Arbejdsgruppe kommer med anbefalinger til at styrke dansk klinisk forskning

I mange år har Danmark og danske institutioner stået stærkt på den internationale scene, når der har skullet findes samarbejdspartnere til klinisk forskning med lægemidler og teknologi.

For at bibeholde den styrkeposition nedsatte den daværende regering i 2021 en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan vi i Danmark også fremadrettet kan forblive en attraktiv samarbejdspartner.

I dag er der desværre flere sygdomsområder, der ikke er genstand for den nødvendige forskning. Det betyder, at vi mangler viden og effektive behandlinger på områder, hvor mange danskere er berørte

Anders Kühnau (S), formand, Danske Regioner

Arbejdsgruppen, der blev nedsat i forbindelse med regeringens Life Science-strategi, bestod af personer fra både sundhedsvæsenet, universiteter, patientforeninger, life science-virksomheder og interesseorganisationer.

De blev bedt om blandt andet at afdække barrierer for klinisk forskning i Danmark og også komme med anbefalinger til, hvordan vi her i landet kan styrke rammerne for klinisk forskning.

Arbejdsgruppens primære fokus har været på klassisk klinisk forskning, men har også berørt sundhedsforskningen bredt ved for eksempel implementering, forebyggelse og sundhedsfremme, diagnostik og organiseringen af sundhedsvæsenet.

Arbejdsgruppen har netop udgivet en rapport med blandt andet tre konkrete anbefalinger til at styrke Danmarks position som internationalt attraktiv samarbejdspartner ved kliniske forsøg.

De tre konkrete anbefalinger lyder på:

• Fremme af en stærkere forskningskultur- og øget forskningskapacitet

• En smidigere og mere effektiv proces for igangsættelse af forskning

• Frontløber på brug af data, ny teknologi og metoder

Fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) er der tilfredshed med, at rapporten nu er klar til at blive gransket.

»Danmarks placering inden for klinisk forskning er med til at understrege vores internationale styrkeposition indenfor life science. Men hvis vi også i fremtiden skal kunne konkurrere på øverste hylde internationalt og samtidig skabe bedre sundhed for borgerne, er der behov for, at vi løbende ser på, hvordan vi styrker rammerne for klinisk forskning. Jeg er derfor glad for at have fået anbefalingerne fra arbejdsgruppen, som jeg nu vil dykke nærmere ned i,« udtaler han i en pressemeddelelse på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Samme udmelding kommer fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, som fortæller, at det langt fra er en selvfølge, at vi i Danmark kan tilbyde opsporing og behandling af høj kvalitet til patienter på landets hospitaler, men at det er resultatet af en lang tradition for stærk klinisk forskning, som i et internationalt perspektiv ligger helt i top.

»Den position skal ikke sættes over styr, og derfor skal vi sikre gode rammer for forskere og virksomheder i den kliniske forskning,« siger hun.

Hos Danske Regioner er udmeldingen, at det er vigtigt at styrke den kliniske forskning, så vi kan sikre den bedst mulige behandling og flere sunde leveår for danskerne i fremtiden.

»I dag er der desværre flere sygdomsområder, der ikke er genstand for den nødvendige forskning. Det betyder, at vi mangler viden og effektive behandlinger på områder, hvor mange danskere er berørte. Samtidig er forskning vigtig for rekruttering af sundhedspersonale, og vi kan med forskning bidrage til at finde kloge løsninger på arbejdskraftsudfordringen,« forklarer formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).