Forskning
Nyt forskningscenter skal vise vejen til mere bæredygtig medicin
Udgivet:
Kommentarer (0)
Holdet bag det nye forskningscenter (fra venstre): cheflæge Mette Marie Hougaard Christensen, professor Sebastian Mernild, afdelingslæge Sidsel Arnspang Petersen, læge Anne Thykjær Petersen og ph.d. studerende, læge Katrine Bitsch Johansen.
Rationel brug af medicin er en vigtig del af løsningen, hvis sundhedsvæsenets klimabelastning skal mindskes. Centerleder Sidsel Arnspang Pedersen og klimaprofessor Sebastian Mernild fortæller her om arbejdet i Region Syddanmarks nye tværfaglige forskningscenter, der officielt slår dørene op 12. november.
Da Danske Regioner i januar 2024 lancerede sin fælles regionale strategi for grønne hospitaler, forpligtede de fem regioner og Amgros, som varetager regionernes indkøb af sygehusmedicin, sig hver især til at påtage sig ansvaret for indsatsen på to specifikke såkaldte lead-områder indenfor den grønne omstilling.
Her fik Region Syddanmark bl.a. ansvaret for at drive lead-området ‘bæredygtige lægemidler’, og det arbejde har nu udmøntet sig i etableringen af Center for Forskning i Bæredygtig Medicin, som har til huse i det nybyggede SUND-byggeri, der forbinder SDU’s Campus med det kommende Nyt OUH.
I den anledning har Dagens Medicin sat det nye forskningscenters leder, klinisk farmakolog og ph.d. Sidsel Arnspang Pedersen, og klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af Syddansk Climate Cluster, fælles stævne til en samtale om forskning i lægemidler, klimabelastning og bæredygtighed.
Et tværfagligt forskningscenter
Sidsel Arnspang Pedersen (SAP): »Vores opdrag fra Danske Regioner er, at vi som led i den grønne omstilling af sundhedsvæsenet skal samle viden, undersøge og sætte projekter i gang med henblik på at implementere en mere bæredygtig brug af lægemidler.«
»Som klinisk farmakolog ved jeg en masse om lægemidler, men jeg ved også, hvad der foregår ude i sundhedsvæsenet og har en forskningsbaggrund. I klinisk farmakologi er vi vant til at sætte projekter i gang, hvis der er noget, vi ikke ved,« siger Sidsel Arnspang Pedersen
Sebastian Mernild (SM), du er mest kendt som glaciolog og klimaforsker. Hvad har du at gøre med forskning i bæredygtig medicin?
SM: »Jeg sidder her som leder af SDU Climate Cluster (SCC), hvor forskere kan mødes på tværs af fakulteterne på SDU og arbejde videnskabeligt og interdisciplinært med den grønne dagsorden, som bl.a. handler om at reducere vores klimaaftryk,« siger han.
SM: »Vi blev født med en guldske i munden, da SDU afsatte 96 mio. kr. af sit budget til forskning i klimaområdet. Problemstillingerne er komplekse, når det gælder klima, og vi sætter alle aftryk på klimaet døgnet rundt. Men vi ved, at sundhedsvæsenet står for omkring 6 pct. af de nationale CO2-udledninger, og at farmakologi står for ca. 25 pct. af den udledning. For at ændre på det er vi nødt til at skabe forandring i samfundet, og missionen for SCC er at skabe forskningsnetværk, videnskab og projekter, der støtter den grønne omstilling mod et lavere klimaaftryk. Hvis vi skal skabe forandring i samfundet, skal vi være brobyggere fra universitetets mange fagområder og det kræver samarbejde.«
Det nye Center for Forskning i Bæredygtig Medicin formaliserer samarbejdet mellem afdelingen for farmakologi, Odense Universitetshospital (OUH), og SDU Climate Cluster.
Hvad kan du gøre selv?
Smid ikke medicinaffald i håndvask eller toilet
Orienter dig i reglerne for, hvordan lægemidler bortskaffes
Køb kun håndkøbslægemidler, hvis det er nødvendigt
Udskriv små startpakker
Kritisk antibiotikaordination
Stop alle former for medicinspild
Husk non-farmakologisk behandling og forebyggelse
Kilde: Basal og klinisk farmakologi, 7. udgave, 2024
Fra forskning til klinisk praksis
Hvordan kan jeres forskning i Center for Bæredygtig Medicin blive omsat til handling og grøn omstilling?
SAP: »Vores opdrag fra Danske Regioner er, at vi skal forske og samle viden med henblik på implementering, og at vi skal være rådgivende. Vi har et godt samarbejde med indkøbsorganisationen Amgros og med brancheorganisationerne i lægemiddelindustrien, der også har en grøn agenda. Vi har også holdt oplæg for Medicinrådet, som tager stilling til, hvilken medicin der skal være tilgængelig for danske patienter.«
SAP: »Hvis vi med vores projekter kan påvise en effekt af en bestemt indsats på medicinområdet, refererer vi til IGO, som er regionernes ‘Implementeringsgruppe for Grøn Omstilling’. Gruppen består af repræsentanter fra alle regioner, fra sygehusapotekerne, klinisk farmakologi og bæredygtighedskonsulenterne, og den har netop holdt sit første møde.«
Projekt skal reducere medicinspild
I den indledende fase har Sidsel Arnspang Pedersen og hendes kolleger været på besøg på hospitalerne i Odense og Svendborg for at undersøge graden af medicinspild. Den undersøgelse gav adskillige ideer til relevante forsknings- og udviklingsprojekter på lægemiddelområdet.
SAP: »I spandene med medicinaffald fandt vi en masse plast-sprøjter med Propofol, der er et kortvirkende anæstesimiddel, der gives intravenøst ved operationer. Det udgjorde 30 pct. af medicinaffaldet. Propofol gives i forud optrukne sprøjter, så der er rigtig meget medicin, der bliver smidt ud. Nu kan vi sammen med producenterne gå i gang med at undersøge, hvordan vi kan mindske det spild. Måske kan medicinen leveres i glas, som holder længere, men skal man ændre på det, kræver det tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.«
SM: »Det handler om at kigge på processer og vaner. Hvor kan vi ændre og optimere processen i forhold til, hvad vi plejer at gøre?«
SAP: »Et andet eksempel er antibiotika, hvor der også bliver smidt alt for meget ud. Og det skaber resistens, at vi bruger for meget antibiotika, og det er også et vigtigt fokusområde i den grønne agenda.
Lovgivning forhindrer genanvendelse
Genanvendelse af medicin er generelt no-go jf. lægemiddelloven, bl.a. fordi man ikke kan være sikker på, at medicin, der har været ude hos brugerne, er blevet opbevaret korrekt.
SAP: »I Holland har man erfaringer med genanvendelse af medicin, der udleveres vederlagsfrit fra sygehusene. Det kan f.eks. være tabletter mod kræftsygdom. Den hollandske lægemiddelstyrelse gav dispensation, så medicinen kunne genanvendes, og den blev udleveret til brugerne i forseglede poser med temperaturlogger. Ubrugt medicin blev tilbageleveret, og efter kvalitetscheck på sygehusapoteket kunne den genudleveres. Det gav en besparelse både på klimaaftryk, økonomi og miljøbelastning.«
Er der andre eksempler på, at lovgivningen spænder ben?
SAP: »Ja, f.eks. er det et EU-lovkrav, at der er en indlægsseddel i alle medicinpakker. Vi har tidligere lavet et projekt, som viste, at indlægssedlen har et temmelig stort klimaaftryk. Der arbejdes nu på en række løsninger, f.eks. at erstatte den med en QR-kode.«
Regionernes grønne lead-områder
Region Nordjylland: ‘Digitalisering’ og ‘virtuelle behandlingsforløb’
Region Midtjylland: ‘Ressourceeffektiv forvaltning af medicoudstyr’ og ‘reduktion af CO2-udledninger og affaldsmængder fra operationsområdet ud fra et systemperspektiv’.
Region Syddanmark: ‘Bæredygtige lægemidler’ og ‘bæredygtige fødevareindkøb og måltider’
Region Sjælland: ‘Mere og bedre affaldssortering’
Region Hovedstaden: ‘Laboratorier og diagnostik’ og bæredygtigt byggeri’
Amgros: ‘Medicin – grønne kriterier’ og ‘høreapparater’
Billigst, eller mest bæredygtigt?
SAP: »Vi vil gerne gøre det muligt for klinikerne at prioritere bæredygtigt, når de vælger, hvad patienterne eller hospitalerne skal købe eller bruge. Et af vores igangværende projekter handler om at sammenligne tre ligeværdige lægemidler, som bl.a. anvendes til behandling af øjensygdommen våd AMD.«
»Med hjælp fra ingeniører i Syddansk Universitets Climate Cluster beregnes præparaternes CO₂-aftryk i en livscyklusanalyse (LCA) fra råstof til produktion til transport, brug og affald. Det er et eksempel på godt tværfagligt samarbejde. Vi har hele kæden med og tre medicinalfirmaer har leveret data for deres del af processen. Det er en rigtig god business case for, hvad vi kan gøre i fremtiden.«
SM: »Det er flot, for nogle gange er producenterne meget lukkede. Men de ved også godt, at de kommer til at gøre det fremadrettet. Forskellen på de tre lægemidler kan f.eks. ligge i produktionen, og hvorfra de får deres strøm i produktionslandet.«
SAP: »Ja, det er altid udfordrende med produktionsdelen. Hvilket land kommer medicinen fra? Hvordan er den blevet transporteret til Danmark? Der er mange, der skal samarbejde om at løse den agenda.«
Piller og pulver i.v. medicin og spray?
Et andet forskningsprojekt på Center for Forskning i Bæredygtig Medicin handler om omstilling af inhalationsbehandling til patienter med astma og KOL fra spray, der indeholder drivhusgas, til pulver.
Selv om denne omstilling har været anbefalet af bl.a. Rationel Farmakoterapi under Sundhedsstyrelsen i mere end to år, anvender 20 pct. fortsat spray. (Læs mere længere nede, red.)
SAP: »Hvis man sammenligner forskellige formuleringer viser det sig, at det er mere bæredygtigt at anvende piller frem for indsprøjtninger. Skifter man f.eks. fra morfin i tabletform til i.v. injektion, bliver klimaaftrykket større, bl.a. fordi der anvendes handsker, sprøjter og kanyle. Det er også et af vores fokusområder.«
Bæredygtighed i praksis og uddannelse
SAP: »I dag prioriterer vi brug af lægemidler ud fra effekt, pris og bivirkninger. Vi arbejder på, at man i rationel farmakoterapi også skal inddrage bæredygtigheden udtrykt ved CO₂-ækvivalenter. Det udtrykker vi med ‘den grønne brøk’, hvor effekten af et givet lægemiddel skal sammenholdes med prisen, bivirkningerne og klimaaftrykket.«
’Den grønne brøk’ introduceres i det kapitel om bæredygtige lægemidler, som Sidsel Arnspang Pedersen har skrevet sammen med cheflæge Mette Marie Hougaard Christensen, Klinisk Farmakologisk Institut, OUH, i den nye udgave af lærebogen i Klinisk Farmakologi.
Den grønne brøk
Effekt
———————————–
Pris x bivirkninger x CO₂e
Hvilken effekt har en grøn brøk i en lærebog for en mere bæredygtig praksis i sundhedsvæsenet?
SAP: »Det er vigtigt, at bæredygtighed nu kommer ind i uddannelsen, så medicinstuderende lærer at koble sammenhængen mellem klimaforandringer og forværringer i sundhed.«
»Nogle læger kan have svært ved at forstå, hvorfor det her er vigtigt. De siger: ’Vil I virkelig have, at jeg skal forholde mig til det her også – ud over alt det andet, jeg skal forholde mig til?’«
SM: »Det er den nye verden, at klimaforandringerne har direkte effekter på menneskers sundhed. Sundhedsvæsenet er opbygget uden hensyntagen til klimaet. Men vi skal gøre noget andet nu. Er vores system gearet til at imødekomme de udfordringer, der kommer? Er systemet klar til at gribe overdødelighed? Vi er tvunget til at tænke nyt.«
SAP: »Folk ude i marken spørger: ‘Hvad kan vi gøre, for vi vil gerne gøre noget nu. Fortæl mig, hvad jeg skal gøre’. Det betyder noget for arbejdsglæden, og vi får mange henvendelser fra alle led i sundhedssektoren: portører, sygeplejersker, farmaceuter, farmakonomer, sosu-assistenter. ‘Der er for meget plastik og pap, og vi smider medicin ud – kan vi ikke genanvende det?’ siger de. Der er behov for information og vejledning til dem, og her kommer vores center, IGO og implementering ind.
Hvordan kan folk blive klogere og få viden om jeres arbejde med bæredygtig medicin?
SAP: »Alle indsatsområderne opfordres til at holde en årlig Kick-off konference, hvor de formidler deres område og forskning. Vi holder vores kick-off den 12. november i Odense sammen med lægemiddelindustrien, Amgros og SDU Climate Cluster. På mødet kommer også tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard og Erik Ruiz fra den internationale ngo Health Care Without Harm.«
Det er gratis at deltage, og fristen er 8. november. Se program og tilmeld dig her.
Nedenfor følger to eksempler på forskningsprojekter, som det nye forskningscenter beskæftiger sig med:
Hvilken behandling for våd AMD belaster klimaet mindst?
Af Birgitte Vange
Ved aldersrelateret macula degeneration, også kaldet våd AMD, forringes synet, fordi der vokser nye blodkar ind i nethinden. Den vækst stimuleres bl.a. af vascular endothelial growth factor (VEGF), og behandlingen består i indsprøjtning af et VEGF-hæmmende lægemiddel i øjets glaslegeme.
Men hvilket af de tre mest anvendte præparater på markedet belaster egentlig klimaet mindst?
Det spørgsmål undersøger læge, ph.d. Anne Thykjær Petersen i sit forskningsprojekt, som foregår på det nye Center for Forskning i Bæredygtig Medicin i samarbejde med øjenafdelingen på Odense Universitetshospital.
»Vi vil gerne undersøge klimabelastningen af de tre, i øvrigt terapeutisk ligeværdige, lægemidler, der anvendes til behandling af retinale øjensygdomme, bl.a. AMD. Præparaterne har samme effektivitet og nogenlunde samme pris. Men måske betyder klimaaftrykket, at man bør vælge det ene frem for det andet og dermed træffe det grønneste valg,« siger Anne Thykjær Petersen.
Fra råstof til affald
Hun er derfor i gang med at lave en livscyklusanalyse (LCA), hvor hun minutiøst gennemgår de tre præparaters klimaaftryk i hele deres livscyklus, dvs. fra råstoffer og produktion, over anvendelse i klinikken, til affaldshåndtering.
»Konkret tog jeg ind på øjenafdelingen og overværede behandlingen, skrev ned og tog billeder af alt, hvad der blev gjort, og indsamlede alt, hvad der blev brugt undervejs, dvs. både huer, handsker, sprøjter, indpakning, og hvad der ellers indgik i proceduren,« fortæller Anne Thykjær Petersen.
Alt blev efterfølgende splittet op i enkeltdele, vejet på præcise vægte og noteret i et stort Excel-ark. Efterfølgende har en ingeniør fra SDU’s Climate Cluster beregnet klimaaftrykket for hver enkelt del ud fra kendskab til materialer, procedurer og oplysninger fra producenterne om energiforbrug ved produktion, transport m.m.
Projektet er en business-case på, hvordan man kan arbejde systematisk med rationel farmakoterapi, så bæredygtighed og klimabelastning inddrages som væsentlige faktorer, når man skal vælge den bedste patientbehandling. Men projektet kan også hjælpe medicinalindustrien til at optimere deres produktionsproces med fokus på klimabelastning.
Hvis projektet afslører væsentlige grønne fordele ved ét af de tre undersøgte præparater, vil den regionale Implementeringsgruppe for Grøn Omstilling (IGO), inddrage resultaterne i nye anbefalinger for klinisk praksis.
Ph.d.-projekt undersøger, hvorfor forurenende astmaspray stadig bruges af hver femte patient
Af Birgitte Vange
Det har i flere år været kendt viden, at inhalationsspray til behandling af astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) indeholder Norfluran, som er en svært klimabelastende drivhusgas.
Derfor anbefalede Rationel Farmakoterapi under Sundhedsstyrelsen allerede for mere end to år siden at skifte fra inhalationsspray til inhalationspulver, med mindre patienten var nødt til at anvende spray på grund af dårlig lungefunktion.
Men er det virkelig nødvendigt, at over 20 pct. af de lungesyge patienter i 2024 fortsat anvender inhalationsspray?
Det undersøger læge Katrine Bitsch Johansen i sit ph.d.-projekt på Center for Forskning i Bæredygtig Medicin, som er finansieret af afdelingens klimapulje.
»Projektet udspringer af Danske Regioners agenda om at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk i 2022 med 50 pct. inden 2030,« fortæller hun.
»At skifte fra inhalationsspray til inhalationspulver er en lavthængende frugt i den grønne omstilling, og jeg ønsker i første omgang at undersøge baggrunden for, at der fortsat er så mange der anvender spray«.
Søger svar i registre
Projektets første del er derfor en registerundersøgelse, hvor Katrine Bitsch Johansen benytter data fra de nationale sundhedsregistre, bl.a. lægemiddelstatistikregistret Medstat og landspatientregistret, til at analysere data om inhalatorforbrug, diagnoser og geografiske og demografiske variable. Registrene samkøres anonymt.
»Ved at se på registerdata kan vi måske forstå, hvad der ligger bag forbruget af inhalationsspray. Er der forskel på spray- og pulverbrugere, om de har astma eller KOL, på sværhedsgraden af sygdommen eller i forhold til hvilke områder af landet de bor i?« siger Katrine Bitsch Johansen.
Anden del af projektet er en kvalitativ undersøgelse af såvel klinikeres som patienters ønsker og syn på klimabelastning og lægemidler.
»Jeg tror gerne, at patienterne vil inddrages i deres behandling ved fælles beslutningstagning. Men hvad er deres og klinikernes syn på klimaet i forhold til behandlingen? Hvorfor er der ikke flere patienter, der er skiftet fra inhalationsspray til -pulver? Og hvordan kan man flytte forbruget i det omfang, det kan lade sig gøre?« forklarer Katrine Bitsch Johansen.
»Det er vigtigt, at vi får patienter og klinikere med om bord.«
Gode engelske erfaringer
Det er hendes håb, at et øget kendskab til patienternes holdning til inddragelse af klimahensyn i behandlingen vil kunne understøtte klinikernes hverdag, så man i højere grad tør inddrage bæredygtighed i samtalen om behandling.
»I England havde man tidligere et enormt forbrug af inhalationsspray, som var billigere end pulver. Det har været en stor opgave at mindske forbruget, men det er lykkedes, og vi kan støtte os til de engelske erfaringer.«
Katrine Bitsch Johansen håber at have resultaterne på datadelen klar i foråret 2025, hvorefter inddragelse af patienter og klinikere vil foregå i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation.
Inhalationsspray indeholder drivhusgas
De første sprayinhalatorer indeholdt chlorfluorcarboner (CFC-gas), bedre kendt som freon.
Freon blev også anvendt i køleskabe, luftkølingsanlæg og brandslukningsmidler. Freon blev i 1987 forbudt internationalt, fordi det er potente drivhusgasser, som nedbryder ozonlaget (Montreal-protokollen).
I dag er CFC-gas hovedsageligt erstattet af hydrofluorcarboner (HFC-gasser), og markedets sprayinhalatorer indeholder i dag primært HFC-gassen Norfluran (HFC-134a).
Norfluran nedbryder ikke ozonlaget, men er en stærk drivhusgas som har en flere tusinde gange større klimaeffekt end CO2. På grund af den klimaskadelige effekt skal også HFC-gasser udfases frem mod 2030, men sprayinhalatorer er undtaget fra aftalen (Kigali tillægget til Montreal-protokollen).
Del artiklen: