Forskning
Kunstig intelligens kan forudse bugspytkirtelkræft
Udgivet:
Kommentarer (0)
En nyoprettet algoritme giver stort potentiale for fokuseret cancerudredning.
Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet har udviklet en algoritme, der ved hjælp af data kan udpege danskere, der har 10 pct. risiko for at have uopdaget bugspytkirtelkræft.
Cirka 1.100 danskere rammes årligt af bugspytkirtelkræft, og antallet er stigende. Operation er den eneste helbredende behandling, men fordi de fleste patienters sygdom er for spredt, når sygdommen opdages, kan kirurgisk behandling kun tilbydes til cirka 20 pct. af patienterne.
Derfor har en gruppe forskere fra Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet udviklet en algoritme, der med data kan udpege de danskere, der har op til 10 pct. risiko for at have uopdaget bugspytkirtelkræft.
Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Derved vil man kunne igangsætte en målrettet udredning, før sygdommen har spredt sig.
Analyserer data fra sundhedsregistre
Algoritmen, som er udviklet af cand.scient.soc. Anders Bo Bojesen, beregner risikoen for bugspytkirtelkræft ud fra data i de danske sundhedsregistre.
Det er eksempelvis data om alle danskeres alder, familiemedlemmer med bugspytkirtelkræft, blodprøvesvar, sygdomshistorik osv.
Ud fra disse informationer kan algoritmen forudse hvilke patienter, der vil blive diagnosticeret med sygdommen.
Tidligere studier af lektor Jakob Kirkegård, der sidste år modtog Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris, og professor, overlæge Frank Viborg Mortensen i samarbejde med epidemiologer og statistikere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, har vist, at ved tidlig opdagelse af sygdommen, er chancen for helbredelse ved kirurgisk behandling større.
»Med kunstig intelligens kan vi identificere personer i befolkningen, der har en høj risiko for at have uopdaget bugspytkirtelkræft, som er en af de mest alvorlige kræftformer. Algoritmen kan køre ‘live’ på de danske sundhedsregistre, og den vil dagligt kunne udpege hvem, der kan have gavn af at blive undersøgt for bugspytkirtelkræft med en CT-skanning,« siger Jakob Kirkegård.
Forskerne forventer i fremtiden at kunne anvende modellen på andre kræftsygdomme i bughulen.
Del artiklen: