Hjemmetræning har positiv effekt for lungepatienter

Er der over 30 minutters transporttid til træning, kan det være en stor forhindring for, at en person med lungesygdom møder op til sin strukturelle rehabilitering. Samtidig er andelen af personer, der burde deltage i rehabilitering langt større end dem, der rent faktisk henvises og deltager. Men i dag er der ikke rigtig andre tilbud end strukturel genoptræning, og det kan være en begrænsning.

Oftest er der en større effekt ved struktureret rehabilitering, men generelt er der en positiv effekt, selv når folk træner hjemme

Line Sunddal, reservelæge, Vejle Sygehus

Derfor har reservelæge Line Sunddal, der arbejder på Vejle Sygehus, undersøgt, om hjemmetræning har en effekt for personer med lungesygdom.

»Der er en stor gruppe af personer med lungesygdom og åndenød af en vis grad, som til trods for deres udfordringer vælger ikke at deltage i rehabilitering. Vi har derfor tænkt på en mulig løsning, hvorpå man kan eliminere forhindringerne for at deltage i træning og stadig give personerne et tilbud. Derfor har vi undersøgt, om simpel træning i hjemmet med lidt eller ingen supervision kan være et alternativ til de gængse rehabiliteringsforløb,« siger Line Sunddal

Signifikant positiv forbedring

Line Sunddal har i forbindelse med sit speciale på medicinstudiet lavet en litteraturgennemgang, hvor hun undersøgte en række internationale studier med fokus på hjemmetræning over for strukturel rehabilitering. Det gjorde hun i samarbejde med overlæge Anders Løkke, professor Ole Hilberg og fysioterapeut og forsker Elisabeth Bomholt Østergaard. Det er der kommet en statusartikel ud af.

Fokus har været rettet mod diagnoserne KOL, astma, pulmonal sarkoidose og idiopatisk pulmonal fibrose. De internationale studier har forskellige konklusioner på hjemmetræningens effekt.

»Nogle af studierne viser, at det er lige så godt at hjemmetræne, som det er at deltage i et rehabiliteringsforløb, mens andre studier vægter det ene over det andet. Oftest er der en større effekt ved struktureret rehabilitering, men generelt er der en positiv effekt, selv når folk træner hjemme,« siger Line Sunddal.

Effekten ses ved, at der er signifikant positiv forbedring på patienternes funktionelle træningskapacitet. Følelsen af åndenød er også mindsket.

Dog er det værd at bemærke, at nogle af studierne i litteraturgennemgangen er meget små og helt ned til otte personer, ligesom der også altid vil være usikkerheder, når studier undersøger hjemmetræning.

»Når træningen er lagt ud til patienterne, kan vi reelt ikke vide, om de over- eller underpræsterer i forhold til det, vi har anbefalet dem at træne. Vi kan ikke få et sikkert billede af, hvordan patienten har trænet, men vi kan se, at tendensen er, at hjemmetræning har en effekt for livskvalitet, åndenød og funktionsniveau,« lyder det fra reservelægen.

I de inddragede studier har der været minimal eller ingen supervision. I studiet med mest vejledning har personen ugentligt fået besøg i hjemmet af en terapeut, der har trænet med patienten. I de fleste tilfælde er supervisionen til træning sket som en telefonisk påmindelse.

Hjemmetræning som alternativ

Tanken bag artiklen er at lægge op til, at sundhedspersonale tænker lidt bredere, når en person med lungesygdom skal i et rehabiliteringsforløb. For takker patienten nej til den strukturelle rehabilitering, er der i dag ikke mange andre muligheder.

»Det behøver ikke at være rehabilitering eller ingenting. Hjemmetræning kan være et tilbud til de folk, der ikke er interesseret eller er forhindret i at deltage i strukturel rehabilitering. Når man sidder med personer, der ikke nødvendigvis passer ind i de sædvanlige kasser, burde man kunne præsentere dem for et alternativ, såsom hjemmetræning. Det vigtigste er jo, at lungepatienterne bevæger sig,« siger Line Sunddal.

De praktiserende læger og hjemmesygeplejersker kan motivere patienterne med lungesygdomme ved at sige, at hjemmetræning som gåture eller elastikøvelser har en signifikant effekt for dem.

»Fysisk aktivitet har en behandlingsplads i behandling til personer med kronisk nonmalign lungesygdom. Og sundhedspersonalet behøver ikke nødvendigvis at instruere i træning, de kan blot komme med faktuel viden eller hints til personen, såsom at ‘vidste du godt, at hvis du går et kvarter om dagen, så viser undersøgelser, at det kan gavne lige netop dit helbred og din sygdom’,« siger Line Sunddal.