Forskning
Nyt RNA-forskningscenter på Aarhus Universitet
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Bevillingen er en stor anerkendelse fra fonden og gør en enorm forskel for vores forskning,« siger Jørgen Kjems.
Et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet skal med 60 millioner kroner i ryggen gøre en forskel for patienter med diabetes, fedtlever, nyrefibrose og åreforkalkning.
Ny centerleder professor Jørgen Kjems skal med 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden åbne et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet, der skal udvikle mere effektive typer af behandling af stofskiftesygdomme.
Et nyt tværfagligt forskningcenter skal forske i behandlinger til stofskiftesygdomme. Centret, der åbner på Aarhus Universitet, har fokus på at udvikle nye typer af såkaldt RNA-medicin.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Centret, der bliver ledet af professor Jørgen Kjems.
Ambitiøs forskning
Novo Nordisk Fonden uddeler bevillinger under navnet Challenge Programme-bevillinger til ambitiøse projekter, som kan hjælpe med at løse store udfordringer i samfundet.
En af modtagerne af årets Novo Nordisk Challenge-bevillinger er Jørgen Kjems og hans forskningsteam. Selv håber Jørgen Kjems at kunne gøre en stor forskel for patienter, der lider af stofskiftesygdomme:
»Bevillingen er en stor anerkendelse fra fonden og gør en enorm forskel for vores forskning. Forhåbentligt vil vi om 5-10 år have medicin til en række stofskiftesygdomme, hvortil der i dag kun findes ineffektive eller slet ingen behandlinger. Vi håber på den måde at gøre en forskel for den store gruppe af patienter der lider af stofskiftesygdomme,« siger den nye centerleder.
Del artiklen: