Endokrinologer vil involveres mere i stor ændring af insulintilskud

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) ønsker i langt højere grad at blive taget med på råd i Medicintilskudsnævnets arbejde med at opdatere reglerne for insulintilskud, end tilfældet er i dag.

Vi vil gerne være med til at sikre den faglige kvalitet i anbefalingerne

Esben Søndergaard, afdelingslæge

Noget peger da også i retning af, at nævnet med fordel kunne have gjort brug af det lægevidenskabelige selskab.

Medicintilskudsnævnet har nemlig været under heftig beskydning fra industrien over patientforeninger til politikere, der alle har forkastet nævnets forslag til en markant opdatering.

Afdelingslæge ved Steno Diabetes Center Aarhus og lektor Esben Søndergaard, der som formand for en af DES’ arbejdsgrupper netop beskæftiger sig med behandlingsvejledninger for diabetes, fortæller, at det lægevidenskabelige selskab meget gerne ville have været involveret i nævnets arbejdet helt fra begyndelsen.

»Vi ville gerne have været til et orienterende møde forud. Det havde vi meget gerne stillet op til,« siger han.

Vil være faglig garant

Medicintilskudsnævnet har siden 2019 arbejdet på en markant ændring af tilskudsområdet for antidiabetika. Målet er at skrue ned for udskrivningen af dyr insulin, da der ifølge nævnet findes billigere alternativer med samme effekt.

I den forbindelse har Medicintilskudsnævnet ad flere omgange tilbudt industri, patientforeninger og lægevidenskabelige selskaber at komme med deres input i form af høringssvar.

Men står det til Esben Søndergaard og DES, så ville patienterne have gavn af et dybere samarbejde mellem nævnet og det lægevidenskabelige selskab.

Ifølge Esben Søndergaard kan det lægevidenskabelige selskab ikke sidestilles med hverken industri eller patientforeninger i faglige spørgsmål om, hvilke insuliner der bør eller ikke bør modtage tilskud.

»Vi er en lidt anden høringspart end firmaerne og diabetesforeningen. Vi vil gerne være med til at sikre den faglige kvalitet i anbefalingerne,« siger Esben Søndergaard.

Uklar kommunikation

Således har DES i begge sine høringssvar både i 2019 og 2021 understreget, at selskabet ‘meget gerne’ stiller med repræsentanter til faglige diskussioner i forbindelse med både det konkrete forslag og fremtidige forslag.

Alligevel bød DES ikke ind med input til den såkaldte præhøring, som netop skal give sagens parter mulighed for tidligt at præge processen.

Esben Søndergaard mener dog ikke, at DES reelt havde mulighed for at gøre netop det, da Medicintilskudsnævnet på daværende tidspunkt ikke havde oplyst om omfanget af revisionen.

»Det er jo svært at komme med konstruktive kommentarer, når man ikke ved, hvilke ændringsforslag man skal forholde sig til.«

»Hver gang Medicintilskudsnævnet revurderer et tilskudsområde, er der en præhøring, og der spørger nævnet, om der er noget, de skal vide. Men det er svært at sige, hvad nævnet burde vide forud for revurderingen. Det kræver jo, at man ved, hvor de er på vej hen,« siger han.

Ordentligt og sobert forslag

Behovet for et stærkere samarbejde mellem Medicintilskudsnævnet og det lægevidenskabelige selskab kan til dels læses ud af forskellene mellem Medicintilskudsnævnets indledende forslag fra 2019 og det seneste fra januar 2021.

I Medicintilskudnævnets andet forslag fra i år har nævnet ifølge Esben Søndergaard fulgt DES’ forslag ved at give klausuleret tilskud til Novo-midlet Tresiba med insulin degludec og Sanofis middel Toujeo med insulin glargin 100 E og 300 E mod diabetes type 1.

På den måde er type 1-diabetespatienterne bedre stillet, hvis de ikke har held med de midler, der modtager det generelle tilskud. De tæller et billigt biosimilært lægemiddel, Semglee, med insulin glargin 100 E, Sanofis Lantus Solostar og Lantus ampuller, begge med insulin glargin.

»Jeg synes, at forslaget er ordentligt og sobert. Det løser et konkret problem med et uhensigtsmæssigt udskrivningsmønster, og i lange træk er jeg og selskabet enig i retningerne i forslaget.«

»Vi har nogle forslag til yderligere finjusteringer, men vi er glade for, at de (Medicintilskudsnævnet, red.) har set og lyttet til vores argumenter om type 1-diabetes,« siger Esben Søndergaard.

Pris for forventet besparelse

Dermed fremstår det lægevidenskabelige selskab noget mere positivt over for ændringen end både lægemiddelindustrien, Diabetesforeningen og partiet Venstre, der tidligere har revset forslaget for potentielt at skabe flere udgifter end besparelser.

Selvom Esben Søndergaard kalder forslaget ‘ordentligt og sobert’, giver han dog kritikerne ret i, at det langtfra er uden omkostninger at skifte medicin for op mod 50.000 patienter.

»Det er et selvstændigt problem at skifte til et andet præparat.«

»Det vil både medføre en øget belastning for patienterne og for behandlingssystemet samt en øget bureaukratisering med mange ansøgninger om enkelttilskud. Det er helt klart. Det er prisen for den forventede besparelse, som er Medicintilskudsnævnets argument for at lave ændringen,« siger han.

Ifølge Diabetesforeningen risikerer forslaget at få konsekvenser for patienternes helbred, når de skal skifte til et andet præparat.

Men spørger man Esben Søndergaard er der i højere grad tale om en midlertidig ‘ulejlighed’.

»Der vil være periode, hvor patienterne vil være dårligere reguleret, men det vil være en relativ kort periode. Det vil primært være en belastning for patienterne på den måde, at de vil have behov for at måle blodsukker oftere og justere behandlingen for, at det kan fungere,« siger han.

Lægemiddelstyrelsen vil række ud

I et skriftligt svar udtaler Kim Helleberg Madsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, at styrelsen allerede nu overvejer, om den i fremtiden skal holde møder med relevante lægevidenskabelige selskaber i forbindelse med ændringer af tilskudsregler.

»Både Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen lægger stor vægt på input og synspunkter fra de lægevidenskabelige selskaber, og vi har pt. overvejelser i gang om potentielle møder med relevante selskaber undervejs i processen.«

»Det er således meget positivt, at Dansk Endokrinologisk Selskab selv tilbyder møder i forbindelse med fremtidige lignende processer. Vi har i forbindelse med den konkrete revurdering ikke fået en direkte forespørgsel fra Dansk Endokrinologisk Selskab med et ønske om at komme ind til et møde,« skriver han.

Han understreger dog samtidig, at processen, hvor aktører kan komme med input i form af høringssvar, er en åben proces med offentliggørelse af alt materiale.

»De forskellige interessenter herunder de relevante lægevidenskabelige selskaber er inddraget lige fra start, hvor de har mulighed for at komme med input, før Medicintilskudsnævnet går i gang med sine overvejelser, hvilket også var tilfældet med revurdering af tilskud til insuliner,« skriver han.