IV-behandling i borgerens nærmiljø er oftest bedst

Flere kommuner har allerede overtaget hospitalernes opgaver med at give intravenøs antibiotikabehandling, så borgerne kan undgå en tur på hospitalet.

Og nu slår et nyt studie fast, at det giver mindst lige så gode resultater at give IV-behandling i hjemmet, som det gør på hospitalet.

Studiet er gennemført af forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM under Region Midtjylland på baggrund af en forespørgsel fra de fem regioners sundhedsdirektører.

Vi kan med rapporten sige, at IV-behandling i hjemmet er sikker og effektiv, men det er den kun, hvis forskellige forudsætninger er opfyldt

Claus Løvschall, seniorprojektleder, DEFACTUM

Seniorprojektleder Claus Løvschall fra DEFACTUM er en af flere forfattere bag den afsluttende rapport, der baserer sig på tidligere studier og nye interview med både kommunalt og regionalt ansatte.

»Det har gennem årene været diskuteret, hvorvidt det er godt eller ej at flytte opgaven med IV-behandling til kommunerne. Vores projekt viser, at det kan være en god idé. Vi kan se, at der er en god effekt, sikkerheden er fin, og økonomien ser fornuftig ud. Og ikke mindst er borgerne mere glade for det,« siger Claus Løvschall.

Han forklarer, at når man skal undersøge, om det er fornuftigt at flytte en opgave fra hospital til kommune, er en af de vigtigste ting, at effekten enten er den samme eller bedre.

Grundet blandt andet den store tilfredshed blandt borgerne, vurderes resultatet til at være bedre, når IV-behandling sker i borgerens eget hjem eller nærmiljø. Claus Løvschall slår dog fast, at der ofte er flere udfordringer, der skal løses, før IV-behandling væk fra hospitalet reelt gavner borgerne.

De rette borgere

Rapporten opererer med de tre mest hyppige modeller for IV-behandling i hjemmet. Der er en model, hvor den kommunale sygeplejerske står for at give behandlingen, en model, hvor borgeren selv står for det, og en model, hvor borgeren skal møde op på lokale plejefaciliteter for at få sin IV-behandling.

For at IV-behandlingen bliver en succes, er det meget vigtigt, at IV-modellerne tilbydes til de rette patienter. Her er typen af medicin, som borgeren får, blandt andet afgørende for, hvilken model der kan lade sig gøre at tilbyde.

»Det vil altid være klinikernes opgave at vurdere, hvornår en borger vil have bedst gavn af IV-behandling i hjemmet, hvilket sker i samarbejde med borgeren gennem fælles beslutningstagen. Det vil i nogle tilfælde være ret tydeligt, om det vil være godt for borgeren eller ej, men som i så mange andre behandlingssituationer i sundhedsvæsenet, er der en stor midtergruppe, hvor klinikernes vurderinger er afgørende for et godt behandlingsforløb. Vi kan med rapporten sige, at IV-behandling i hjemmet er sikker og effektiv, men også at det kun gælder, hvis forskellige forudsætninger er opfyldt,« siger Claus Løvschall.

Samarbejdsaftale skal være på plads

Flere regioner har lavet en samarbejdsaftale med kommuner om, hvordan kommunerne kan give IV-behandling. Og denne aftale er meget vigtig for, at ordningen kan lykkes, slår rapporten fast. I de regioner, hvor der ikke er en aftale, har flere af de interviewede personer sagt, at de har et stort ønske om en formel aftale.

»Der skal være helt klare aftaler mellem region, kommune og borgere, hvor der er retningslinjer for proceduren. Det er vigtigt at have nogle retningslinjer for den overordnede behandling, men også for hvordan opgaven bliver løst både organisatorisk og økonomisk, da det skaber de bedste rammer for at opgaven løses hensigtsmæssigt,« siger Claus Løvschall.

Som eksempel nævner han, at det er vigtigt, at den kommunale sygeplejerske og borgeren altid har mulighed for at kontakte hospitalet, hvis der er den mindste tvivl om noget i forbindelse med behandlingen.

Der skal være helt klare aftaler mellem region, kommuner og borgere, hvor der er retningslinjer for proceduren

Claus Løvschall, seniorprojektleder, DEFACTUM

Sygeplejerskerne i kommunerne skal også have de rette kompetencer til at give den intravenøse behandling. Ifølge de interviewede informanter er der i nogle kommuner behov for uddannelse og kompetenceudvikling blandt især de kommunale sygeplejersker.

»Det er en kompleks behandling, hvor der skal være helt styr på for eksempel pumpetyper, medicin, adgangsporte og patientforhold. Det er en almindelig opgave, som en hjemmesygeplejerske er vant til at stå med. Nogle kommuner er mere gearet til at tilbyde borgere IV-behandling, mens andre kommuner har nogle udfordringer i at få videreuddannet sygeplejersker,« siger Claus Løvschall.