreslår, at sundhedsvæsenet griber i egen barm og bruger den viden, der allerede findes:

»Der er masser af god forskning derude, og så må vi prøve at samle den og derfra give den rette vejledning ud fra den eksisterende viden,« siger hun.

Læs også:

16. januar 2024: Der er alt for lidt viden om effekt af medicin til børn med psykiske lidelser

Videnscenter for Børnefarmakologi skal rådgive sundhedsfaglige

• Danmarks første og eneste center, der samler viden om børnefarmakologi.

• Videnscenter for Børnefarmakologi er en del af Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

• Klinisk Farmakologisk Afdeling har i forvejen tre andre rådgivende tilbud, Medicininfo, Giftlinjen og TrygMor.

• Videncentret får en fast årlig bevilling fra Region Hovedstaden og samarbejder desuden med Region Sjælland.

• Udover daglig leder Christina Gade består videnscenteret af en styregruppe med daglig leder og klinisk professor i farmakologi J​on Trærup Andersen, to børnelæger fra Rigshospitalet, en sygeplejerske og en farmaceut.

• Hvis du er sundhedsfaglig og har brug for rådgivning, kan du kontakte Videnscenter for Børnefarmakologi på tlf. 38 63 51 02 eller BFH-FP-boernefarmakologi@regionh.dk.