Ny biomarkør for Parkinsons giver håb om tidligere diagnose

Når folk får stillet en diagnose med Parkinsons sygdom, er sygdommen allerede fremskreden.

De fysiske manifestationer på Parkinsons sygdom er nemlig det, der benyttes til at stille diagnosen, og de kommer sent i sygdomsforløbet.

Af samme grund har læger i mange år drømt om en biomarkør for Parkinsons, så de kan opdage sygdommen tidligere og også sætte ind med behandling tidligere.

Det vil i så fald også være muligt at monitorere sygdommens udvikling.

Netop sådan en biomarkør har forskere fra bl.a. Danmark nu identificeret. Kan biomarkøren valideres i flere studier, kan den blive et vigtigt værktøj i diagnose, monitorering og prognose til folk med Parkinsons eller disponering for Parkinsons.

»Det vil være et meget stort skridt, fordi lige nu hviler alt på de klassiske fysiske symptomer, hvor Parkinsons sygdom allerede er udtalt. Der har i årevis været en drøm om en objektiv biomarkør for Parkinsons, og det ser ud til, at det har vi nu fundet,« fortæller en af de danske forskere bag det store internationale studie, læge og ph.d. Pardis Zarifkar fra Neurocenteret på Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i Acta Neuropathologica.

Dopamin spiller central rolle ved Parkinsons

Selvom en diagnose med Parkinsons kan være svær at stille tidligt i sygdomsforløbet, ved forskere og læger allerede en hel del om sygdommen.

Sygdommen skyldes tab af flere forskellige signalstoffer i hjernen, herunder især dopamin.

Når niveauerne af dopamin er faldet tilstrækkeligt, kommer de klassiske symptomer på sygdommen, nemlig rystelser, stivhed og balancebesvær.

Kroppen forsøger altid at kompensere, så hvis den kan mærke, at niveauerne af dopamin falder, forsøger den at producere mere

Pardis Zarifkar, ph.d., Rigshospitalet

Inden det sker, kan der dog godt være gået mange år, hvor personen har haft forskellige uspecifikke symptomer, som også kan associeres til alle mulige andre neurodegenerative sygdomme.

Derfor er det ikke til at sige, om personen har Parkinson eller en anden sygdom.

»Det er meget svært at stille diagnosen tidligere, og derfor besluttede vi at lave dette studie, hvor vi ville lede efter mulige biomarkører. Det er blevet gjort før, men vi gik til opgaven meget eksplorativt og i et meget stort datasæt,« forklarer Pardis Zarifkar.

Næsten 5.000 personer med i studie

I forskningsarbejdet har forskerne analyseret blodprøver, urinprøver og rygmarvsvæskeprøver fra 4.877 personer fra syv kohorter – fem fra Stanford University og to fra et stort internationalt samarbejde.

Forsøgsdeltagerne i de syv kohorter kom fra 12 lande og blev tilset på 50 forskellige klinikker.

Forsøgsdeltagerne bestod af både personer med meget fremskreden Parkinsons sygdom, personer med nydiagnosticeret sygdom, personer med de første symptomer på Parkinsons sygdom og personer, som var bærere af kendte risikogener for udvikling af Parkinsons (genvarianterne LRRK2 og GBA), men som ved prøvetagning var asymptomatiske.

Derudover var der i studiet også prøver fra personer med uspecifikke symptomer, der kan associeres til Parkinsons, herunder livlige drømme og tab af lugtesans.

»Vi analyserede de mange prøver med forskellige metoder for at se, om noget i dem var opreguleret eller nedreguleret i særlig grad hos personer med Parkinsons sygdom,« forklarer Pardis Zarifkar.

Enzym kan stille diagnosen

Forskerne fandt i det store datasæt hundredvis af proteiner, der enten var op- eller nedreguleret i blodet, urinen eller rygmarvsvæsken hos personer med Parkinsons sygdom, men især ét bestemt enzym fangede deres interesse.

Det drejede sig om enzymet DOPA decarboxylase (DDC), som spiller den vigtige rolle, at det katalyserer det sidste trin i dopaminsyntesen.

Jeg håber på, at vi kan bruge DDC som en markør til tidligt at stille diagnosen

Pardis Zarifkar, ph.d., Rigshospitalet

Forskerne fandt, at DDC både var opreguleret i urinen, blodet og rygmarvsvæsken hos personer med Parkinsons sygdom.

Forskerne fandt i tillæg, at niveauerne af DDC i rygmarvsvæsken korrelerede med alvorsgraden af sygdom.

Ifølge Pardis Zarifkar giver det god mening, at netop DDC er opreguleret ved Parkinsons og derfor kan benyttes som biomarkør til at stille diagnosen.

»Kroppen forsøger altid at kompensere, så hvis den kan mærke, at niveauerne af dopamin falder, forsøger den at producere mere. Den proces er DDC involveret i, og det er en mulig forklaring på, hvorfor vi ser en stigning i niveauerne af enzymet hos personer med Parkinsons sygdom,« forklarer hun.

Resultat skal valideres

Pardis Zarifkar er meget begejstret for fundet, fordi det ifølge hende kan bane vejen for at kunne stille en hurtigere diagnose og en bedre prognose til personer med Parkinsons eller de første symptomer på Parkinsons.

Hun fortæller, at forskere faktisk allerede forrige år identificerede en anden biomarkør for Parkinsons, hvilket drejede sig om alfa-synuklein, men at denne biomarkør ikke er særlig anvendelig, fordi den for det første kun kan identificeres i en rygmarvsprøve, og fordi analysen af den er meget specifik.

Alfa-synuklein kan heller benyttes til at diagnosticere asymptomatiske genbærere eller til at monitorere sværhedsgraden af sygdom.

DDC kan lægerne til gengæld finde i en urinprøve, ligesom analysen af den er simpel.

»Jeg håber på, at vi kan bruge DDC som en markør til tidligt at stille diagnosen simpelthen ved at analysere for den i urinen hos personer med genetisk disposition eller uspecifikke symptomer. Har personen så Parkinsons, kan vi potentielt gå skridtet videre og analysere på alvorsgraden ved at måle niveauerne i en rygmarvsprøve. Rygmarvsprøverne kan vi så også bruge til at lave en prognose,« siger Pardis Zarifkar.

Før vi kommer dertil, skal forskningen dog først valideres, og Pardis Zarifkar håber på, at andre forskere vil lave den samme undersøgelse på andre kohorter.

»Vi har i vores studie forsøgt at komme godt omkring for at gøre vores fund så generaliserbart som muligt, blandt andet ved at benytte forskellige metoder til at analysere på proteinerne. Men håbet er, at vi i fremtiden vil se, at både DDC og alfa-synuklein kommer til at indgå i vores måde at tilgå patienter med Parkinsons eller mistanke om sygdommen. Det vil være et stort skridt,« siger hun.