Lundbeck-assays finder forskellige niveauer af biomarkører for migræne under anfald

For 4,5 år siden gik Lundbeck ind i behandlingen af migræne med købet af lægemidlet eptinezumab.

Siden da har den danske lægemiddelproducent sat alle sejl til for at blive en frontløber inden for området.

Nu viser nye data fra Lundbeck, at de med deres nyudviklede assays, dvs. undersøgelsesprocedurer, til at identificere biomarkører for migræne muligvis kan underinddele patienter ud fra niveauerne af de forskellige biomarkører.

Forskningsresultatet peger også på en mulighed for at behandle personer med migræne forskelligt ud fra deres underliggende sygdom, og måske også udvikle nye former for behandling, der er målrettet de forskellige biomarkører. Det er også noget af det, som Lundbeck arbejder på.

Formålet er at udvikle meget sensitive assays, så vi helt præcist kan kortlægge, hvad niveauerne af de forskellige biomarkører har af betydning for udvikling af migræneanfald

Ayodeji Asuni, head of preclinical fluid biomarkers, Lundbeck

»Disse data hjælper os til bedre at forstå migrænens heterogenitet, og hvordan vi muligvis skal behandle mennesker med migræne anderledes ved at bruge specifikke mekanismebaserede lægemidler og vores nye forståelse af, hvordan disse lægemidler kan påvirke forskellige biomarkører for sygdom. I dag er det meget svært at identificere, hvem der vil have gavn af hvilke lægemidler mod migræne, herunder eptinezumab, men vores analyser kan gøre os klogere på området og hjælpe til en bedre og mere individualiseret behandling,« siger Ayodeji Asuni, head of preclinical fluid biomarkers i Lundbeck.

Ayodeji Asuni har netop præsenteret resultaterne fra forsøg med de nye assays på European Headache Congress (EHC).

Udviklet assays for biomarkører ved migræne

I dag er der ikke nogen rigtig gode biomarkører inden for migræne, men forskere fra blandt andet Lundbeck har en håndfuld kandidater på blokken. Det drejer sig blandt andet om neurotransmitterne CGRP, PACAP og VIP.

Det er velkendt, at niveauerne af CGRP, calcitonin-gen-relateret peptid, er øget i blodet hos personer med migræne, især i forbindelse med anfald, og at det at give personer med migræne CGRP kan udløse et anfald.

Til gengæld er det mindre velundersøgt, hvad man kan bruge PACAP, på dansk hypofyse-adenylat-cyclase-aktiverende polypeptid, og VIP, vasoaktivt intestinalt polypeptid, til.

Hos Lundbeck er forskerne blevet interesseret i at forstå betydningen af niveauerne af de forskellige biomarkører i blodet hos personer med migræne, og til det formål har Biotherapeutic Discovery-teamet udviklet meget præcise assays til at måle niveauerne i en blodprøve.

Forskere fra Lundbeck er også i færd med at udvikle lægemidler, der direkte går efter at hæmme niveauerne af PACAP og derved forhåbentlig modvirke anfald af migræne.

»Formålet er at udvikle meget sensitive assays, så vi helt præcist kan kortlægge, hvad niveauerne af de forskellige biomarkører har af betydning for udvikling af migræneanfald, om niveauerne af de tre biomarkører er korrelerede, og om målrettet behandling til de tre biomarkører kan udgøre en mulig ny behandlingsstrategi,« forklarer Ayodeji Asuni.

Forskellige niveauer af biomarkører peger på forskellige undertyper af migræne

I det forsøg, som Ayodeji Asuni præsenterede data fra på ECH, har forskerne først undersøgt niveauerne af CGRP, PACAP og VIP i blodet hos personer uden migræne og personer med migræne uden for anfald.

Denne del af studiet viste, at der mellem grupperne ingen forskelle var i niveauerne af CGRP eller PACAP, men en lille forskel i niveauerne af VIP.

Læs hele dækningen af EHC 2023 her.

Næste del af forsøget viste, at niveauerne af alle tre biomarkører stiger i forbindelse med et migræneanfald og bliver markant højere end hos raske kontroller. 50 pct. af forsøgsdeltagerne oplevede en stigning i alle 3 biomarkører i forbindelse med et migræneanfald, men der var også forskelle mellem forsøgsdeltagerne.

Nogle oplevede markant højere stigninger i CGRP, PACAP eller VIP end andre, og forskerne fandt også, at nogle personer havde stigninger i CGRP, men ikke PACAP, og omvendt.

Ifølge Ayodeji Asuni peger det i retning af, at biomarkørernes udtryk måske kan bruges til at identificere forskellige undertyper af migræne, der også skal behandles forskelligt.

Nogle skal måske behandles med lægemidler, der er målrettet CGRP, mens andre bedre kan behandles med lægemidler, der er målrettet PACAP eller VIP.

»Det ideelle vil være, hvis vi allerede tidligt kan identificere personer med migræne og sætte dem i den bedst mulige behandling, inden de udvikler kronisk migræne. Ved at identificere deres undertype af migræne vil det være lettere at finde netop den behandling, som passer bedst,« siger Ayodeji Asuni.

De data, som Ayodeji Asuni, netop har præsenteret på EHC, er fra de første undersøgelser med de Lundbeck-udviklede assays, og planen er nu, at de skal undersøges på et meget større datamateriale med blodprøver fra flere patienter, inden de vil blive taget i brug i den kliniske forskning.

Her er forskerne især også interesseret i at finde ud af, hvor koblede eller afkoblede niveauerne af CGRP og PACAP er hos personer med migræne under anfald.

»Og så vil vi også gerne undersøge niveauerne af de tre biomarkører hos personer med andre former for hovedpine, da det kan betyde, at der kan være et behandlingspotentiale for eptinezumab eller vores PACAP-hæmmer inden for andre indikationer end migræne,« siger Ayodeji Asuni.