Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Forskning

Ny forskning: Superviseret træning giver lungepatienter færre genindlæggelser

Udgivet:
Kommentarer (0)

I første omgang er det nye studie kun et hospitalsanliggende, men det er meningen, at opgaven med videobaseret træning skal ske i kommunalt regi fremtiden.

Superviseret træning under indlæggelse kan nedsætte antallet af genindlæggelser af ældre med lungebetændelse med 41 procent. Det viser et nyt studie fra Nordsjællands Hospital. Nu skal nyt projekt teste, om superviseret effekt i kommunalt regi har samme effekt.


En 30 minutters tur på en sengecykel eller en halv time med træningsøvelser kan mindske risikoen for genindlæggelse af ældre med lungebetændelse med 41 procent.

Det er resultaterne fra et studie, der er udført i et samarbejde mellem Nordsjællands Hospitals lunge- og infektionsmedicinske afdeling og Trygfondens Center for Fysisk aktivitet.

Og de ældre, som genindlægges med lungebetændelse, kan med superviseret træning under indlæggelse, se frem til færre dage i sygesengen ved deres anden indlæggelse.

»Vores studie ser ud til at reducere antallet af genindlæggelser, selvom patienterne i gennemsnit allerede er indlagt i få dage,« siger Birgitte Lindegaard, der er forskningsansvarlig overlæge på lunge- og infektionsmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital, der har været med til at lave studiet.

Studiet er baseret på data fra 186 patienter, og patienterne var i gennemsnit indlagt i fire dage. På trods af de få patienter i studiet, var forskerne meget tæt på at kunne påvise evidens for, at superviseret træning under indlæggelse virker for ældre patienter med lungebetændelse.

Nye penge, nye muligheder

Studiet blev lavet ved, at de 186 patienter blev delt i tre grupper ved lodtrækning. En gruppe af patienterne trænede i 30 minutter to gange dagligt på en sengecykel med anvisninger fra enten en sygeplejerske eller ph.d.-studerende læge. Den anden gruppe skulle også gennemføre 30 minutters træning to gange dagligt, men med øvelser fra Bente Klarlunds bog, ‘Syg, men sund og aktiv’ og under samme supervision. Den sidste gruppe modtog standardpleje og ingen motion under indlæggelsen og fungerede som kontrolgruppe.

Ved at samle de to grupper, som modtog superviseret træning under deres indlæggelse til én gruppe og sammenligne med kontrolgruppen, viste studiet at træning mindsker risikoen for at blive genindlagt.

På trods af de få patienter i studiet, var forskerne meget tæt på at kunne påvise evidens for, at superviseret træning under indlæggelse virker for ældre patienter med lungebetændelse.

Det er blandt andet på baggrund af data fra det studie, at Birgitte Lindegaard Madsen og postdoc. Camilla Koch Ryrsø har fået bevilget 2,2 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond og 5,1 mio. kr. af sygeforsikringen danmarks sundhedsdonationer til at gennemføre et nyt, stort studie, som indeholder en række delstudier, som blandt andet rykker træningen til kommunerne.

I første omgang skal forskerduoen rekruttere 460 ældre eller skrøbelige til et delstudie, der skal undersøge om videobaseret superviseret træning i hjemmet efter udskrivelse med lungebetændelse er et effektivt middel mod genindlæggelser. Udover funktionsniveau skal studiet også måle livskvalitet og forskellige inflamationsparametre.

Studiet kommer til at følge patienterne i tre måneder efter udskrivelse, hvor de skal lave hjemmetræning via et online træningsprogram to gange om ugen.

»Træningen skal komme ud til borgerne, så den kan blive en fast del af deres hverdag, så den kan blive en fast del af deres hverdag efter deres indlæggelse. Vi håber, at borgerne på den måde kan opretholde et funktionsniveau, som gør, at de bedre kan klare dagligdagsaktiviteter og dermed kan blive længere tid i egne hjem. Vi håber også, at deres livskvalitet stiger, og at der bliver færre genindlæggelser,« siger Birgitte Lindegaard.

Gode sektorovergange

Men hvis træningen skal integreres i de ældres hverdag, så kræver det et opgør med sektorovergangene. Derfor er Hella Obel kommet med som repræsentant for kommunerne i projektets styregruppe.

»Vi håber på, at vi kan nedbryde sektorovergangene mellem os og kommunerne ved at engagere os aktivt i, hvordan patienten går fra det ene regi til det andet,« siger Birgitte Lindegaard.

Hella Obel forventer, at de resultater, som hospitalet har haft med det første studie, kan overføres, når træningen rykker til kommunerne. Det vil ifølge hende have en masse gavnlige effekter for både borgere og hjemmeplejen.

»Det gør forhåbentligt, at borgerne kan blive længere i eget hjem og har mindre brug for hjælp. Det betyder, at vi kan bruge mere tid på dem, som har behov for det,« siger Hella Obel.

Og Hella Obel regner ikke med, at det bliver en tungere byrde for kommunen at skulle administrere den nye ordning, som skal sikre, at borgerne får et tilbud om videobaseret hjemmetræning. Hun vurderer, at ordningen kan køre på samme måde som de rehabiliteringsplaner, der allerede er kommunens ansvar, hvis en patient udskrives fra hospitalet med tabt fysisk funktionsevne.

Men det, der også skal skabes evidens for, er at træning virker. Der er ifølge Birgitte Lindegaard mange af de patienter, der indlægges med lungebetændelse, der kommer ind med et meget nedsat funktionsniveau. Målet er, at man også kan få dem i gang med at integrere træning i deres dagligdag.

»Det vi ved på nuværende tidspunkt er, at kun 10 procent af patienterne får et rehabiliteringsprogram. Vi ønsker os, at vi ikke længere ser på, om patienten har tabt funktionsevne under indlæggelsen, men om patienten kunne have gavn af træning. Det tror vi kan forebygge mange fremtidige indlæggelser,« siger hun.

Økonomisk gevinst for samfundet

Og forebyggelse er et af de helt store incitamenter til det nye studie. Derfor er nogle af delstudierne også fokuseret på, om træning kan forhindre en forværring af KOL og diabetes, som man normalt ser efter indlæggelse. Det er også de to patientgrupper, som står først for, når de nye kronikerpakker bliver til virkelighed i henholdsvis 2027 og 2028.

Når alle delstudierne er færdige, er der et sidste delstudie, som regner på, om det enkelte tiltag rent faktisk også har været en økonomisk gevinst for samfundet. Men uanset hvad, så er Hella Obel glad for, at hospitalet laver forskning, der faktisk kommer kommunerne til gavn.

»Det er sådan nogle studier, som vi hverken har tid, penge eller ekspertise til at køre fra kommunalt hold, og jeg forventer også, at det bliver en økonomisk gevinst for samfundet. Det har jeg i hvert fald en idé om, at det bliver for os,« siger hun.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Kommunal Sundhed.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere