Forskere finder gigantisk hul i viden om misbrug blandt folk med psykoser

Personer med psykotiske lidelser som skizofreni eller bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer kæmper ofte med mere end bare det. Ofte følger der også et misbrug, for eksempel alkoholmisbrug, med diagnosen.

Nu har danske forskere samlet den internationale viden på området i en systematisk litteraturgennemgang for at blive klogere på, hvad vi egentlig ved om behandling af alkoholmisbrug blandt personer med denne type dobbeltdiagnose.

Resultatet af gennemgangen viser for det første, at der er meget lidt viden på området.

Derfor er der ifølge en af de forskere, som står bag det danske studie, behov for langt mere forskning i, hvad man kan gøre for personer i den svære situation, at de både har en psykotisk lidelse og slås med et misbrug.

»Vi kan se indikationer på, at nogle lægemidler til behandling af alkoholmisbrug også har effekt på denne gruppe patienter,« siger lektor Angelina Isabella Mellentin fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Forskningsenhed for Psykiatri ved Odense Universitetshospital.

Når man behandler misbrug, skal eventuel selvmedicinering også tages i betragtning, og her bliver udbuddet af stoffer, der kan købes på det illegale marked, stadigt mere komplekst. Behandlingen kræver altså i den grad specialiseret viden

Angelina Isabella Mellentin, lektor, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Forskningsenhed for Psykiatri ved Odense Universitetshospital

»Men vi er tilbageholdende med vores konklusioner, fordi forskningen på området generelt er af lav kvalitet, og fordi der kun findes meget få randomiserede kontrollerede studier, hvor man har undersøgt det. Desuden har ingen undersøgt, hvordan lægemidler til behandling af alkoholmisbrug interagerer med anden farmakologisk behandling, herunder antipsykotisk medicin,« siger hun.

Forskningen er offentliggjort i Current Neuropharmacology.

Misbrug og psykotiske lidelser hænger ofte sammen

En diagnose med en psykotisk lidelse går ofte hånd i hånd med et misbrug.

For eksempel har tidligere danske undersøgelser peget på, at næsten halvdelen af personer med skizofreni i tillæg har en misbrugsdiagnose. Det gælder især misbrug af alkohol og cannabis.

Personer med en psykotisk lidelse og et misbrug har desuden omkring tre gange så mange henvendelser til psykiatrisk skadestue samt dobbelt så mange indlæggelser om året sammenlignet med personer med en psykotisk lidelse, men uden et misbrug.

Når det kommer til farmakologisk behandling af den brede vifte af misbrugsdiagnoser, er behandlernes hylder dog ofte tomme.

»Som en person, der beskæftiger sig fagligt med misbrug, kan jeg ikke lade være med at udtrykke min bekymring over, at der er så få lægemidler tilgængelige til denne gruppe af alvorlige og dødelige psykiatriske diagnoser,« siger Angelina Isabella Mellentin.

»Vi har nogle få farmakologiske behandlingsmuligheder, når det drejer sig om for eksempel alkohol- og opioid afhængighed, men der er for eksempel ingen godkendte medicinske behandlinger af cannabis- og amfetamin-/kokain-afhængighed, hvorfor lægerne må behandle off-label og altså uden for godkendt indikation. Når man behandler misbrug, skal eventuel selvmedicinering også tages i betragtning, og her bliver udbuddet af stoffer, der kan købes på det illegale marked, stadigt mere komplekst. Behandlingen kræver altså i den grad specialiseret viden, og kompleksiteten tiltager ved behandling af patienter med dobbeltdiagnoser, der jo også ofte får anden psykotropisk medicin,« siger hun.

Næsten ingen forskning på området

I studiet ønskede Angelina Isabella Mellentin med sine kollegaer at lave en kortlægning af den samlede viden inden for farmakologisk behandling af alkoholmisbruget hos personer med en psykotisk lidelse og alkoholmisbrug.

Intentionen var at undersøge for effekt af de farmakologiske behandlinger af selve misbruget, men også på bivirkninger, utilsigtede hændelser og polyfarmaci.

De undersøgte lægemidler var EMA og/eller FDA godkendte lægemidler, og forskerne identificerede studier, der undersøgte disulfiram, naltrexone og acamprosat hos personer med psykotiske lidelser.

Granskningen af den internationale forskning på området var dog en kort fornøjelse.

I alt kunne forskerne kun finde frem til 12 individuelle studier, der undersøgte den farmakologiske behandling af alkoholmisbrug hos denne patientgruppe. Halvdelen af kilderne var abstracts fra konferencer, og kun halvdelen af studierne var randomiserede og kontrollerede.

»Værst af alt var, at i ingen af studierne havde forskerne gjort sig den ulejlighed at beskrive, hvilken antipsykotisk eller anden psykotropisk medicin patienterne havde været i behandling med, eller om de havde været i behandling med andre lægemidler for somatiske sygdomme. Vi ved, at der er en del neurologiske og somatiske bivirkninger relateret til de forskellige typer antipsykotika, herunder metabolisk syndrom ved behandling med atypiske antipsykotika, men hverken lægemiddel eller dosis var angivet i studierne. Det gør, at det slet ikke var muligt for os at sige noget om polyfarmaci,« siger Angelina Isabella Mellentin.

Studier generelt af lav kvalitet

På baggrund af gennemgangen af forskningen på området er det svært for de danske forskere at komme med andre konklusioner, end at der i den grad mangler forskning.

I de undersøgte studier fandt forskerne en mulig støtte for brugen af naltrexone og disulfiram til at afhjælpe alkoholmisbruget hos personer med psykotiske lidelser uden for mange og især svære bivirkninger og utilsigtede hændelser.

I et af studierne havde forskere undersøgt effekten ved behandling med både disulfiram og naltrexone samt behandling med disulfiram og naltrexone alene og fundet, at der hos forsøgsdeltagerne behandlet med begge lægemidler var en forhøjet risiko for alvorlige kardiovaskulære hændelser.

»Det er ikke ukendt, at der hos nogle få patienter kan opstå kardiovaskulære bivirkninger ved behandling med disulfiram, men det bør i fremtidige studier være et opmærksomhedspunkt, om dette kan forværres ved behandling med flere lægemidler. Disulfiram har jo det største potentiale for bivirkninger, og man må overhovedet ikke indtage alkohol, når man behandles med dette lægemiddel, hvilket måske kan være svært at overholde, når man har psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. I et af de inkluderede studier havde 76 pct. af forsøgsdeltagerne dog indtaget alkohol under deres disulfiram-behandling uden de store bivirkninger, hvilket forekommer lidt mystisk og igen maner til forbehold i tolkningen af disse foreløbige resultater,« siger Angelina Isabella Mellentin.

Behandling ét sted

Den danske forsker ser frem til, at patienter med dobbeltdiagnoser fra 2024 bliver behandlet for både misbrug og anden psykiatrisk lidelse ét sted, når behandlingsansvaret for både psykotiske diagnoser og misbrug overgår til regionerne.

Det vil udover bedre og specialiseret behandling også give anledning til at undersøge dette specifikke område samt diverse andre relateret til dobbeltdiagnoser bedre end hidtil.

»Fremfor at sætte et klassisk randomiseret kontrolleret studie op, som er yderst ressourcekrævende, kan man trække på de danske registre og alt efter design og især udfaldsmål enten nøjes med registerdata eller tilføje en klinisk database. Fra de forskellige danske registrer kan der udtrækkes megen information, herunder diagnoser, farmakologisk behandling, kontakter m.v., og der kan konstrueres diverse kontrolgrupper, om end de ikke er randomiserede. I den kliniske database kunne man så via standardiserede spørgeskemaer registrere frekvensen og intensiteten af alkohol- og stofindtaget, hvilket ideelt bør suppleres op med biomarkører. Fordelen ved at supplere med en klinisk database er, at udfaldet vil være sammenligneligt med andre studier, da alkohol og andet indtag som udfald sammen med bivirkningsprofilen selvfølgelig netop er det, som EMA og FDA anvender, når de skal vurdere effekt og tage stilling til, om et præparat skal godkendes. Det vil være et sted at begynde for at skabe noget tiltrængt viden på området,« siger Angelina Isabella Mellentin.