Forskning
Medicinsk cannabis koblet til øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser
Udgivet:
Kommentarer (0)
Et nyt dansk studie, som læge Anders Holt er en af forskerne bag, viser, at patienter i behandling med medicinsk cannabis har en fordoblet risiko for at udvikle hjerterytmeforstyrrelser.
Et nyt studie viser, at brugen af medicinsk cannabis kan øge risikoen for udvikling af hjerterytmeforstyrrelser. Der mangler i den grad flere studier til at belyse mulige bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis, siger forsker.
Medicinsk cannabis har været en mulighed til behandling af patienter med kroniske smerter siden januar 2018 i Danmark.
I min optik var det en meget politisk beslutning at gøre medicinsk cannabis tilgængelig på recept mod smerter
Anders Holt, læge, Herlev og Gentofte Hospital
I modsætning til ‘konventionelle’ lægemidler er den eksisterende viden om effekt og især bivirkninger dog fortsat noget mangelfuld.
Nu viser et nyt dansk studie, at det formentlig vil være på sin plads at lave en bred vifte af undersøgelser af mulige bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis.
I hvert fald viser det danske studie, at risikoen for at udvikle hjerterytmeforstyrrelser er signifikant forøget ved brug af medicinsk cannabis til patienter med kroniske smerter.
Forskningen er offentliggjort i European Heart Journal.
Læge Anders Holt fra Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital er en af forskerne bag studiet.
»Det er stadig debatteret, om medicinsk cannabis overhovedet har en tilstrækkelig effekt på den brede gruppe af patienter med kroniske smerter. For patienter med nervesmerter er effekten formentlig bedst, men bredt set har vi ikke gode beviser for effekt,« siger han.
»Vi kan dog alle formentlig godt blive enige om, at der mangler viden om mulige potentielle alvorlige bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis,« fortsætter han.
Flere end 30.000 danskere med kroniske smerter med i studie
I studiet har forskerne benyttet de danske registre til at identificere forskelle i forekomsten af hjertesygdom mellem patienter i behandling med medicinsk cannabis og patienter med kroniske smerter i behandling med noget andet.
I alt 5.391 danskere med kroniske smerter i behandling med medicinsk cannabis har bidraget med data til studiet samt 26.941 patienter med kroniske smerter i behandling med noget andet.
63,2 pct. af studiedeltagerne var kvinder, og medianalderen var 59 år.
Med data i hånden kunne forskerne sammenligne den halvårlige risiko for udvikling af forskellige former for hjertesygdom mellem de to grupper.
»Tidligere har undersøgelser vist en sammenhæng mellem brug af cannabis som rusmiddel og øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser og blodprop i hjertet. Derfor er det også meget relevant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem brug af medicinsk cannabis og de samme hjerteproblemer. I min optik var det en meget politisk beslutning at gøre medicinsk cannabis tilgængelig på recept mod smerter, fordi vi for nuværende har meget lidt evidens for, at det virker tilfredsstillende, og meget lidt evidens for, hvilke bivirkninger brugen af medicinsk cannabis kan medføre,« siger Anders Holt.
Fordoblet risiko for hjerterytmeforstyrrelser
Resultatet af det danske studie viser, at der er god grund til at rejse et rødt flag.
Måske skal patienter, der får udskrevet recepter på medicinsk cannabis, følges med regelmæssige undersøgelser, ligesom vi ser det med forskellige andre lægemidler
Anders Holt, læge, Herlev og Gentofte Hospital
Et halvt år efter udskrivelse af medicinsk cannabis udviklede 0,8 pct. af studiedeltagerne i behandling med medicinsk cannabis hjerterytmeforstyrrelser.
Tallet i kontrolgruppen var blot 0,4 pct.
Forskellen mellem de to tal er ifølge Anders Holt statistisk signifikant og bør i hvert fald øge interessen for supplerende studier.
»En risikodifference på 0,4 pct er ikke et højt tal, men alligevel bemærkelsesværdigt, da populationen var relativt ung og med lav forekomst af øvrige komorbiditeter. I analysen har vi også set på risikoen for hjerterytmeforstyrrelser i forskellige undergrupper, og her kan vi se, at har man i forvejen kardiometabolisk sygdom, er risikoen for udvikling af hjerterytmeforstyrrelser højere, og det samme er risikodifferencen,« siger han.
Anders Holt uddyber, at forskerne ikke fandt nogen øget risiko for andre endepunkter, herunder blodprop i hjertet, hjertesvigt og stroke.
»Men man skal dog også holde sig for øje, at man altid skal holde en risiko op mod alternativet. Hvis morfin er alternativet til medicinsk cannabis som behandling til patienter med kroniske smerter, kommer morfin også med en øget hjertekarrisiko,« siger han.
Danmark i unik position til at lave undersøgelser
Anders Holt mener, at resultaterne af studiet kan bidrage til debatten om brugen af medicinsk cannabis i Danmark.
Havde medicinsk cannabis været et lægemiddel, havde det været gennem nogle helt andre restriktive procedurer for at komme til markedet, end det har været tilfældet.
Et godkendt lægemiddel skal blandt andet være bedre end alternativerne, og når det kommer til medicinsk cannabis, kan det være svært at fremlægge beviser for den påstand.
Et lægemiddel skal desuden have en effekt, som retfærdiggør bivirkningsprofilen, og også dette aspekt ved forsøgsordningen med medicinsk cannabis kan være svært at forsvare.
»Måske er det på tide, at vi laver en meget grundigere undersøgelse af, hvilken – og i så fald, hvor stor – effekt medicinsk cannabis har på kroniske smerter, og hvilke specielt alvorlige bivirkninger behandlingen kan komme med,« siger Anders Holt.
Det siger han også med henblik på, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis i Danmark er forlænget til 2025, hvilket betyder, at nogle personer kan være i behandling med medicinsk cannabis i mange år.
»Der er det vigtigt at vide, om man skal være særligt opmærksom på specifikke symptomer, for eksempel symptomer relateret til hjerterytmeforstyrrelser. Måske skal patienter, der får udskrevet recepter på medicinsk cannabis, følges med regelmæssige undersøgelser, ligesom vi ser det med forskellige andre lægemidler. Det kræver dog, at der er tilgængelig viden om, hvad man bør holde øje med,« siger Anders Holt.
Han mener også, at vi i Danmark har en helt unik mulighed for at lave undersøgelser, der kan bidrage til viden i hele verden.
Det har vi på grund af de danske registre, og at læger fortsat skal udskrive recepter på medicinsk cannabis.
»I USA har man i mange stater for eksempel legaliseret cannabis, så man ikke længere skal have en recept for at købe det. Det gør det svært at lave store befolkningsundersøgelser, hvor man ser, om personer, der er brugere af medicinsk cannabis, udvikler forskellige alvorlige bivirkninger. Selve navnet ‘medicinsk cannabis’ giver også indtrykket af, at det er et velundersøgt lægemiddel med en klar indikation og bivirkningsprofil, og der synes jeg fortsat, at den tilgængelige viden er noget mangelfuld,« siger Anders Holt.
Del artiklen: