Topforsker: Nye lægemidler og ringe kvalitet af assays i fokus på stor hovedpinekongres

Hvert år samles hovedpineforskere et sted i Europa til European Headache Congres (EHC).

I år foregik kongressen i Barcelona, men da den var kalendersat til blot et par mdr. efter en stor international hovedpinekongres, var det lidt magert med store internationale nyheder inden for hovedpineområdet, da de fleste af den slags allerede var blevet præsenteret i Seoul, Sydkorea, til Internationale Headache Congress (IHC).

Læs hele dækningen af EHC 2023 her.

Sammenfaldet af de to kongresser betød dog ikke, at der til EHC ikke var noget at tale om, og vi har taget en snak med professor og overlæge Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet og leder af Nationalt Videncenter for Hovedpine om, hvad der var de store samtaleemner på den europæiske hovedpinekongres.

»Mere end 90 pct. af deltagerne til EHC er klinikere, og det betyder, at der er rigtig meget fokus på den kliniske del af forskningen i hovedpine, og hvad de nyeste resultater med behandling af patienter med hovedpine viser. Mange behandlinger er måske godkendt af EMA, men er ikke godkendt nationalt, men bliver det om lidt, så læger fra forskellige lande er interesseret i at finde ud af, hvad de kan forvente af effekt og bivirkninger, når behandlingerne bliver godkendt der, hvad de kommer fra,« fortæller Messoud Ashina.

Nye behandlinger til diskussion

Et af de emner, som optog mange på EHC, var ifølge Messoud Ashina de nyeste lægemidler i form af gepanter, og hvordan man kan kombinere disse lægemidler med de allerede eksisterende behandlinger til personer med migræne.

Messoud Ashina fortæller, at der er blevet snakket meget om, hvorvidt det er muligt at behandle patienter med migræne i behandling med CGRP monoklonale antistoffer med gepanter, hvis patienterne alligevel oplever migræneanfald.

Og hvad gør man, hvis patienterne gerne vil skifte fra brug af triptaner i kombination med CGRP monoklonale antistoffer til gepanter?

Begge lægemidler er målrettet det samme system i hjernen.

Et andet spørgsmål, som der blev stillet ofte på kongressen, var, hvordan man håndterer behandlingen af kvinder med migræne med ønske om graviditet, hvis de er i behandling med gepanter eller CGRP monoklonale antistoffer.

Yngre kvinder repræsenterer trods alt størstedelen af personer med migræne.

»Både til sessioner og i samtaler har mange stillet spørgsmål vedrørende sikkerheden ved at kombinere behandlinger og ved at give dem til forskellige grupper af patienter. Hvor smart er det, og kan det øge effekten? Det er noget af det, som vi diskuterer rigtig meget lige nu, fordi vi inden for de seneste år har fået flere nye behandlinger til vores patienter med migræne,« siger Messoud Ashina.

Stor fokus på Lundbecks nye migrænemiddel

Et andet hedt samtaleemne var de nye behandlinger, der kan være på vej til markedet.

Blandt andet var der til EHC stor interesse for Lundbecks nye PACAP-hæmmer, som har vist lovende resultater i et fase 2-studie som behandling til personer med migræne. Dette forsøg blev præsenteret allerede på IHC, men til EHC talte folk stadig om det.

Jeg har selv tænkt over, at nogle studier har vist resultater, som har virket lidt for gode, og nu kan vi så se, at disse studier har brugt assays, der ikke er særligt pålidelige til præcist at måle på CGRP

Messoud Ashina, professor, Rigshospitalet

Messoud Ashina har selv været involveret i noget af det tidlige arbejde omkring forskning i muligheden i PACAP-hæmmere, og han fortæller, at der blandt andet blev talt meget om, hvem denne type behandling særligt vil egne sig til.

»De fase 2-data, der blev fremlagt ved IHC, viste, at behandlingen virker til alle patienter, selv efter at to til fire andre behandlinger ikke har haft effekt. Nu skal yderligere studier underbygge princippet i at hæmme PACAP, og så bliver det interessant at se, om denne behandling skal bruges til dem, som ikke har effekt af en CGRP-hæmmet, eller om PACAP-hæmmere måske skal kombineres med en CGRP-hæmmer for at opnå en ekstra effekt,« siger han.

Hyppigt brugte assays er piv ringe

Den sidste ting, som Messoud Ashina noterede sig til EHC, omhandlede brugen af industrielt fremstillede assays til at måle CGRP i blandt andet blod og spyt.

Disse assays bliver brugt vidt og bredt i forskningen i migræne, da niveauerne af CGRP er direkte associeret til migræneanfald.

Der er dog meget lidt kontrol med, hvor godt de forskellige assays virker, og i et stort studie havde forskere undersøgt de forskellige assays præcision og pålidelighed.

Data fra dette studie viste foruroligende, at disse assays, der har ligget til grund for mange forskningsresultater, ikke er særligt velegnede til præcist at måle CGRP.

Nogle af dem kan decideret ikke bruges til at sige noget som helst meningsfuldt om niveauerne af CGRP hos personer med migræne.

»Jeg har selv tænkt over, at nogle studier har vist resultater, som har virket lidt for gode, og nu kan vi så se, at disse studier har brugt assays, der ikke er særligt pålidelige til præcist at måle på CGRP. Det er et kæmpe problem, og jeg kan kun trøste mig ved, at vi i mit laboratorie ikke har brugt nogle af disse assays, men har brugt vores egen metode med meget større præcision, så vores resultater hviler på en meget mere robust undersøgelsesmetode. For andre forskere var dette studie en øjenåbner,« siger Messoud Ashina.

Han præciserer, at målingerne af CGRP ikke udføres på Glostrup i hans eget laboratorium, men på Afdeling for Biokemi, der har brugt og valideret CGRP-assayet siden 1990erne.