Nyt dansk vaccinestudie fastslår: Børn får ikke bivirkninger af MFR-vaccinen

MFR-vaccinen har ofte været beskyldt for dens almindelige bivirkninger, som har fået nogle forældre til at fravælge vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde til deres barn. Et stort dansk forskningsstudie kan nu konkludere, at MFR-vaccinen ikke har de almindelige bivirkninger og giver langt færre bivirkninger end frygtet. Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

Det danske MFR-projekt er med til at give viden af den høje forskningsmæssige kvalitet, der er nødvendig for mere udbredte anbefalinger

Dorthe Vittrup, læge, ph.d, Herlev og Gentofte Hospital

»Fravær af bivirkninger i et så stort og veldesignet forsøg tyder på, at MFR-vaccinen, som ellers har været uberettiget udskældt og givet anledning til bekymring hos forældre, giver langt færre bivirkninger end frygtet,« forklarer Lone Graff Stensballe, der er leder af studiet og professor i infektionspædiatri med særligt speciale i vacciner til børn og unge, som uddyber:

»Vi finder ingen forskel på bivirkninger blandt de børn, der fik en MFR-vaccine og dem, der fik placebo (sterilt vand). Så når vi tidligere fortalte forældre, at de kunne forvente, at en del børn fik bivirkninger til vaccinen, er det altså ikke helt rigtigt.«

International interesse

Med de overraskende resultater har studiet vakt international interesse. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og vaccinemyndighederne i Sydafrika har med baggrund i deres aktive arbejde med tidlig mæslingevaccination været meget interesserede i studiet. Forskningsgruppen fra det danske studie har bl.a. været inviteret til at dele deres resultater i både Geneve og Sydafrika, hvor studiets fund bakker op om det videre arbejde med vaccinationsprogrammer internationalt.

Det er noget, der høster roser fra Natasha Crowcroft, Senior teknisk rådgiver for mæslinger og røde hunde i WHO, til forskerne bag studiet:

»Stor ros til forfatterne for dette studie, der leverer vigtig information til beslutningstagere på vaccineområdet og til forældre. Studiet giver evidens for, at en dosis mæslingeholdig vaccine ved seksmånedersalderen er sikker og effektiv, hvis den efterfølges af de senere anbefalede doser,« siger Natasha Crowcroft, og fortsætter:

Til gengæld endte børnene, der havde fået en tidlig MFR-vaccine, med et samlet set bedre vaccinebeskyttelse målt efter rutine MFR-vaccination ved 15-måneders-alderen

Dorthe Vittrup, læge, ph.d, Herlev og Gentofte Hospital

»Fundene er betryggende for læger og forældre, hvis børn har brug for at modtage en tidlig dosis efter udsættelse for mæslingesmitte eller i forbindelse med rejser til områder med udbredt mæslingesmitte. Forskerne fandt, at beskyttelsen, som spædbørnene fik fra deres mødre i form af antistoffer før fødslen og via ammemælk, er mere beskyttende end først antaget, hvilket er meget interessant. Sluttelig finder studiet, at børn født for tidligt responderede bedre på en tidlig vaccinedosis end spædbørn født til termin, hvilket vil hjælpe beslutningstagere inden for vaccineområdet med at passe godt på disse sårbare børn.«

Siden 2017 har WHO anbefalet mæslingevacciner fra seksmånedersalderen i særlige situationer, hvor risikoen for mæslingesmitte er stor. Men anbefalingen er givet uden reel afprøvning af effekt og bivirkninger af MFR-vaccinen til seks måneder gamle spædbørn. Derfor bidrager det danske MFR-vaccinestudie med vigtig viden om både vaccinens effekt og bivirkninger på globalt plan.

»Det danske MFR-projekt er med til at give viden af den høje forskningsmæssige kvalitet, der er nødvendig for mere udbredte anbefalinger,« siger Dorthe Vittrup, læge, ph.d. og førsteforfatter på studiet.

Sikker vaccine

Studiet viser, at når børn får MFR-vaccinen allerede ved seksmånedersalderen, øges beskyttelsen over for mæslinger. Halvdelen af de MFR-vaccinerede spædbørn var beskyttede mod mæslinger efter tidlig vaccination med MFR-vaccinen, hvilket kan få stor betydning i lande, hvor mæslinger stadig er et stort problem.

»Det er en lavere andel, end hvad vi ser når man MFR-vaccinerer børn, der er ældre end et år, da børnenes unge alder og tilstedeværelse af mors antistoffer er vigtige faktorer, der hæmmer vaccinens beskyttende effekt. Til gengæld endte børnene, der havde fået en tidlig MFR-vaccine, med et samlet set bedre vaccinebeskyttelse målt efter rutine MFR-vaccination ved 15-måneders-alderen,« forklarer Dorthe Vittrup, læge, ph.d. og førsteforfatter på studiet.

I studiet deltog 35 for tidligt fødte spædbørn med blodprøver. Her fandt forskerne frem til, at der var en særlig god effekt af tidlig MFR-vaccination uden bivirkninger.

Dette resultat skal efterprøves i en større gruppe for tidligt fødte børn, som potentielt kan åbne for tidligere MFR-vaccination af børn født for tidligt, som er sårbare overfor infektionssygdomme.

Undersøgelsen er netop udgivet i det anerkendte The Lancet eClinicalMedicine.

Om det danske MFR-vaccine-studie

• Forsøget var et frivilligt, dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg udført i 2019-2021, hvor 6540 spædbørn enten fik en injektion med MFR-vaccine eller sterilt vand, da de var mellem 5-7 måneder gamle

• En andel af deltagerne (10 pct.) deltog i blodprøvetagning med henblik på vurdering af vaccinens effekt målt som antistof-respons. Børnene og deres mødre fik taget blodprøver forud for injektionen, og igen ca. 4 uger efter injektion og rutine MFR-vaccination ved 15-måneders-alderen

• Efter vaccination i 5-7-måneders-alderen, var 47 pct., 28 pct. og 57 pct. beskyttede over for henholdsvis mæslinger, fåresyge og røde hunde

• Der var ingen forskel i risiko for bivirkninger (Hazard Ratio) imellem de to grupper: 1.00 (95 oct. CI, 0.94-1.07)

• Se mere på MFR-projektets hjemmeside​

• MFR-projektet er støttet Innovationsfonden