Methotrexat koblet til øget risiko for udvikling af hudkræft

En ny dansk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal of Cancer kobler brug af methotrexat som behandling til personer med blandt andet psoriasis, psoriasisgigt og leddegigt til øget risiko for udvikling af de tre mest almindelige hudkræftformer; basalcellekarcinom, kutant skvamøst cellekarcinom og kutant malignt melanom.

Samtidig observerer forskerne i studiet en dosis-respons-sammenhæng, så at større forbrug af methotrexat er forbundet med endnu højere risiko for udvikling af de tre hudkræftformer.

Ifølge en af forskerne bag studiet kaster undersøgelsen lys over et område, hvor der i nogle år har været modsatrettede resultater.

Om Methotrexat

Methotrexat er et meget benyttet lægemiddel blandt danskere til behandling af en lang række autoimmune sygdomme og immunrelaterede inflammatoriske sygdomme.

Lægemidlet er også ofte involveret i forbindelse med overdosering, hvor personer fejlagtigt får en mængde svarende til deres ugentlige behandling om dagen i stedet for om ugen. De typiske medicinfejl med methotrexat kan medføre mundbetændelse, diarré, blødninger og lever- og nyrepåvirkning. Efter længere tids overdosering kan det også gå ud over knoglemarven.

»Lav-dosis methotrexat blev i et tidligere randomiseret studie forbundet med en øget risiko for hudkræft, mens en række observationelle studier har givet blandede resultater i forhold til sammenhængen mellem methotrexat og hudkræft. Der var derfor brug for et større og mere solidt studie,« fortæller professor Anton Pottegård fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.

Undersøgte tilfælde over en periode på 15 år

Methotrexat er et antiinflammatorisk og immundæmpende middel af ældre dato og betragtes ofte som førstelinjebehandling ved flere forskellige former for autoimmune sygdomme og immunrelaterede inflammatoriske sygdomme.

I den danske undersøgelse ønskede forskerne at finde ud af, om brug af methotrexat øger risikoen for udvikling af hudkræft, sådan som tidligere undersøgelser har peget på.

Til formålet indhentede forskerne data på diagnoser for hudkræft fra det danske Cancerregisteret og indløsning af recepter fra Lægemiddelstatistikregisteret.

På den måde kunne forskerne sammenligne, om personer, der benyttede methotrexat i undersøgelsesperioden, havde højere risiko for at have fået stillet en diagnose med hudkræft.

Data er fra perioden fra 2004 til 2018.

Sammenligner med 10 gange så mange kontroller

Undersøgelsen viser først og fremmest, at 131.447 personer fik stillet en diagnose med basalcellekarcinom. 18.661 personer fik i perioden stillet en diagnose med kutant skvamøst cellekarcinom, og 26.068 personer fik stillet en diagnose med kutant malignt melanom.

Forskerne sammenlignede forbruget af methotrexat blandt personer med hudkræft med forbruget blandt 10 gange så mange køns- og aldersmatchede kontroller fra baggrundsbefolkningen uden en diagnose med hudkræft.

»Studiet udgør et klassisk case-kontrol-studie. Vi kortlægger forbruget af methotrexat blandt folk, der oplever at få hudkræft, og blandt baggrundsbefolkningen. Derigennem kan vi afgøre, om der er en øget risiko for hudkræft med brug af methotrexat i forhold til ikke at bruge det,« forklarer Anton Pottegård.

Forbundet med øget risiko for hudkræft

Hovedfundet i studiet er, at et forbrug på samlet set mere end 2,5 gram methotrexat var forbundet med en let øget risiko for udvikling af alle tre former for hudkræft sammenlignet med ikke at bruge methotrexat.

Risikoen for udvikling af basalcellekarinom var forøget med 29 pct. Risikoen for udvikling af kutant skvamøst cellekarcinom var forøget med 61 pct., og risikoen for udvikling af kutant malignt melanom var forøget med 35 pct.

Samtidig var risikoen dosisafhængig.

Forskerne undersøgte også, om brug af methotrexat til behandling af helt specifikt psoriasis var associeret med øget risiko for udvikling af hudkræft, og her var tallene hhv. 43 pct. forøget risiko, 18 pct. forøget risiko og 15 pct. forøget risiko. Resultatet var dog ikke signifikant for denne undergruppe af studiedeltagere.

»Da diagnosen hudkræft er meget afhængig af, hvor godt der holdes øje med patienten, er der risiko for, at dette skaber en sammenhæng mellem methotrexat-brug og hudkræft, som ikke er reel. Med en begrænsning til patienter kendt med psoriasis har vi en mere ensartet kohorte og altså dermed et bedre sammenligningsgrundlag. I denne del af analysen bliver sammenhængen mellem planocellulær hudkræft og melanomer svagere, hvilket antyder, at der netop er en indflydelse på resultaterne fra bedre kontrol med brugerne,« siger Anton Pottegård.

Nye studier på vej

Anton Pottegård forklarer, at selvom forskerne finder en sammenhæng mellem brug af methotrexat og udvikling af hudkræft, er risikoen fortsat så lille for den enkelte person, at studiet ikke bør få nogen klinisk relevans for brugen af methotrexat.

Han fortæller, at der stadig er brug for flere studier til at belyse sammenhængen, men at forskerne med dette opdaterede studie har skabt et nyt og bedre udgangspunkt for at diskutere denne potentielle bivirkning.

»Vi vil nu forsøge at se mere detaljeret ind i denne sammenhæng inden for veldefinerede patientgrupper. Specifikt er vi i gang med at se på sammenhængen blandt patienter med leddegigt,« siger Anton Pottegård.