Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Endokrinologi

Holbæk Sygehus modtager millionbevilling til forskning

Udgivet:
Kommentarer (0)

Bo Abrahamsen er overlæge på Endokrinologisk afsnit på Holbæk Sygehus og klinisk professor på SDU.

Et landsdækkende forskningsprojekt med Holbæk Sygehus som hovedansøger har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at forske i knoglesundhed og hormonstatus hos yngre voksne.


Hvilke faktorer i fostertilværelsen og barndommen har betydning for vores hormonstatus og knoglesundhed, når vi bliver ældre?

Det skal et nyt landsdækkende forskningsprojekt med professor og overlæge Bo Abrahamsen fra Holbæk Sygehus i spidsen undersøge.

»Jeg er virkelig begejstret for, at Novo Nordisk Fonden har valgt at prioritere dette forskningsområde og givet os mulighed for at komme videre,« siger Bo Abrahamsen, der er ansat på Endokrinologisk Afsnit på Holbæk Sygehus og er klinisk professor på Syddansk Universitet og gæsteprofessor ved universitetet i Oxford.

Hvordan udvikler man stærke knogler i ungdomsårene?

Den knoglemasse og det hormonhelbred, man har som ung, har stor betydning for, hvornår problematikker som f.eks. osteoporose, fedme og tab af muskelmasse sætter ind senere i livet, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. Bo Abrahamsen uddyber:

»Derfor er det vigtigt, at vi i starten af voksenlivet har et sundt hormonsystem og så god og stærk en knoglemasse som muligt. Projektet er vigtigt for fremtidens generationer, for de børn, der fødes i Danmark i dag, vil leve 15 år længere end dem, der blev født for 80 år siden. Derfor er det helt afgørende, at vi forstår, hvad der kan gøres for at udvikle stærke knogler i ungdomsårene, så man har en tilstrækkelig reserve til at kunne leve så meget længere uden at få knogleskørhed,« siger han.

Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan medfødte gener og forskellige faktorer i fosterstadiet og barndommen påvirker hormonstatus og knoglesundhed i 18-års alderen.

Projektet er baseret på data fra de nationale registre og en kommende landsdækkende undersøgelse af 2.000 18-årige.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere