Forskning
Danish Diabetes and Endocrine Academy udpeger ny forperson
Udgivet:
Kommentarer (0)
Troels Krarup Hansen, direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er udpeget som ny forperson for Danish Diabetes and Endocrine Academy.
Troels Krarup Hansen er blevet udpeget som ny forperson for Danish Diabetes and Endocrine Academy. Han ser gerne, at akademiet udvider sin globale tilstedeværelse.
Troels Krarup Hansen er blevet udpeget af Novo Nordisk Fonden til at varetage rollen som forperson for Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA). Det skriver DDEA i en pressemeddelelse.
Troels Krarup Hansen har siddet i bestyrelsen for Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og har derigennem bidraget til udviklingen af det endokrinologiske område. Han ser frem til at fortsætte arbejdet med udviklingen af det endokrinologiske område som forperson for DDEA:
»Jeg har set, hvordan DDEA har skabt uvurderlige netværk over hele landet gennem sine imponerende relationelle og samarbejdsaktiviteter,« siger han og fortsætter:
»Jeg brænder for at fortsætte dette arbejde som formand for DDEA både i den nuværende bevillingsperiode og derefter.«
Bæredygtigt forskningsmiljø
Et af de største problemer, ifølge Troels Krarup Hansen, er at bevillinger til forskningsprojekter kun er tilgængelige i en begrænset periode. Det er noget som han vil ændre.
»En af de største udfordringer inden for forskning er, at bevillinger kun er tilgængelige i en begrænset periode. Dette gør det vanskeligt at opretholde et langsigtet perspektiv for Akademiet og forskerne. Selvom tidsbegrænsninger er uundgåelige, må vi finde måder at fastholde det fremragende arbejde, der bliver udført,« siger han.
Og det er noget som allerede er noget DDEA arbejder på at forbedre. Et nyetableret udvalg for bæredygtighed arbejder på at kunne præsentere en plan for at forlænge bevillingsperioden. Det skal kunne lade sig gøre gennem støtte fra eksempelvis Novo Nordisk Fonden.
»Jeg ser muligheder i et tættere samarbejde med universiteterne og life-science-industrien, som begge drager stor fordel af Akademiets resultater. Derudover ser jeg for mig, at DDEA udvider sin globale tilstedeværelse,« siger Troels Krarup Hansen.
Udover sin nye titel som forperson for DDEA, er han også direktør for Steno Diabetes Center Aarhus. Han overtager stillingen efter Allan Flyvbjerg, der har haft forpersonsposten i seks år.
Del artiklen: