Stor bevilling til dansk forskning, der skal kortlægge den bedste osteoporosebehandling

På trods af store fremskridt inden for behandling af osteoporose har læger stadig udfordringer med at finde ud af, hvordan de bedst behandler patienter på både kort og lang sigt.

Vi har ganske vist i dag gode behandlinger, men nogle af disse kommer med sjældne bivirkninger, der udfordrer behandlingen på lang sigt. Nogle behandlinger kan måske sættes på pause, mens andre ikke kan, fordi patienterne med det samme får tilbagefald til sygdom.

Svær osteoporose kan behandles med knogleopbyggende lægemidler, men læger er usikre på, om disse behandlinger bliver udnyttet optimalt.

650.000 danskere døjer med osteoporose

Udfordringerne er et stort problem for de 650.000 danskere, som lever med osteoporose. 172.000 ved, at de har sygdommen, men kun 90.000 er i behandling.

Vi har i dag udfordringer med at finde den rette behandling til at modvirke knoglebrud hos den enkelte patient på den lange bane. Derfor har vi etableret dette forskningsprojekt, hvor vi vil finde ud af, hvordan man tilrettelægger den bedste individualiserede behandling

Bente Lomholt Langdahl, professor, AUH og AU

I et nyt dansk forskningsprojekt skal forskere fra Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital, Aalborg Universitetshospital, Holbæk Hospital og Køge Hospital i samarbejde med andre hospitaler med forskningsmæssig interesse i osteoporose nu kortlægge, hvordan man bedst behandler osteoporose på både kort og lang sigt og hos den enkelte patient.

Forskningsprojektet, der har potentialet til at ændre guidelines inden for området, går under navnet ‘Optimised Long Term Management of Osteoporosis’ (OPTIMISE). Det er finansieret med 25 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og ledes af professor Bente Lomholt Langdahl fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

»Vi har i dag udfordringer med at finde den rette behandling til at modvirke knoglebrud hos den enkelte patient på den lange bane. Derfor har vi etableret dette store forskningsprojekt, hvor vi gennem tre kliniske forsøg og etableringen af et register vil finde ud af, hvordan man tilrettelægger den bedste individualiserede behandling, som ikke bare virker på den korte bane, men som også forebygger osteoporose-relaterede knoglebrud på den lange bane over ti år eller mere,« siger hun.

Vil undersøge ny måde at behandle med potent lægemiddel

Forskningsprojektet er sat til at vare i fem år, og i den periode skal forskerne på de mange danske hospitaler lave tre kliniske forsøg med lægemidler samt etablere et register, der skal belyse potentialet i forskellige måder at gå til behandling af osteoporose på.

Det første af de tre kliniske forsøg drejer sig om, hvordan man bedst benytter et af de nye og meget potente lægemidler til behandling af osteoporose. Lægemidlet hedder Evenity og er knogleopbyggende.

I dag giver læger patienter med svær osteoporose Evenity i 12 måneder for derefter at stoppe behandlingen og påbegynde en ny med et andet lægemiddel. Det vil de danske læger i forskningssamarbejdet forsøge at gøre anderledes.

»I stedet for at behandle med Evenity i 12 måneder vil vi finde ud af, om det ikke bedre kan betale sig at behandle med Evenity i seks måneder, hvorefter vi vil overføre patienterne til behandling med et andet lægemiddel i 12 måneder og så igen behandle med Evenity. På den måde kan vi forhåbentlig forstærke og forlænge den periode, hvor patienten kan få gavn af den knogleopbyggende effekt af Evenity,« forklarer Bente Lomholt Langdahl.

Måske behandling uden pauser

I det andet kliniske studie tager forskerne fat på en af de mest benyttede former for behandling af osteoporose, nemlig Alendronat.

Vores største problem med Alendronat er, at når vi har givet det til patienter i fem år uden problemer, skal en pause med behandlingen overvejes

Bente Lomholt Langdahl, professor, AUH og AU

Alendronat skal tages én gang ugentligt, og det aktive stof sætter sig i knoglerne og forhindrer nedbrydning.

Den almindelige kliniske praksis i dag er, at patienter behandles med Alendronat i fem år, hvorefter de fleste tager en behandlingspause.

Årsagen er, at der i kliniske studier er fundet sjældne bivirkninger som for eksempel kæbenekrose eller atypiske lårbensbrud ved langvarig behandling med Alendronat. Derfor er det de internationale anbefalinger at holde pause efter en periode i behandling, hvis bestemte betingelser er opfyldt.

Bente Lomholt Langdahl er dog bekymret for, om lægerne er med til at forårsage flere knoglebrud ved at tage patienterne ind og ud af behandlingen i forhold til blot at lade dem blive i behandling med Alendronat.

»Vores største problem med Alendronat er, at når vi har givet det til patienter i fem år uden problemer, skal en pause med behandlingen overvejes. Det bruger vi mange ressourcer på, og vi er bekymrede for, at behandlingspause vil øge patienternes risiko for knoglebrud. Derfor vil vi i forsøget undersøge forskellen i risikoen for knoglebrud og forekomsten af bivirkninger mellem to grupper af patienter, hvor den ene holder pause fra behandling med alendronat, mens den anden fortsætter behandlingen,« siger Bente Lomholt Langdahl.

Vil have patienter ud af antistofbehandling

Det tredje kliniske forsøg omhandler Prolia, der er et antistof, som ikke på samme måde som Alendronat bliver indlejret i knoglerne.

Prolia er til gengæld meget effektivt til at modvirke tab af knoglemasse og knoglebrud, men behandlingen er livslang, fordi effekten forsvinder, i det øjeblik patienten ikke tager behandlingen længere, og antistoffet forsvinder ud af blodet.

Jeg er sikker på, at vores resultater også vil vække interesse blandt vores internationale kolleger, der slås med de samme problemer i forhold til behandling som os

Bente Lomholt Langdahl, professor, AUH og AU

Bente Lomholt Langdahl fortæller, at det specielt hos yngre patienter er en uhensigtsmæssig situation at være i, når patienter skal forblive i behandling, selvom de har responderet fint og derfor ikke har brug for behandling, hvis den effekt, der er opnået, kan bevares.

I det tredje kliniske forsøg vil forskerne derfor undersøge, hvordan patienter kan stoppe behandling med Prolia uden at miste den opbyggede knoglemasse via en overgangsperiode i behandling med et andet lægemiddel.

»Her vil vi forsøge at stoppe med behandlingen med Prolia og i stedet påbegynde behandling med Aclasta med den tanke, at patienterne så ikke mister den opbyggede knoglemasse,« forklarer Bente Lomholt Langdahl.

Register skal samle data

Som det sidste ben i det store danske forskningsprojekt vil forskerne etablere et register over patienter med osteoporose i Danmark.

Når personer med osteoporose skal have vurderet omfanget af tab af knoglemasse, sker det med en DXA-skanning.

Mange danske hospitaler foretager DXA-skanninger, men indtil nu er data fra patienter og resultaterne af deres DXA-skanninger ikke samlet i et nationalt register, der kan gøre forskere klogere på forskellige aspekter af osteoporose og behandling af sygdommen.

Det bliver de nu, idet 80 pct. af alle DXA-skanninger bliver foretaget på de hospitaler, som er med i forskningsprojektet.

Forskere kan med det nye register også finde sammenhænge mellem osteoporose og andre sygdomme, ligesom de kan få et bedre indblik i, hvordan det forholder sig med patienter med osteoporose, når de ikke hele tiden er under opsyn af forskere og læger, men lever deres helt almindelige liv ude i samfundet.

»Når vi har gennemført alle vores forsøg, er det tid til at kigge på guidelines og se, om vi ikke kan gøre dem bedre, så vi ender med at få en mere individualiseret behandling af den enkelte patient. Jeg er sikker på, at vores resultater også vil vække interesse blandt vores internationale kolleger, der slås med de samme problemer i forhold til behandling som os,« siger Bente Lomholt Langdahl.

Læs også:

Ulighed i sundhed for osteoporosepatienter skal måske løses regionalt

Ny rapport: Danmark dumper igen i osteoporose-behandling

Nyt studie undersøger effekt af osteoporoseindsats