Aldringsforsker: I fremtiden vil vi kunne behandle aldring på samme forebyggende måde, som vi i dag behandler forhøjet kolesteroltal

Aldringsprocessen som universel konstant bliver i disse år sat på prøve af forskere fra hele verden.

Forskere har gentagne gange vist, at det i dyremodeller er muligt at sætte aldringshastigheden ned og få dyrene til at leve 10 pct., 20 pct. eller mere længere.

Nu er tiden kommet til de kliniske forsøg, hvor forskere ikke længere prøver at forlænge livet for dyr, men for mennesker.

For at hitte hoved og hale i alle de kliniske aldringsforsøg har danske forskere lavet en international database over de kliniske forsøg inden for området, hvor langt de er i processen, og hvad resultaterne viser.

Et kig i databasen afslører blandt andet, at der inden for nogle områder er efterhånden god evidens for, at nogle typer af lægemidler kan forlænge livet.

Med databasen i hånden kan også læger fortælle interesserede patienter, hvad der virker, og hvad der ikke er videnskabeligt belæg for at udtale sig om.

»Det handler om at etablere en database, hvor man kan søge på stikord, lægemidler eller andet og finde ud af, hvad den videnskabelige evidens egentlig viser. Der sker rigtig meget inden for aldringsforskning i disse år, men vi har indtil nu manglet ét sted at gå til for pålidelig information,« forklarer en af forskerne bag databasen, lektor Morten Scheibye-Knudsen fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Offentliggørelsen af databasen er blevet gjort i Ageing Research Reviews.

Muligt at måle den biologiske alder

At det overhovedet er muligt at udtale sig om effekten af forskellige behandlinger på aldringsprocessen, skyldes de seneste års fremskridt inden for området.

Disse fremskridt har blandt andet etableret, at det faktisk er muligt at måle biologisk alder meget præcist og dermed også undersøge effekten af for eksempel lægemidler på aldringsprocesser i kroppen.

Det betyder, at man på mange måder kan få kroppens aldringsprocesser til at forløbe langsommere eller måske endda gå helt i stå

Morten Scheibye-Knudsen, forsker, KU

Når forskere skal måle den biologiske alder og aldringsprocesser, kigger de for eksempel på methyleringen af DNA, hvilket har vist sig som en meget præcis markør for, hvor gammel kroppens celler egentlig ‘føler’ sig, selv om fødselsdagen kan sige noget helt andet.

»I takt med at vi bliver klogere på, hvad aldring egentlig er, ser vi også, at aldring ikke er en konstant, der ikke kan gøres noget ved, men i stedet en biologisk proces, som vi kan manipulere. Det betyder, at man på mange måder kan få kroppens aldringsprocesser til at forløbe langsommere eller måske endda gå helt i stå. Den fremtidige forskning vil vise, hvor meget man kan påvirke aldringsprocesserne, og hvad det vil betyde for menneskers forventede levetid og sundhed, mens de lever,« forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

Udryddelse af gamle celler kan være livsforlængende

Et kig i den nyetablerede database viser, at behandlinger mod aldring kan opdeles i fire kategorier.

Første kategori indeholder lægemidler af typen senolytika, der angriber såkaldt senescente celler.

Senescente celler er celler, der tidligere har haft en eller anden funktion i kroppen, men nu er blevet så beskadiget, at de ikke længere kan udføre den funktion, men i stedet udsender en masse inflammatoriske molekyler, som er alt andet end sunde for kroppen.

De senescente celler er interessante i en aldringskontekst, fordi forskning har slået fast, at antallet af denne type celler stiger med alderen, og at cellerne påvirker selve aldringsprocessen i en negativ retning.

»Der bliver lavet en del forsøg med lægemidler, der prøver at eliminere senescente celler fra kroppen. Det er ud fra den overbevisning, at hvis det bliver muligt at eliminere de senescente celler, kan man også derigennem nedsætte den biologiske aldring og dermed påvirke aldersrelaterede sygdomme og måske ens levetid,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Han uddyber, at der indtil videre er lavet interessante forsøg med behandling af dyr med senolytika, men at vi stadig venter på de potentielt set banebrydende resultater fra forsøg med mennesker.

Dyrs liv blev op til 25 pct. længere

Anden kategori af kliniske forsøg inden for aldringsforskningen omhandler medicin/kosttilskud til at ændre på kroppens metabolisme.

Som eksempel nævner Morten Scheibye-Knudsen forsøg med nikotinamidribosid, der i dyreforsøg har vist sig i stand til at forlænge dyrenes liv med op til 25 pct.

Nikotinamidribosid er et stof, der øger kroppens indhold af NAD+, og netop NAD+ er involveret i alt fra reparation af celler til produktion af cellernes energimolekyler.

Samtidig har flere forsøg vist, at kroppens indhold af NAD+ falder med alderen og bidrager til aldringsprocesserne i kroppens celler.

Morten Scheibye-Knudsen laver selv forsøg med at give mennesker nikotinamidribosid som et muligt værn mod aldring.

Diabeteslægemidler viser lovende takter

I den tredje kategori finder man lægemidler, der ikke er ukendte for mange, nemlig lægemidler til behandling af diabetes.

GLP-1-receptoragonister og SGLT2-hæmmere har i flere forsøg indikeret, at de ikke bare er i stand til at reducere blodsukkeret, beskytte hjertet og beskyttet nyrerne, men også opererer på et fundamentalt biologisk niveau, der spiller ind i forskellige aldringsprocesser.

Én effekt kan blandt andet ske gennem selve blodsukkerreguleringen, da det er velkendt, at et forhøjet blodsukker påvirker kroppens aldringsprocesser negativt.

De første forsøg på mennesker har også indikeret, at blandt andet GLP-1-receptoragonister kan reducere risikoen for udvikling af Alzheimers.

Det potentiale er danske Novo Nordisk også ved at undersøge i et stort fase 3-forsøg med deres GLP-1-receptoragonist semaglutid.

»Det er den kategori, hvor vi i dag har de stærkeste beviser for, at lægemidler kan påvirke aldringsprocesserne. Det skyldes ikke mindst, at der i dag allerede er lavet mange meget store forsøg med millioner af mennesker, som har modtaget behandling med enten GLP-1-receptoragonister eller SGLT2-hæmmere. Data ligger klar til at blive undersøgt yderligere,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Han har selv tweetet, at han tror, at GLP-1-receptoragonister måske kan blive de første lægemidler, som bliver godkendt til behandling af aldring.

»Det kan ske, hvis vi kan finde evidens for, at de har den store effekt på de basale biologiske processer, som de ser ud til at have,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Den bedste kandidat til mulig intervention

Endelig er vi kommet til den sidste kategori af forsøg med behandlinger mod aldring, og i den finder man forsøg med rapaloger.

Rapaloger, for eksempel rapamycin, har virkelig vakt interessen hos aldringsforskere, idet praktisk talt samtlige forsøg med dyremodeller har vist, at denne type molekyler markant kan forlænge levetiden hos dyr.

Rapaloger påvirker immunforsvaret, så det er mere skånsomt over for kroppen selv, og allerede nu bliver der lavet forsøg med rapaloger til behandling af mennesker.

Disse forsøg skal vise, om denne type behandling også kan markant forlænge menneskers liv.

»Jeg vil sige, at når det kommer til potentiale, er rapaloger måske den gruppe af lægemidler, som er den bedste kandidat til en mulig intervention mod aldring,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Database bliver løbende opdateret

Den nye database rummer i skrivende stund en oversigt over 138 igangværende eller afsluttede kliniske forsøg. I takt med at flere forsøg bliver sat i gang, vil også de blive tilføjet til databasen, så den hele tiden er opdateret og kan komme med konkrete svar på, hvad forskningen viser, og hvad forskningen ikke har fundet evidens for.

Allerede nu viser nogle af de afsluttede forsøg, at visse typer af behandling kan bremse aldringsprocesserne hos nogle grupper af mennesker med sygdom.

Andre igangværende forsøg skal vise, om de samme behandlinger eller andre kan være livsforlængende for mennesker helt generelt.

»Vi har rigtig stærk evidens fra dyreforsøg, og over de kommende år kommer vi forhåbentlig til at få den samme bevisbyrde for mennesker. Det vil gøre, at vi på et tidspunkt kan komme med konkrete anbefalinger til, hvad man kan gøre for at nedsætte aldringshastigheden og derved leve både længere og sundere. Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at behandle aldring på samme forebyggende måde, som vi i dag behandler forhøjet kolesteroltal,« siger Morten Scheibye-Knudsen.